An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Pusher  (Original)  (DVD) Pusher (Original)

Udgivet 5. februar 2007 af IN2FILM I2F3018 / UPC# 5055002530180

Pusher  (Original)  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 59.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.
TILBUD: Spar 20 kr - normalpris 79 kr
Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Balboa Entertainment - 1996
Danmark - Farve - 109 min
Ønskeliste
ActionDrama
Filmens specifikationer
Original titel: Pusher
Instruktør: Nicolas Winding Refn
Medvirkende:
Frank  Kim Bodnia
Milo  Zlatko Buric
Vic  Laura Drasbæk
Radovan  Slavko Labovic
Tonny  Mads Mikkelsen
Hasse  Peter Andersson
Mike  Levino Jensen
Junkie  Thomas Bo Larsen
Cop  Lars Bom
Mikkel  Jesper Lohmann
Stikord: Pusher Trilogy
Fart og spænding
Gangster
Menneskejagt
Narko
Paranoia
Sort humor
Stofmisbrug
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Production Notes Music video
Ja Documentary Music score
Ja Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Ja Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
1,77 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 42

Gennemsnit: 8.5 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Thomas
Lars

Du har ikke en chance...

Hæi Franke, mijn væn. Vij har et problæm, æj? Do skylle maj pænge, æj? Do skylle maj et hunner firs tussen kråner!

Hvis du møder en gut, der taler sådan til dig, bør du straks vende dig om og løbe din vej! Zlatko Buric som bagmanden Milo er simpelthen en af de mest skræmmende personer i europæisk film i nyere tid. Pusher er tydeligvis fra før hans flinkeroller i Taxa og Duborg-reklamerne. Kim Bodnia er ligeledes fremragende som pusheren Frank, der bliver opdaget af strisserne under en deal og efter en hæsblæsende jagt formår at skille sig af med bevismaterialet - en stor pose "puddersukker". Politiet kan ikke knalde ham, men Franks gode "ven" Milo vil gerne snart have sine penge igen, og han gider ikke høre på Franks røverhistorier. Næh du, hvis Milo ikke får sine penge, så vanker der!

Nicolas Winding Refns brag af en spillefilmsdebut er en seriøs kandidat til titlen "90'ernes bedste danske film". Lige så lidt jeg brød mig om Refns anden film Bleeder (som jeg fandt FOR grænseoverskridende modbydelig), lige så meget holder jeg af denne blændende "quasi-dokumentariske" fortælling om dope-pusheren Franks storhed og fald i løbet af en skæbnesvanger uge. Og lige så utilgiveligt fejlramt og mangelfuld Scanbox' DVD-udgivelse af Bleeder var, mindst lige så perfekt og fyldestgørende er Pusher DVD'en.

Peter J

Specielt om denne udgivelse:

Som film blæser Pusher mig stadig ned af stolen selv efter flere gensyn, og DVD'en er simpelthen en tilsvarende jublende fryd. Overførslen er (for nu at stjæle citatet på omslaget) "F*****g great!", specielt i betragtning af at Morten Søborgs atmosfærefyldte nitty-gritty håndholdte docu-style fotografering må have været lidt af en prøvelse at få korrekt i lys- & kontrastforhold. Lyden er ligeledes super. Man har faktisk ingen problemer med at høre replikkerne (det var flere steder komplet umuligt på VHS), og Peter Peters pulserende score pumper bare derudaf. Filmselskabet Balboas originale "making of"-program på 27 min. er inkluderet og indeholder interviews med stort set alle involverede. Desuden byder ekstra-materialet på to bogstaveligt talt bragende trailers til Pusher samt to til Bleeder. Men bedst er et glimrende kommentarspor på engelsk med Nicolas Winding Refn i selskab med filminstruktøren, vennen og Anchor Bay-DVD-produceren William Lustig (Refn brugte iøvrigt klip fra Lustigs to film Maniac og Vigilante i Bleeder). Sporet er både informativt, ærligt (Refn indrømmer modvilligt, at slutningen er lige lovligt meget inspireret af The Long Good Friday) og ganske morsomt - og jo, Laserdisken nævnes også lige sporadisk i farten (Lustig kiggede forbi, da han besøgte Refn i København sidste år). Med andre ord: Det er KLASSER over det halvpinlige gang-bang-hakkesnak på Bleeder-DVD'en.

