An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Film Noir Classic Collection, Vol. 4 (10 film) (DVD) Film Noir Classic Collection, Vol. 4 (10 film)

Udgivet 24. juli 2007 af Warner Bros. WHV115020 / UPC# 085391150206

Film Noir Classic Collection, Vol. 4 (10 film) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. Warner Bros. - 1946-1955
USA - Sort/Hvid
Ønskeliste
DramaKriminalfilmThrillerFilm Noir
Filmens specifikationer
Original titel: Film Noir Classic Collection
Instruktør: Fred Zinnemann
  John Sturges
  André De Toth
  Jack Bernhard
  Lewis Allen
  Don Siegel
  Nicholas Ray
  Anthony Mann
  John Farrow
  John Berry
Medvirkende:
Frank R. Enley  Van Heflin
Joe Parkson  Robert Ryan
Edith Enley  Janet Leigh
Lieutenant Peter Morales  Ricardo Montalban
Grace Shanway  Sally Forrest
Dr. McAdoo  Bruce Bennett
Mrs. Smerrling  Elsa Lanchester
Det. Lt. Sims  Sterling Hayden
Steve Lacey  Gene Nelson
Ellen Lacey  Phyllis Kirk
Vis alle medvirkende...
Stikord: Detektiv
Femme fatale
Gangster
Mord
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   NTSC DVD-pladen har regionalkoden 1.Region:
Oprindelse:  USA

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Fransk
Spansk
Sprog: Engelsk

Denne collection indeholder

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 6

Gennemsnit: 7.2 ud af 10

Du kan også stemme.   


Film Noir Classic Collection, Vol. 4

Der er stadig guld at hente i de gamle film noir-gemmer, og samlingen her på 10 film, fordelt på 5 skiver, holder en ret høj standard. Dette gælder ikke mindst for Fred Zinnemanns Act of Violence fra 1948 og Don Siegels superspændende The Big Steal fra 1949, der begge beskriver en intens forbryderjagt. De øvrige titler, fra 1946-55, er: Crime Wave, Decoy, Illegal, Mystery Street, Side Street, Tension, They Live By Night og Where Danger Lives. Alle 10 film er blevet digitalt remastered og præsenteres således i bedst mulig kvalitet.
    

Boksen indeholder følgende film:
  • Act of Violence (1948)
  • Big Steal, The (1949)
  • Crime Wave (1954)
  • Decoy (1946)
  • Illegal (1955)
  • Mystery Street (1950)
  • Side Street (1950)
  • Tension (1950)
  • They Live by Night (1948)
  • Where Danger Lives (1950)
Special features - til hver af de 10 film:
  • Kommentarspor med diverse filmeksperter og filmkritikere
  • Nye - eller vintage - featurettes
  • Originale biograftrailers
  • Undertekster: Engelsk, fransk, spansk

Brugerne skriver om Film Noir Classic Collection, Vol. 4:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 1. februar 2015
The Darkest Hollywood
Act of Violence ***

Van Heflin er fremragende i rollen som en familiefader der bliver forfulgt af en mystisk fremmed, spillet af den forrygende Robert Ryan. Janet Leigh er hustruen der fornemmer at hendes mand skjuler noget frygteligt fra sin tid i hæren og at der skete noget i dén tyske fangelejr hvor han opholdt sig i krigens sidste tid. Atmosfærefyldt og spændende film, solidt instrueret af Fred Zinnemann og med et effektivt score af Bronislau Kaper. De skarpe sort/hvide billeder er rigtigt flotte og Robert Surtees' brug af lys- og skyggevirkninger er virkeligt med til at skabe en stemningsmættet film.

