An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Arctic Outbreak (Blu-ray) (BD) Arctic Outbreak (Blu-ray)

Udgivet 6. april 2010 af Scanbox 9887-11N0 / UPC# 5706100598878

Arctic Outbreak (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 2009
USA - Farve
Ønskeliste
GysThrillerScience Fiction
Filmens specifikationer
Original titel: Thaw, The
Dansk titel: Arctic Outbreak
Instruktør: Mark A. Lewis
Medvirkende:
Evelyn Kruipen  Martha MacIsaac
Dr. David Kruipen  Val Kilmer
Atom  Aaron Ashmore
Federico Fulce  Kyle Schmid
Ling Chen  Steph Song
Bart  Viv Leacock
Dr. Jane Sanders  Anne Marie DeLuise
Reporter Fisherman  Brad Dryborough
Chad  Sebastian Gacki
Rob  Alejandro Rae
Vis alle medvirkende...
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 11

Gennemsnit: 4.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


Arctic Outbreak:

Sci-fi-gyseren The Thaw handler om et videnskabshold, der er udstationeret på en arktisk forskningsstation. Her opdager fire studerende, at den virkelige skræk om global opvarmning ikke findes i smeltningen af indlandsisen, men nedfrosset i den. De fire studerende bliver nemlig angrebet af dræberparasitter, som bliver frigivet, da en nedfrossen, uddød mammut begynder at tø op. I gyseren medvirker bl.a. Val Kilmer, Steph Song, Aaron Ashmore og Martha MacIsaac.
titeltext:

Brugerne skriver om Thaw, The:

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 22. januar 2012
En gedigen gyser
I deres omtaler af denne elendighed har Holliday og T.A. sagt tilstrækkeligt og det er vanskeligt at føje noget til nedrakningen. Der imod kunne man teoretisere lidt mere om årsagen til en Val Kilmer i denne sammenhæng. Enten har han en elendig kontrakt med et eller andet selskab eller en tvivlsom manager, så han er tvunget til at komme til syne i et bestemt antal produktioner indenfor et bestemt tidsrum. Kunne vi ikke håbe, at det er tilfældet?
Eller også synes han at det er smart at være den eneste optrædende, der trods alt tager et lille tilløb til skuespil? Dispositionen er i så fald mere end tvivlsom, hvilket hermed er bevist. QED.
Det hjælper ikke sagen meget, at filmen kan ses på Blu Ray.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 29. oktober 2011
Parasitterne
-SPOILER- (spiller det mon en rolle?)

Val Kilmer og en gruppe andre videnskabsfolk er taget til Arktis for at undersøge noget og falder i dén forbindelse over nogle meget levedygtige organismer der har overlevet i en isbjørn i tusinder af år. På grund af den globale opvarmning er de tøet op og forårsager nu en masse ballade på den lille station, som iøvrigt må høre til de MINDST uhyggelige locations i en nyere gyser man kan opstøve. Okay, der er øde og langt fra alfarvej, men det ligner mest af alt en prærie og der er vel ingen grund til at få kahytfeber når man både har telte og stormkøkkener? Nå, jeg skal ikke gå ind i enkelthederne, men der er altså for mange ting der bare ikke spiller i denne film og det vil være alt for omfattende at begynde at gennemgå det hele her. Filmen vil gerne ligne "The Thing" lidt, tror jeg, men det bliver til et lille forkølet nys og ikke meget andet. Desuden er persongalleriet så tåbeligt, at man faktisk er ligeglad med om de lever eller dør (og ja, rækkefølgen er lagt fast fra starten: først ryger grønlænderen, så afroamerikaneren og til sidst asiaten!), ligesom dialogen er helt til øøh parasitterne. Filmen bliver mere og mere fjollet i sin afvikling og ender med at slå over i ufrivillig komik der bare ender med at blive fuldkommen barok i sin absurditet. Et højdepunkt må indiskutabelt være amputeringsscenen! Afslutningsvis må man også tillade sig at stille et meget stort spørgsmålstegn ved brugen af musikken der kværner løs hele tiden uden at have den store effekt på noget som helst.
Med mindre man er fan af genren bør man holde sig væk fra filmen. Den inficerer én på en meget dårlig måde og måske er det denne type film der skal bekæmpes og ikke så meget små insekter.

