Byung-Gu er en mentalt ustabil ung mand, der er faldet over en grusom hemmelighed: Rumvæsner planlægger en invasion af Jorden! Det passer! Seriøst! Det er faktisk også dem, der er skyld i de fleste problemer, der plager vores lille planet. Efter omhyggelig research (en masse science fiction B-film) kommer Byung-Gu til den eneste mulige konklusion: Rumvæsnernes leder er Kang, direktør for et større firma, så Byung-Gu kidnapper ham og spærrer ham inde i sin kælder. Ingen torturmetode er for skrap. Byung-Gu MÅ finde frem til sandheden!
En af Sydkoreas største biograffiaskoer, men paradoksalt nok samtidig en af 2003's mest roste film! Ofte sammenlignet med Brazil, men den er helt sin egen.