An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Paycheck  (DVD) Paycheck

Udgivet 3. juli 2006 af Fox-Paramount DK1124576 / UPC# 7332504001362

Paycheck  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 79.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Paramount - 2003
USA - Farve - 119 min
Ønskeliste
ActionThrillerScience Fiction
Filmens specifikationer
Original titel: Paycheck
Instruktør: John Woo
Medvirkende:
Michael Jennings  Ben Affleck
James Rethrick  Aaron Eckhart
Dr. Rachel Porter  Uma Thurman
Shorty  Paul Giamatti
John Wolfe  Colm Feore
Agent Dodge  Joe Morton
Agent Klein  Michael C. Hall
Atty. Gen. Brown  Peter Friedman
Rita Dunne  Kathryn Morris
Maya-Rachel  Ivana Milicevic
Vis alle medvirkende...
Stikord: Mystery
CIA / FBI
Computer / Internet
Futuristisk
Hukommelsessvigt
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Trailer
Production Notes Music video
Ja Documentary Music score
Ja Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Ja Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Engelsk
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 27

Gennemsnit: 7.4 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

David

Paycheck:

Michael Jennings (Ben Affleck) udfører tophemmeligt teknologisk arbejde. Når han bliver bedt om at udføre et job, bliver han lukket inde i et rum, så han kan arbejde uforstyrret. Når jobbet så er færdigt, bliver hans hukommelse slettet, og på den måde er der ingen, der kan få fingre i de superhemmelige informationer, han har i hovedet. Ikke engang ham selv. Det får han selvfølgelig en kæmpe stak penge for. Normalt tager et job højst et par måneder, men en dag får han et tilbud, han ikke kan afslå. Et helt specielt job, der vil kræve 3 år af hans liv. Til gengæld venter der en rekord stor pose penge, når jobbet er færdigt. Trods advarsler tager han jobbet. Han træder ind i det kontor, hvor han skal tilbringe de næste 3 år, og døren bliver lukket bag ham.
     3 år senere vågner Michael op, og han kan naturligvis ikke huske noget. Han sidder foran sin arbejdsgiver, der lykønsker ham oven på et veloverstået arbejde. Hvad det end var, Michael var med til at arbejde på, så lykkedes det i hvert fald. Michael tager straks hen i sin bank, og her får han lidt af et chok. Der står ingen penge på han konto. Han får at vide, at han selv har sagt nej til betalingen, og i stedet for sin løn får han overdraget en brun kuvert.
     Inde i kuverten ligger 20 objekter. En nøgle, et adgangskort, en pakke cigaretter osv. Helt almindelige hverdagsting. Men før han får lejlighed til at tænke mere over det, bryder helvede løs. Pludselig er han en jaget mand med både politiet og hans tidligere arbejdsgivere i hælene. Michael må flygte og forsøge at finde ud af, hvad han har lavet de sidste 3 år, kun hjulpet af 20 helt almindelige hverdagsgenstande.

Hong Kong instruktøren John Woo har med film som Face/off og Mission Impossible 2 for alvor fået etableret sig selv som et stort navn i Hollywood, og Paycheck fortsætter i den velkendte Woo stil. Her får han rig lejlighed til at kaste sig ud i sine kendetegnende actionscener med masser af slow-motion, skarpt komponerede billeder og vilde stunts. Det hele klippet sammen med Woos enorme sans for rytme og timing.
     Ben Affleck ser måske lige lovlig pæn og poleret ud, og selv om der er gang i Paycheck, kommer den aldrig op på siden af Woos andre film. Alligevel burde der være nok gang i det til at tilfredsstille de fleste actionfans. Og det skader heller ikke at Uma Thurman - som Afflecks kvindelige modspil – er smukkere end nogensinde.
David

Specielt om denne udgivelse:

  • Audio: Engelsk DD5.1
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, islandsk
Special features:
  • Kommentarspor med instruktøren John Woo
  • Kommentarspor med manuskriptforfatteren Dean Georgaris
  • Featurette: Designing the Future
  • Featurette: Tempting Fate - The Stunts of Paycheck
  • 7 fraklippede/forlængede scener, inkl. alternativ slutning

Brugerne skriver om Paycheck:

Anmeldt af CT, Vanløse 24. august 2012
Tip til fremtiden
Interessant præmis som filmen leger med. Hvor meget der er tilbage af Philip K. Dicks oprindelige ide ved jeg ikke, sikkert ikke særligt meget. Men hvad gør det når man er underholdt hele vejen igennem.

Der går lige lovligt meget Woo-martial-art action i den til sidst, hvor eksplosionerne overdøver det mere interessante budskab om, hvorvidt man skal pille ved fremtiden eller ej.

