Lost in Space
Tekst fra omslag:
I 1970'erne opnåede TV-serien Space: 1999 (Månebase Alpha) kultstatus med sit banebrydende koncept om astronauter, som fanges i rummet 20 år ude i fremtiden. 1990'erne var dengang sci-fi fremtid, og ung som gammel fulgte hver uge månebasens mandskab under ledelse af Kaptajn Koenig.
På Månebase Alpha foretages videnskabelig research, og man overvåger beholdere med jordisk atomaffald, som opbevares på Månen. I 1999 forårsager en voldsom strøm af magnetisk energi en enorm eksplosion i atomaffaldet, og Månen slynges ud af solsystemet. Mandskabet på Månebase Alpha kan ikke vende tilbage til Jorden og må overleve på Månen, som stadigt bevæger sig længere og længere ud i rummet. Ikke alene er de ombordværende fanget lysår væk fra alt, hvad de kender – de må samtidig indse muligheden for, at de ikke er de eneste væsner i rummet.
Laserdiskens omtale:
Engang i fremtiden (1999 for at være helt nøjagtig) har menneskeheden etableret basen Alpha på Månen. Ud over at være forskningsstation skal basens ansatte også overvåge nogle kæmpe siloer med atomaffald fra Jorden, men en dag indtræffer katastrofen: En energiudladning i en af siloerne udløser en kædereaktion, og den efterfølgende eksplosion er så kraftig, at den slår Månen ud af kurs og sender den ud i verdensrummet. Under ledelse af Commander John Koenig og Dr. Helena Russell (Martin Landau og Barbara Bain, der tidligere har arbejdet sammen i Mission Impossible-serien) må Månebase Alphas beboere klare sig på egen hånd, efterhånden som Månen bevæger sig længere og længere ud i solsystemet, væk fra Jorden.
David
|