An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Casanova (Heath  Ledger) (BRUGT)  (DVD) Casanova (Heath Ledger) (BRUGT)

Udgivet 4. juli 2006 af Buena Vista (DK) BMA3007315 / UPC# 8717418070816

Casanova (Heath  Ledger) (BRUGT)  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 59.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Touchstone - 2005
USA - Farve - 108 min
Ønskeliste
DramaRomantikErotikAdventureKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: Casanova
Instruktør: Lasse Hallström
Medvirkende:
Casanova  Heath Ledger
Francesca Bruni  Sienna Miller
Pucci  Jeremy Irons
Paprizzio  Oliver Platt
Andrea  Lena Olin
Lupo  Omid Djalili
Donato  Stephen Greif
Dalfonso  Ken Stott
Casanova's Mother  Helen McCrory
Mother's Lover  Leigh Lawson
Vis alle medvirkende...
Stikord: Casanova
1700-tallet
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Engelsk
Norsk
Svensk
Finsk
Italiensk
Portugisisk
Spansk
Islandsk
Sprog: Engelsk
Italiensk
Spansk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 13

Gennemsnit: 8.8 ud af 10

Du kan også stemme.   


Casanova

Kvindebedåreren Giacomo Casanova står over for at skulle gifte sig, da han møder den kvinde, der kan få ham til at opgive alle andre. Men Francesca er allerede lovet bort, og i øvrigt foragter hun en type som Casanova, hvilket hun ikke lægger skjul på i de bøger, hun udgiver under pseudonym. Dermed har de dog noget til fælles. Inkvisitionen er nemlig både ude efter den anonyme forfatter og efter Casanova, som de anser for begge at undergrave moralen. Da Francesca aldrig har set sin trolovede, griber Casanova chancen og udgiver sig for at være fedtgrossisten Papprizzio – mens han installerer Papprizzio i sit hus, samtidig med at han giver Inkvisitionen et tip om, at Papprizzio er den berygtede forfører. Meget kan lade sig gøre i Venedig og endnu mere under byens karneval, hvor man kan skjule sin identitet bag masker og slør, men når maskerne falder, skal det vise sig, om kærligheden kan sejre.

Med Heath Ledger som den navnkundige Casanova giver instruktøren Lasse Hallström en romantisk-komisk version af hans bedrifter med både fejende dueller, intense jagter over byens tage og smægtende serenader i gondolerne. Sienna Miller spille den skønne Francesca, den kvinde Casanova elsker, men som ikke vil have ham, mens Jeremy Irons ses som Inkvisitionens leder, Biskop Pucci, og Oliver Platt som Papprizzio. Casanova er optaget on location i det Venedig, hvor mange af Casanovas virkelige eventyr udfoldede sig.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Casanova (Heath Ledger):

Anmeldt af Monkeyman, København S 23. januar 2008
Den ultimative elsker
I går var det dagen, hvor vi desværre mistede den ellers fine australske ungmø Heath Ledger, som i de sidste år i hans karriere, har lavet rigtig gode film.

Casanova syntes jeg er én af dem. Filmen har en frisk og løjerlig stemning af komik og hed elskov i luften, og svenske Lasse Hallström har så sandeligt lavet et værk man kan komme i godt humør med.

Det er ikke mesterligt udført, men i den grad værd at se.

Heath, may you rest in peace. :(

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 22. juli 2007
Trussetyv på løjer
Hallström viser gang på gang sit publikum at han om nogen er formens mand - pånær i "The Cider House Rules" - og man ser det endnu engang demonstreret her. Filmens første halvdel er håbløst ujævn; heldigvis bliver det bedre i anden. Der er et par rigtigt morsomme øjeblikke - Irons har den bedste replik: "Fornecation on a massive scale leads to confusion!" - men i de mere filosofiske stunder tales det hele ihjel. Castet er fint, selvom der nok prøves lidt for hårdt fra enkelte skuespillere. Men hovedansvaret må placeres hos den usikre instruktion. En blandet fornøjelse, men værd at se.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 26. januar 2007
A mere trifle
Hallströms komedie om Casanova er holdt på et lavmælt niveau hvorfra den dog morer udmærket på grund af mange spidsfindigheder - der ganske vist er tydeliggjort for at hjælpe forståelsen. Derfor kan man, som Karina siger, læne sig tilbage og muntre sig. Alle ser ud til at more sig, hvilket uundgåeligt siver videre til et publikum, der ikke har for travlt. Lækker fotografering af locations. Se den blot.

Anmeldt af Karina, Søborg 15. marts 2006
Tømmermandsfilm!
Man skal mok kun se denne film, hvis man virkelig trænger til at læne sig tilbage og muntre sig lidt. Jeg havde ingen forventninger til Casanova, da jeg gik ind og så den, og jeg fandt den vældig sjov, selvom den falder noget sammen mod slutningen. Især Oliver Platt er god. Der er ikke mange overraskelser, og skuespillet er en anelse karikeret. Men er man med på, at det er sådan stilen er lagt, så se den. Gerne en træt søndag morgen med højlydte håndværkere i hovedet.

Ret din egen anmeldelse af Casanova (Heath Ledger) - klik her

Start en debat om filmen Casanova (Heath Ledger) - klik her

Start en debat om denne udgave af Casanova (Heath Ledger) (BRUGT) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45