An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

In the Line of Fire (Blu-ray) (BD) In the Line of Fire (Blu-ray)

Udgivet 23. juni 2008 af Sony Pictures SBR19668 / UPC# 5050629966817

In the Line of Fire (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Columbia Pictures - 1993
USA - Farve - 128 min
Ønskeliste
ActionThriller
Filmens specifikationer
Original titel: In the Line of Fire
Dansk titel: Lige på kornet
Instruktør: Wolfgang Petersen
Medvirkende:
Frank Horrigan  Clint Eastwood
Mitch Leary  John Malkovich
Lilly Raines  Rene Russo
Al D'Andrea  Dylan McDermott
Bill Watts  Gary Cole
Harry Sargent  Fred Dalton Thompson
Sam Campagna  John Mahoney
Matt Wilder   Gregory Alan Williams
Jack Okura  Clyde Kusatsu
Tony Carducci  Steve Hytner
Vis alle medvirkende...
Stikord: Bodyguard
Forklædning
Lejemorder / Hitman
Politik / Politisk
Spioner / secret agents
USA's præsident
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 10

Gennemsnit: 8.3 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Hans Kr.
John

In the Line of Fire:

Frank Harrigan er en barsk veteran i Secret Service. Hans fornemste job er at beskytte USA's præsident, og hans pligtopfyldelse har kostet ham både familie og venner. Han plages stadig af sit livs fiasko, da han skulle passe på John F. Kennedy den skæbnesvangre dag i Dallas.
    Nu – 30 år efter – vender fortiden tilbage med dødbringende kraft. Den nuværende præsident har modtaget en del dødstrusler, og staben i Det Hvide Hus har sat Frank på en rutineefterforskning. Opgaven bliver pludselig alvorlig, da Frank opdager, at en psykopatisk snigmorder er ude efter præsidenten. Men ingen tror fuldt ud på Frank. Heller ikke da morderen begynder at ringe og fortælle om sine planer. Nu er det på tide at vise, at der stadig er krudt i den gamle agent. Det bliver et kapløb på liv og død, og den snu morder synes at sidde med alle trumferne.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om In the Line of Fire:

Anmeldt af Monkeyman, København S 27. maj 2011
Psykopat med et plot
Ikke et komplet ophidsende, men dog alligevel solid spændende historie, der byder på en del nervepirrende øjeblikke.
Clinten har en af sine bedre dage hér, og han hjælpes godt igang af en total iskold John Malkovich, der ved hvordan man spille syg i skallen.

"In the Line of Fire", vil på ingen måde gå over filmhistorien, men den fungere vældigt godt som aftens underholdning, hvilket jo næsten automatisk får begge mine tommelfingre til at pege opad.

Anmeldt af lookalot, København K 27. maj 2011
I Ildens Linie
Glimrende konstrueret og instrueret thriller, med solidt skuespil, og karakterer der har mere dybde end man normalt ser i denne type film. Eastwood & Russo har en skøn skærm-kemi. Og Malkovich viser hvorfor man bør tage ham aldeles alvorligt! Solid, nervepirrende underholdning fra start til slut.

Gratis info: Både Dustin Hoffman, Robert Redford og Sean Connery var i søgelyset for at spille Frank Horrigan! (Clint Eastwood).

Clint Eastwood sagde iøvrigt først nej til rollen, da han på daværende tidspunkt var fyldt 62 år og hans karakter skulle forestille at være omkring de 50!

Clint Eastwood ønskede personligt at Wolfgang skulle instruere filmen.

Glenn Close og Sharon Stone sagde begge pænt nej, tak til rollen som Lilly Raines. (René Russo).

Robert De Niro var første valg til rollen som Mitch Leary, men han var igang med A Bronx Tale. Sågar Robert Duvall og Jack Nicholson blev kraftigt overvejet, men det endte altså med at John Malkovich fik den!

John Bailey har haft fat i det store fotografiapparat, og Ennio Morricone står for filmens original score.

In The Line Of Fire var efter sigende, den første filmproduktion hvor The Secret Service tilbød deres fulde "Support" under hele forløbet.
(lidt god reklame skader jo ikke!).



Anmeldt af Svend Erik, Løkken 23. marts 2009
Wolfgang kan nemli' godt
"In the Line of Fire" er dokumentation for, at Wolfgang Petersen kan lave håndværkmæssigt OK hollywood-mainstream, der sikrer en OK filmaften. Clinten spiller Clinten og historien er underholdende. Er det ikke første gang Clint kniber en enkelt tåre?
Ordentlige billeder klippet godt sammen, habilt skuespil - og ikke mere, men det er også undertiden nok - ikke mindst i Wolfgangs tilfælde.

Anmeldt af René, Åbyhøj 20. marts 2009
Det er rigtig surt at stamme fra Minneapolis
Frank Harrigan (Eastwood) er en Secret Service-agent, hvis aktive tjeneste går helt tilbage til J.F. Kennedy. Mitch Leary (Malkovich) er en CIA-snigmorder, som systemet uden held har forsøgt at sende på "førtids-pension". Nu er Mitch godt mopset, og har derfor sat sig for at dræbe USA's præsident. Harrigan's og Leary's veje er forudbestemte til at krydses. "In the Line of Fire" byder på flere forskellige ting, men 'spændingsmoment' synes jeg bare ikke lige er én af dem. Til gengæld får vi så demonstreret, at Malkovich kan fremstille skydevåben af plastic, og at Clinten godt kan spille på klaver. Jeg havde blot ventet mig lidt mere af filmen, end dét.

Rasmus' bemærkning om klichéer er i øvrigt nok ikke helt ved siden af: Secret Service-chefen Bill Watts (Gary Cole) virker i al fald som én stor, fortærsket kliché. Blu-ray udgaven - som jeg så - har tillige en lidt ringe billede-kvalitet i såvel farvegengivelse som billede-skarphed, så det også var medvirkende til at trække den samlede filmoplevelse yderligere ned i sølet.

