An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Hateful Eight,   The  (DVD) Hateful Eight, The

Udgivet 4. maj 2016 af Scanbox 1118-91D0 / UPC# 5706168998788

Hateful Eight,   The  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 59.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Weinstein Co. - 2015
USA - Farve - 167 min
Ønskeliste
KomedieThrillerWestern
Filmens specifikationer
Original titel: Hateful Eight, The
Instruktør: Quentin Tarantino
Medvirkende:
Major Marquis Warren  Samuel L. Jackson
John Ruth  Kurt Russell
Daisy Domergue  Jennifer Jason Leigh
Sheriff Chris Mannix  Walton Goggins
Bob  Demián Bichir
Oswaldo Mobray  Tim Roth
Joe Gage  Michael Madsen
General Sandy Smithers  Bruce Dern
O.B.  James Parks
Minnie Mink  Dana Gourrier
Vis alle medvirkende...
Stikord: Dusørjæger
Isoleret
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 7

Gennemsnit: 7.3 ud af 10

Du kan også stemme.   


The Hateful Eight

Den 8. film fra Quentin Tarantino er en god, gammeldags western tilsat Tarantinos kærlighed for blod og sin egen dialog.

En diligence skramler gennem det iskolde, vinterfrosne landskab i Wyoming. Passagererne, dusørjægeren, John Ruth (Kurt Russell), og hans fange, Daisy Domergue (Jennifer Jason Leigh), haster mod den lille flække, Red Rock, hvor Ruth vil sørge for, at dødsdommen over Domergue bliver eksekveret. Undervejs støder to fremmede til det lille selskab: Major Marquis Warren (Samuel L. Jackson), en tidligere nordstatsofficer, der nu er blevet en berygtet dusørjæger og Chris Mannix (Walton Goggins), en tidligere sydstatssoldat, der hævder at være den nye Sherif i Red Rock. En snestorm er på vej, så diligencen søger tilflugt i kroen Minnie's Haberdashery. Da de kommer ind i varmen, bydes de velkommen af fire fremmede mænd: Opsynsmanden Bob (Demian Bichir), Bødlen Oswaldo Mobray (Tim Roth), Joe Gage (Michael Madsen) og den tidligere sydstatsgeneral Sanford Smithers (Bruce Dern). Og mens stormen raser uden for den vejrbidte bygning, går det op for de otte rejsende, at ikke alle vil nå til Red Rock i live.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Hateful Eight, The:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 7. februar 2017
The Wyoming Incident
Man ser altid frem til en ny film fra Tarantinos hånd, selvom han de senere år er begyndt at overdosere sine film med dialog som tilsyneladende skal være beåndet, men som efterhåden martrer deres fremdrift ganske betydeligt. Hvad der førhen var hans kendetegn er nu blevet en mindre belastning. Det ændrer imidlertid ikke på, at instruktøren kender sit medie som ingen andre i sin generation og desuden så genreorienteret, at han nøje ved hvordan han skal splejse tingene sammen så ingen kan se hverken overgange eller sømme nogen steder. Det lykkes også for ham her hvor han har begået hvad man næsten kunne kalde en detektivwestern med indbygget splat. Ja, hvor tit ser man sådan noget? Desværre er der tendens til overspil fra flere af de involverede - særligt Tim Roth er lidt for irriterende - men da filmen for alvor rykker og vi bliver klogere på den egentlige sammenhæng, så betyder disse ting mindre. I øvrigt synes jeg at Samuel L. Jackson gør det særdeles godt og han kan ellers godt overdrive. Jeg kan ikke gennemskue om det er en visuel bedrift, men Tarantino får ikke overraskende styr på spændingskurven og den forskudte kronologi og hjælpes desuden rigtigt godt på vej af Ennio Morricones syrede legering af et score, der fortrinligt understreger det bizarre i begivenhederne. Det skal ikke vare længe før filmen skal opleves igen.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 24. januar 2016
Bredformat
Det må vist være frivilligt hvorvidt man kalder Tarantinos 8. opus for en Western. Den minder langt snarere om et skuespil af Agatha Christie med noter af "Reservoir Dogs", og måske skal Tim Roths britiske accent og poirothat netop lede tanken den vej. Hvem ved.
Filmen virker knap så spændstig, som vi tidligere har set Tarantino. Det skyldes dels den begrænsende kulisse dels en dialog, der nok er typisk for mesteren, men ikke så elegant absurd, som vi havde kunnet forvente. Måske bærer det store Panavision-setup sin del af skylden.
Vi får et par flotte scenerier, hvor bredformatet virkelig spiller, men ellers virker de 70 mm som at skyde gråspurve med kanoner i den snævre kulisse.
Instruktøren har sluppet skuespillerne løs, de morer sig tydeligvis med deres replikker, men næsten alle har lejlighedsvis lidt besvær med ikke at overdrive glimtet i øjenkrogene, hvilket sender tankerne på nostalgisk visit hos Vincent og Jules's underspillede hamburgerdialog i "Pulp Fiction", hvor de to stjerner på forbilledlig vis holder tungen i kinden. Selve dialogen gnistrer heller ikke af det vid, som mange kritikere har fremhævet filmen for, tvært imod kører den af og til på rutinen.
Men alt i alt er vi stadig i tarantinoland, og det er noget ganske særligt. Derfor hygger vi os trods alt. Og de, der kommer for deres stribe med splat, går heller ikke forgæves; Tarantino tilgodeser alle sine fans. Han disker bare ikke op med noget nyt under solen.

Ret din egen anmeldelse af Hateful Eight, The - klik her

Start en debat om filmen Hateful Eight, The - klik her

Start en debat om denne udgave af Hateful Eight, The - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45