Nuvel, det kan man leve med. Affleck og Thurman udgør et slagkraftigt team til det endelige opgør.

Og afslutningen serveres med humor. Det kan jeg li'.


Anmeldt af Svend Erik, Løkken 18. april 2012
Ingen fremtid i fremtiden
Der er vel ingen, der forventer, at Woo kan stille noget særligt op med P.K. Dick - og det viser han så her. Alt for meget Woo alt for lidt Dick. Der bliver smadret meget glas og adskillige biler, og det ligner ren rutine. Men man aner dog en god historie med drilsk konvolutstruktur, lige præcis nok til at gøre filmen underholdende så længe den glider over lærredet. Billederne er ganske velproducerede, og skuespillerne nogenlunde disciplinerede.
En skam, at så mange af pengene bliver spenderet på rabalder i stedet for et strammere manus.

Anmeldt af Monkeyman, København S 16. august 2011
Film uden nogen stor fremtid
Jeg kan vist godt kalde mig lidt af en Philip K. Dick fan... han var en fantastisk forfatter, og der er ikke mange som kan komme op på samme bølgelængde, når genren falder hen på Sci-Fi.
Nogle af hans noveller er igennem tiden faldet i Hollywoods hænder, og når man har så godt materiale, som en Phillip K. Dick novelle.... ja, så skal der meget til for at lave en dårlig film.

Men, desværre så er det lykkedes for John Woo & Co, at lave en meget kikset sci-fi film, der mest af alt skyldes et manuskript med en del plothuller og en lidt middelmådig forsøg på at lave skarpe dialoger.
Men, mest af alt, så er John Woo bare ikke den rigtige instruktør til "Paycheck"!! Woo tror at han kan lave en intelligent thriller, men hans evne til at skabe dybde og drama falder, ja vist ikke helt igennem, så delvist.
Bevares, "Paycheck" er en underholdende film, der nok vil tilfredsstille det store brede publikum, der normalt kun søger ´´straight forward´´ og lineære fortællinger, men os andre der genre så en dybere og mere psykologisk historie, ja vi må bøje vores hoveder og gå skuffet i seng.


Anmeldt af Thomas Aquinas, Valby 14. marts 2009
Din fremtid er i fare
Når forlægget er leveret af Philip K. Dick, så kan det aldrig gå helt galt for en film, og denne her er da også meget underholdende. Fint formidlet puslespilsplot, men også meget forudsigeligt handlingsforløb ellers. Flotte eksplosioner og en masse glas der bliver knust, og alt er som det skal være. Glat og forglemmelig underholdning, der fungerer så længe det står på.

Anmeldt af Kasper, Aalborg 19. januar 2008
Paycheck
Historien kredser om Michael Jennings (Ben Affleck), en hyperintelligent elektroingeniør, som i en periode på tre år skal arbejde med et projekt som vil gøre ham til mangemillionær. Der er dog en lille hage ved projektet. FOr at få sin check skal Michael lade sin hukommelse slette, så han ikke kan huske noget ved det udførte job. Michael ser et liv i luksus fremfor sig og går med på vilkårene. Men i samme øjeblik som erindringen om de seneste år af hans liv forsvinder, får han at vide at han har byttet alle millionerne for en pose indeholdende nitten tilsyneladende værdiløse genstande. Disse genstande viser sig dog at være puslespilsbrikker til hans liv de seneste tre år. Da Michael opdager at han er efterlyst af politiet for en frygtelig forbrydelse, bliver genstandene i posen hans eneste chance for at finde sandheden om hans fortid. Men tiden er knap og Michael er en jaget mand.

En udmærket film fra John Woo, men synes bare, at man har set denne handling så mange gange.
Men eller synes jeg da, at "Paycheck" var lidt spændende.

Anmeldt af Borgen, København NV 28. marts 2005
Phillip K Dick filmatisering, som egentlig har et rigtigt fedt forlæg men alligevel ikke rigtigt får nok ud af det.
Den forfalder til ligegyldig action, istedet for at ydnytte sin sci-fi ramme bedre.
Se Blade Runner istedet!

Anmeldt af Steve Jørgensen, Hellerup 15. april 2004
cool movie
!!! Infor !!!

den er en fid men sprisjeld film og man skal ver opmarksom på små ditaliger

!!! OBS !!!

Alle kan se denne film dog skal børn under 7 år ver i voksen selskab

Ret din egen anmeldelse af Paycheck - klik her

Start en debat om filmen Paycheck - klik her

Start en debat om denne udgave af Paycheck - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45