Anchor Bay står for både transfer og kommentarspor, også for den engelske region 2-udgave, som er udgivet af Metrodome. Der er valgfri engelske undertekster, som vi danskere kan slå fra. Okay, de kan være nyttige, når Zlatko Buric ruller sig ud: "Hij Franke - do' skjylde mej vgdkkfdkvmæklfvcækld krooooner!". Tjah, lidt parakdosalt, at den bedste danske udgivelse hidtil skal komme fra England og være produceret i USA. But thanks guys, your effort is REALLY appreciated!

Brugerne skriver om Pusher (Original):

Anmeldt af FSD, Charlottenlund 11. april 2010
Bedste danske film?
"Pusher" er en skræmmende, barsk fortælling, der samtidig er original og morsom. Dialogen er klassisk og realistisk og selv 14 år efter, lyder deres replikker hverken gammeldags eller kunstige. De snakker mere eller mindre som man gør i dag og jeg tror ikke jeg kan komme på en dansk film, der ramte ligeså plet som "Pusher".

Anmeldt af Mikkel, Galten 16. november 2009
Kult
Han gik udenom den etablerede filmbranche og skabte alletiders danske kultfilm. Man griner ikke hånligt af Refn, når han skildrer den dansk/etniske underverden, men man griner dog, når man skal.

Selv idag holder den.

Anmeldt af Kalle Marx, Esbjerg 7. august 2006
Adrenalin-punch
Der er adskillige dele der medvirker til at gøre denne film til en frembrusende, velsmurt maskine. Mikkelsen, Buric og især Bodnia udviser international klasse. Både Mikkelsen og Bodnia har en utrolig naturlig spillestil og de fører det igennem så sikkert at man faktisk glemmer at lægge mærke til deres skuespil, hvilket måske gør at færre bemærker det. Mikkelsen forstuver sin fod og opfører sig fuldstændig ligesom en det var sket for i virkeligheden og Bodnia's ansigtsudtryk efter hans overfald på vennen er slående og realistisk. Det var dengang før Anders Thomas Jensen, Lasse Spang Olsen og co. hvor de alle havde noget at bevise som skuespillere! Refn skildrer undergrundsmiljøet og bruger Københavns afkroge yderst effektivt og brug af ting som musik og i meget høj grad kameraet bidrager til filmens intensitet. Volden er så pludselig og hård at den virker meget effektivt. Dialogen og historien er velskrevet. Fx hele situationen med den mislykkede handel der skaber tvivl om synderen, fandt jeg pirrende og udfordrende.

Det ER helt sikkert en af de bedste danske film indenfor de seneste 10-15 år og den har en utroligt sej holdbarhed. Refn har lånt hist og her, men klogt. Filmen fungerer totalt på sine egne præmisser selvom nogle måske vil afskrive den som en "ordentlig" film pga. dens manuskript eller vold. Utroligt mange har forsøgt at leve op til denne fjerne, danske fætter af "Taxi Driver" men ingen i den genre har nærmet sig den.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 15. april 2004
Hårdkogt og spændende
Det danske bud på en contemporary gangster-yarn er stadigvæk ret underholdende. Morsom og brutal på samme tid og med masser af allerede klassisk dialog gør denne film til en vigtig parantes i nyere dansk film. Man kan sige at med PUSHER blev genren defineret og fyldt ud på dansk jord og uden at det sidenhen på nogen måde lykkedes at matche denne film.

Ret din egen anmeldelse af Pusher (Original) - klik her

Deltag i debatten om filmen Pusher (Original) - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Pusher


Pusher  (Original) Pusher  (Original)
Se alle titler her
Sendt 2002/11/11 12:54:23 IP: Logget Svar...

Den er jo fed.....

Uden tvivl en af de beste danske film der er lavet!
Patrick

Sendt 2002/11/12 20:12:19 IP: Logget Svar...

Den er jo rigtigt fed......

Uden tvivl !!


Sendt 2004/04/23 21:17:27 IP: Logget Svar...

Helt enig...nu har jeg ikke set bleeder...men hvad synes i er bedst ?

Start en debat om denne udgave af Pusher (Original) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45