Anmeldt af Kasper, Aalborg 25. august 2007
Lige på kornet
Frank Harrigan (Clint Eastwood) spiller en barsk veteran i Secret Service. Præsidenten har modtaget en del dødstrusler og staben i Det Hvide Hus har sat Frank på en rutine-efterforskning. Opgaven bliver pludselig alvorlig da Frank opdager, at en psykopatisk snigmorder er ude efter præsidenten. Men ingen tror fuldt ud på Frank.

En fantastisk spændings-film Wolfgang Petersen fik banket sammen i 1993.
Jeg synes simpelthen Clint Eastwood og John Malkovich gør det fantastisk godt sammen i filmen.
Kan helt sikkert anbefales.

Anmeldt af Rasmus, Aalborg SØ 8. august 2005
Klichéer
In the Line of Fire er ikke nogen dårlig film. Eastwood og Malkovich spiller begge fremragende, og Wolfgang Petersens instruktion er ganske udemærket. Desværre styrer plottet direkte ind i enhver tænkelig kliché fra start til slut, hvilket forhindrer én i for alvor at sætte pris på filmen.

Anmeldt af Holliday, Aalborg 31. marts 2005
Alle præsidentens mænd
Når folk hører navnet Wolfgang Petersen, tænker 9 ud af 10 straks Das Boot. Og det er i bund og grund også forståeligt. Men i In The Line of Fire, har han faktisk også lavet en fremragende thriller.

Clint Eastwood spiller en aldrene Secret Service agent, som må leve med den skygge hvilende tungt over sig, at han måske kunne have reddet Kennedys liv i Dallas, men fejlede. Han skal få endu en chance for at redde en præsidents liv, da et rutinetjeck viser sig, at have karakter af en af de alvorligere trusler mod verdens mægtigste mand.

Værdien i denne type film kan stort set altid afmåles på kvaliteten af "The Bad Guy" og her træder John Malkovich virkelig i karakter, og slår for alvor sit navn fast i det brede publikums bevidsthed, efter et fornuftigt tilløb med b.la. Of Mice & Men og Jennifer Eight. Malkovich leverer et fascinerende portræt af en mand med en bizar drøm. En drøm om at bytte sit eget liv med præsidentens. Malkovich svinger elegant fra det psykotiske til at man nærmest sidder og føler sympati for ham. Måske ikke for hans mission, men så for ham som person. Der ud over er de intime øjeblikke, hvor han taler i telefon med Eastwood, og de kører deres psykologiske spil, intet mindre end fremragende af dem begge.

Eastwood der kom fra succesen Unforgiven tager sig absolut ikke en slapper. Han er i storform og hvor han i Unforgiven kiggede tilbage på manden uden navn, er vi vel nærmest her vidner til en ældre, mere moden Dirty Harry. Filmens subplot er hans romanche med Rene Russo, som her yder en af sine bedste præstationer. Frøken Russo drukner nemlig ikke i Hollywood veteranens skygge, som ellers har for vane med at "stjæle" scenerne fra sine med skuespillere. Deres forhold virker desuden ganske plausible trods alders forskellen. Eastwoods unge partner som for alvor får grund til at tvivle på sit karrierevalg, spilles med troværdig menneskelig sårbarhed af en oplagt Dylan McDermott.

In The Line Of Fire, er en film der levere varen uden de store eksplosioner og hidsige biljagter og skududvekslinger. Filmen er fortalt med stor flair for det intense drama mixet med handlings fremmende action og solidt og velcastet skuespil, og er helt befriet for unødvendigt "støj".

Hatten af.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 23. december 2004
Et af Eastwoods senior-hit!
Nervepirrende thriller om en totalt udkogt hit-man der stræber en af afdøde præsident Kennedys tidligere sikkerhedsfolk efter livet. Solidt plot og rigtig god spænding! Jeg kan specielt godt lide den scene, hvor Clint lægger røret på under en af sine samtaler med Malkovich: "Jeg bliver nødt til at løbe; jeg har noget i ovnen!"

Ret din egen anmeldelse af In the Line of Fire - klik her

Deltag i debatten om filmen In the Line of Fire - klik på "svar"

 Forfatter Emne: In the Line of Fire
Holliday

In the Line of   Fire (tysk omslag) In the Line of Fire (Blu-ray) In the Line of   Fire
Se alle titler her
Sendt 2009/03/20 17:19:36 IP: Logget Svar...

Som perler for svin

René

Sendt 2009/03/20 19:06:55 IP: Logget Svar...

I skudlinien

Sikkert. Men nu tror jeg også, at svin nok hellere foretrækker trøfler.
Thomas Aquinas

Sendt 2009/03/20 20:03:51 IP: Logget Svar...

I skudlinien

Du har ret, René - bortset fra at svin ikke diskriminerer; de er altædende og derfor smager alt ens for dem!
Bortset fra dét: ærgeligt at du ikke brød dig om filmen!
René

Sendt 2009/03/22 09:10:43 IP: Logget Svar...

I skudlinien

Årh, hvad: To stjerner er vel heller ikke nogen total katastrofe.
Jeg savnede bare dét særlige fra en actionthriller, som får én til at flytte sig helt ud på sofakanten med tilbageholdt åndedræt. Og blive derude, vel at mærke.
Thomas Aquinas

Sendt 2009/03/22 16:04:04 IP: Logget Svar...

I Skudlinien

Sjovt så forskelligt man kan opleve en film!
Jeg synes stadig at den hører til blandt Eastwoods sene højdepunkter!

Start en debat om denne udgave af In the Line of Fire (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45