Anmeldt af Holliday, Aalborg 21. september 2011
Iceman
Thaw, The Arctic Outbreak eller The Thaw (kært barn har mange navne) er en øko-horror-thriller-ting, om hvor galt det hele kan gå, når sneen smelter og spøgelserne titter frem blandt vintergækker og haveredskaber. Eller det vil den, i hvert fald gerne have os til at tro den er. For sandheden er nemlig, at Arctic Outbreak lige så godt kunne handle om atomudslip, en kemisk fabrik, en nedstyret meteor, eller noget helt andet. Filmen er faktisk ligeglad og der går desværre heller ikke mange minutter, før man som tilskuer finder sig i den samme situation.

Jeg ved ikke om Val Kilmer og Tom Sizemore er på julekort med hinanden. Er de det, burde et af punkterne være, hvem har formået at fucke sin karriere mest op siden sidst? De to Heat kollegaer gør sig i hvert fald store anstrengelser for at være med i den ene mere håbløse produktion efter den anden.

I Arctic Outbreak er det svært at afgøre, om Kilmer overhovedet spiller skuespil, eller blot er med. Omvendt kan det være, han håber på ikke at blive genkendt? For det er på ingen måder en film, som pynter på hans i forvejen temmelig plettet C.V.

Arctic Outbreak er en af den type film hvor persongalleriet allerede efter kort tid irriterer en i så voldsom grad, at man ved det her umuligt kan ende godt. Tre top studerende på deres område og som alle i øvrigt, konkurrer benhårdt om hvem der kan opfører sig mest idiotisk, er inviteret op til isbjørneland til Val Kilmer og hans forskerhold. Kilmer er nemlig en super duper videnskabsmand indenfor klimaområdet. Kilmers datter som hader farmand (selvfølgelig) fordi han er dedikeret til sit arbejde og hverken har tid til hende eller sin eks. kones begravelse, er også modvilligt inviteret med. Da den lystige kvintet ankommer (sammen med den obligatoriske sorte mand, som her er pilot) opdager de snart, at noget er helt galt. Det viser sig nemlig, at Kilmer og forskerholdet ikke er på basen, men det er i stedet nogle underlige parasitter og et styk død isbjørn.

Lige fra Arctic Outbreak klassiske dommedags indledning, til en kvinde med en parasit i hovedet, dufter der af vådt uldtøj. Det er nemlig pokkers svært at afgøre af alle de tåbeligheder som denne film disker op med, hvilken en af den mest stupide? Er det de fire unge mennesker, som skal forestille at være best of the best og alle de mange idiotiske beslutninger og handlinger de vælter sig i? Filmens helt igennem manglende logik? Grinagtige twist? Den latterlige dialog? Manglende spænding? Eller..? Ja, muligheder er der nok af.

Arctic Outbreak er en film som hverken formår at etablerer sig. Gøre sig selv interessant, skabe interesse for sin historie, eller sit persongalleri. Den er på intet tidspunkt det mindste medrivende eller evner at skabe lidt nerve. Selv hvis du som undertegnet har en svaghed for denne slags film og det skam ikke gøre det mindste, at de er lidt halv-kikset og over the top i sit budskab og konsekvens, så er dette ikke en film som ryger i afspilleren igen det første lange, lange stykke tid. End ikke hvis alternativet er, at en parasit bed mig i røven.


Ret din egen anmeldelse af Thaw, The - klik her

Start en debat om filmen Thaw, The - klik her

Start en debat om denne udgave af Arctic Outbreak (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest