An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Good Luck  Chuck  (DVD) Good Luck Chuck

Udgivet 17. marts 2008 af Lions Gate LGD93945 / UPC# 5060052413185

Good Luck  Chuck  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 29.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.
TILBUD: Spar 50 kr - normalpris 79 kr
Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Lions Gate - 2007
USA - Farve - 96 min
Ønskeliste
RomantikKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: Good Luck Chuck
Instruktør: Mark Helfrich
Medvirkende:
Charlie  Dane Cook
Cam Wexler  Jessica Alba
Young Charlie  Connor Price
Young Stu  Troy Gentile
Birthday Girl  Mackenzie Mowat
Goth Girl  Sasha Pieterse
Jennifer  Caroline Ford
Carol  Chelan Simmons
Stu  Dan Fogler
Natalie  Natalie Morris
Vis alle medvirkende...
Stikord: Date movie / Dating
Forbandelse
Sex
Tandlæge
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 7

Gennemsnit: 7.7 ud af 10

Du kan også stemme.   


Good Luck Chuck

Charlie Logan (Dane Cook) er en enlig tandlæge i 30'erne, der lever med en grusom forbandelse. Alle piger, der går i seng med ham, ender med at gifte sig med den næste fyr, de møder. Det er så, hvad det er, men da han møder den smukke Cam (Jessica Alba), som han falder pladask for, går det op for ham, hvor slem situationen er. Han er helt vild med denne pige, men hvis han går i seng med hende, mister han hende. Charlie må nu gøre alt, hvad han kan, for IKKE at havne i seng med sin drømmepige!
David

Brugerne skriver om Good Luck Chuck:

Anmeldt af Monkeyman, København S 8. november 2011
Knæk & Bræk
Jeg synes at de to herre under mig har tilføjet rigeligt, når det kommer til denne film, men jeg vil da også gerne lige udtrykke min negative reaktion på "Good Luck Chuck".

En film som jeg på ingen måde fandt sjov, nej faktisk så bevægede mit smilebånd end ikke bare en gang.... hvilket jo i sig selv må være et dårlig tegn.
Filmen er über elendig skrevet, og virkede mest af alt som en klichéfyldt dårlig joke.
Bedre er det ikke, at samtlige skuespiller spiller under niveau, så når det samlede regnskab bliver gjort op, så står vi altså tilbage med en ret glemsom og ukøbelig oplevelse.

Den halve stjerne går til visse tekniske kvaliteter, som filmen trods alt havde.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 24. april 2009
Hexed
Her er virkelig en underlig hybrid af en film: på den ene side har vi noget der ligner en romantisk komedie, på den anden en grov sexfarce med indlagte bollescener - desværre inkluderer disse ikke Jessica Alba! Samtidig er filmen ude i én eller anden ubestemt morale med, at det handler om at være tro over for sine følelser, hvilket så ikke forhindrer instruktøren i at drukne sin film i klamme og frastødende jokes, som om han ikke tør gå linen ud. Så vi står med en film der lidt ligner narrefisse (nu vi er ved det kønslige): det ene øjeblik åbner den sig, for i det næste at lukke sig. Hmm, måske et lidt for tvetydigt billede. Det er både en film der oprigtigt prøver på at fortælle noget meningsfyldt og så samtidigt piller det hele fra hinanden ved at hænge det hele ud og pege fingre. Det er meget opslidende at sidde at se på.
Skuespillerne er alle tredierangs, så hvis man forventer noget fra dén front vil man blive skuffet.

Anmeldt af René, Åbyhøj 1. april 2009
Humor på absolut bundskraber-niveau
Tandlægen Charlie Logan (Dane Cook) er en fyr, der som otte-årig blev forbandet af en jævnaldrende pige (og åbenbart også heks) fra skolen, som han nægtede at kissemisse med inde i et garderobeskab til en fødselsdagsfest. I Charlie's voksenliv giver denne forbandelse sig så udslag i, at alle de kvinder han står i seksuelt forhold til, gifter sig med den næste fyr de møder. Snart rygtes det blandt tøserne ude i byen, at sex med dr. Charlie Logan er den sikre vej til alteret, og et lykkeligt ægteskab med den eneste ene. Hans telefonsvarer-maskine er herefter rødglødende, når han om aftenen kommer hjem fra arbejde.

Ansporet af sin gode ven Stu - der har fundet sit kald i tilværelsen, ved at operere kvinders bryster større (og i tilgift også udgør denne særlige type filmkomediers obligatoriske, øretæveindbydende og sexfikserede schmuck) - går Charlie i gang med udførelsen af sin 'simple borgerpligt': At få noget på den dumme. Men så møder Charlie pludselig den evigt klodsede og uheldige Cam Wexler (Jessica Alba), og han er straks solgt. Hun er den eneste ene. Der er bare lige et problem med deres forhold: Hvis de har sex med hinanden gifter hun sig med den næste fyr, hun møder. Naturligvis sker det uundgåelige, og de ender alligevel i kanen sammen. Og i takt med, at Charlie nu opfører sig mere og mere debilt og pinlig, i alle hans bestræbelser på at forhindre Cam i at mødes med andre hankøns-væsener, begynder handlingen i filmen herefter med foruroligende hast at falde yderligere fra hinanden.

Som komedie betragtet har "Good Luck Chuck" i mine øjne to virkelig store problemer, ved navn: Dane Cook og Dan Fogler. Jeg er altså ikke - selv med min bedste vilje - i stand at betragte nogen af dé to herrer som "morsomme mænd". Selv om de dog begge prøver ihærdigt. Og Jessica Alba jeg har nærmest lidt ondt af: Det virker næsten, som om hun bare har underskrevet kontrakten, uden helt at vide hvad det i grunden var for en slags film, hun havde sagt ja til at medvirke i. For "Good Luck Chuck" er i bund og grund blot en gennemført tåbelig film-komedie, som krævede den ultimative viljestyrke af mig, for at blive set helt til ende. Ikke just en film der pynter på CV'et, skulle jeg da mene.

Måtte den hurtigt blive glemt igen.

Ret din egen anmeldelse af Good Luck Chuck - klik her

Start en debat om filmen Good Luck Chuck - klik her

Start en debat om denne udgave af Good Luck Chuck - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45