Decoy ***

Ganske intens lille crime-noir om en fuldstændigt skrupelløs kvinde der planlægger at genoplive sin dødsdømte mand med en særlig modgift efter at han har modtaget en giftig indsprøjtning. Til dette formål allierer hun sig med en læge der til gengæld tror at manden er en bekendt og at hun er interesseret i ham samt en anden håndlanger der har sin egen dagsorden. Men ingen af de to mænd kunne have forudset hvor hensynsløs kvinden er for bag det hele står 400.000 dollars og dem vil hun gerne have for sig selv. En desillusioneret og vellavet B-film fra genrens guldalder og fortrinligt disponeret.

The Big Steal ***

Don Siegels instruktion sidder lige i skabet i denne enkle men tæt flettede krimi, hvor Mitchum spiller en ex-soldat der mistænkes for at have stjålet en stor sum penge fra hæren - det påstår William Bendix ihvertfald og han forfølger nidkært Mitchum over stok og sten. Undervejs forelsker han sig i Jane Greer der til at begynde med ikke aner hverken ud eller ind. I andre roller dukker Patrick Knowles, Ramon Novarro og John Qualen op. Ingen klassiker, men Siegel disponerer sin film fortrinligt og det sprutter med pludselig vold og intens spænding undervejs. Filmen skal naturligvis kun nydes i sort/hvid.

They Live By Night ***

Realistisk og spændende film med en meget ung Farley Granger som en vaneforbryder der slår sig sammen med nogle barske typer - godt besat af Howard da Silva og Jay C. Flippen - om en række farlige kup. Men da kærligheden kommer ind i billedet vil han ikke længere være med. Nicholas Ray instruerede denne tæt komponerede og yderst velspillede film - iøvrigt hans første - med sikker hånd og hans karakteristiske humanistiske vinkel er tydelig også i denne film om at forbrydelse virkelig ikke betaler sig.

Side Street ***

Tæt lille film om en postomdeler der i et øjebliks kådhed stjæler en stor sum penge og efterfølgende råder sig ind i en masse ballade. Godt iscenesat af Anthony Mann og med en god præstation af Farley Granger i hovedrollen som den vege mand der kun vil det bedste for sin familie og træffer en skæbnesvanger beslutning. I andre roller ser man Jean Hagen, James Craig, Paul Kelly og Charles McGraw.

Illegal **1/2

Noget ujævn kriminalfilm om en sagfører (Edward G. Robinson) der efter et uhyggeligt justitsmord slår sig på civilretlige sager - med dramatiske følger. Filmen begynder forfra adskillige gange og derfor er filmen ikke så medrivende som der bliver lagt op til fra begyndelsen, men der er mange gode skuespillere med, bl.a. Ellen Corby, Howard St. John, Hugh Marlowe og Edward Platt og Max Steiners musik er udmærket. Dog ikke en film der er helt oppe på den høje klinge.

Mystery Street ***

Solidt sammenskruet kriminalfilm om en natklubdanser og prostitueret der bliver skudt ned i en bil hun netop stjal. Mistanken falder derfor hurtigt på manden hun huggede den fra, men selvom politimanden på sagen er overbevist om den uskyldiges skyld, så kommer der uventet hjælp. Særdeles vellavet film med et godt cast der omfatter Ricardo Montalban, Sally Forest, Bruce Bennett, Jan Sterling og Betsy Blair. Elsa Lanchester er rigtig ækel som en alkoholiseret pengeafpresserske der er ved at forkludre det hele. Sikkert instrueret af John Sturges.

Crime Wave ***

Fin lille B-film med Sterling Hayden som en krininalassistent der jager en flok bankrøvere efter et mislykket kup. God brug af locations og fortalt uden overflødigheder er det en udmærket om end ikke særligt påfaldende film med den rette mængde suspense til at lykkes. På rollelisten finder man også Gene Nelson, Ted de Corsia, Dub Taylor, Timothy Carey og Charles Bronson.

Skriv din egen anmeldelse af Film Noir Classic Collection, Vol. 4 - klik her

Start en debat om filmen Film Noir Classic Collection, Vol. 4 - klik her

Start en debat om denne udgave af Film Noir Classic Collection, Vol. 4 (10 film) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45