An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Grudge 2, The (Takashi Shimizu)  (DVD) Grudge 2, The (Takashi Shimizu)

Udgivet 3. oktober 2011 af Showbox Media SBX719 / UPC# 5060085367196

Grudge 2, The (Takashi Shimizu)  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 79.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.
TILBUD: Spar 100 kr - normalpris 179 kr
Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 2003
Japan - Farve - 94 min
Ønskeliste
GysSkrækAsian CinemaThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Ju-on: The Grudge 2
Dansk titel: Forbandelsen II: The Grudge fortsætter
Instruktør: Takashi Shimizu
Medvirkende:
Kyoko Harase  Noriko Sakai
Tomoka Miura  Chiharu Nîyama
Chiharu  Yui Ichikawa
Kayako  Takako Fuji
Toshio  Yuya Ozeki
  Kei Horie
  Shingo Katsurayama
Stikord: Juon / The Grudge
Forbandelse
Old Dark House
Overnaturligt / okkult
Spøgelser / onde ånder
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England

Uden danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 15

Gennemsnit: 9.7 ud af 10

Du kan også stemme.   


Forbandelsen II

En altoverskyggende vrede danner grobund for en forbandelse, som huserer på steder, hvor de døde engang levede. Kontakt med forbandelsen resulterer i døden.

Rædslen når nye højder i denne opfølger til den moderne og nyskabende skræk-klassiker Juon - The Grudge, da den gravide TV-værtinde Kyoko besøger det besatte hus. Medlemmerne af TV-holdet dør en efter en på mystisk vis. Kyoko kommer også ud for et uheld, men hun kan mærke, at der stadig er liv i hendes mave – hun ved bare ikke, hvad det er, hun venter sig.

Det kan være temmelig forvirrende med alle de forskellige filmversioner af spøgelseshistorien Juon, idet den originale film - som blev lavet til TV/video i Japan i år 2000 - dels blev efterfulgt af en 2'er samme år, dels blev genindspillet til de japanske biografer af samme instruktør i 2003, hvilken siden blev efterfulgt af denne 2'er samt en 3'er i 2005. For slet ikke at tale om The Grudge fra 2004, den amerikaniserede version med Sarah Michelle Gellar.

Klik her for alle film i Juon-sagaen.
Tekst fra omslag

Brugerne skriver om Juon: The Grudge 2 (Takashi Shimizu):

Anmeldt af Jim Skovrider, Randers C 22. maj 2004
Gyset forsætter
Juon: The Grudge 2 (Takashi Shimizu) Filmen: Først en lille forklaring på hvad Ju-on er. Ju-on er en forbandelse. Den opstår ved at en person bliver dræbt i raseri, af en der bærer nag over personen, den dræbte bærer forbandelsen. Forbandelsen findes det sted hvor personen levede. De personer der sidenhen kommer til dette sted, bliver ramt af forbandelsen og denne genopstår.
Kyoko Harase er en meget populær skuespiller, hun har været med i en masse gysere, derfor har hun fået kælenavnet ”The Horror Queen”. I filmens åbningsscene ser vi hende sammen med sin mand. Han har netop hentet hende fra tv-optagelser ved et hus, der efter sigende skulle være hjemsøgt af spøgelser. Pludselig rammer de en kat på vejen. De stopper for at se hvor tilredt katten er. Manden stiger ud af bilen og går hen til katten, i det samme øjeblik ser Kyoko en dreng, der også går hen til katten, men manden ser ikke drengen. Efter at have konstateret at dyret (altså katten) hvis var død, kører de to videre. Pludselig ser de begge en dreng siddende lige under rattet i bilen, drengen tager fat i rattet, mens han sidder på speederen og bilen kører galt.
Da Kyoko vågner på hospitalet, har hun tabt sit barn (hun var gravid), derudover har hun kun fået overfladiske skræmmer. Manden er i koma og svæver mellem liv og død. Da hun vil ind på stuen hvor manden ligger, kommer den lille dreng endnu engang, han kigger på Kyoko rører ved hendes mave og forsvinder med et. Udover chokket tænker Kyoko ikke nærmere på dette. Men et par uger senere finder hun ud af, at hun stadig er gravid...

Anmeldelse: Dette er efterfølgeren til ”Ju-on: The Grudge”. Filmen er bygget op på sammen måde som forløberen. Man følger nogle person, der har været i kontakt med det hjemsøgte hus, og ser hvad der sker med dem. Men historien har fået et nyt twist, Kyoko der mistede sit barn, men efter drengen Toshio's (Yuya Ozeki) lille håndspålæggelse er hun atter gravid. Hvad der sker i denne sag vil jeg ikke skrive mere om, der skal også være noget til fantasien. Ligesom med den første film, spiller denne meget på det uventede og det uvisse og endnu engang fungere det skræmmende godt.
I forhold til den første film er historien noget mere kompliceret, men dette er kun til filmens fordel. Samtidig er den blevet nemmere at følge. De små afsnit hopper, ligesom i den første, frem og tilbage i tiden, men dette er ikke noget problem at følge, hvor det i den første var noget uklart, hvornår tingene foregik. Instruktør Takashi Shimizu er ung i instruktør faget, han er kun 31 år. Men det er tydelig, han har lært lidt at han første biograffilm ”Ju-on: The Grudge”. Tingene bliver bedre fortalt, med dette mener jeg, han er blevet bedre til at sætte tingene sammen, selvom de hopper rundt i tiden. Dette gør at ”Ju-on: The Grudge 2” er bedre end den første film. Samtidig bliver man stadigvæk bombet fuldstændig sønder og sammen, af den ene effekt efter den anden, så når filmen er slut, skal man lige bruge et par minutter til at få pulsen ned og styr på nerverne.
Det må siges de japanere kan deres kram. ”Ju-on: The Grudge 2” er ligesom forløberen fyldt med flotte og overbevisende skuespils præsentationer, en skræmmende god historie: en stemningsfyldt historie med evne til at chokere mange gange. ”Ju-on: The Grudge 2” er en film, man skal se.... hvis man tør.... ligesom ”Ju-on: The Grudge”.

”Ju-on: The Grudge 2” er den fjerde film i ”Ju-on” serien. Alle er skrevet og instrueret af Takashi Shimizu, Shimizu har også skrevet og er i gang med at indspille en amerikansk version af filmene. Den amerikanske version kommer til at hedde ”The Grudge”, den har premiere i USA den 29. oktober 2004, i hovedrolleren ses blandt andet Sarah Michelle Gellar, Bill Pullman og Yuya Ozeki og Takako Fuji. Takako Fuji har spillet spøgelset i de 4 tidligere ”Ju-on” film, hun gør det også i den amerikanske version. Yuya Ozeki spiller drengen Toshio, ligesom han har gjort i de to ”Ju-on: The Grudge” film. De to første film hed ”Ju-on: The Curse”, disse blev produceret som tv-film.

Skriv din egen anmeldelse af Juon: The Grudge 2 (Takashi Shimizu) - klik her

Start en debat om filmen Juon: The Grudge 2 (Takashi Shimizu) - klik her

Start en debat om denne udgave af Grudge 2, The (Takashi Shimizu) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45