An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Konkurrence
Retssager
Sitemap

Beyond, The (Collector's Edition) (DVD) Beyond, The (Collector's Edition)

Udgivet 10. oktober 2000 af Anchor Bay ANCH11231 / UPC# 013131123197

Beyond, The (Collector's Edition) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. 1981
Italien - Farve - 89 min
Ønskeliste
GysSkrækSplatter
Filmens specifikationer
Original titel: L'aldilà - The Beyond
Dansk titel: Rædslernes Hotel
Instruktør: Lucio Fulci
Medvirkende:
Liza Merril  Catriona MacColl
Dr. John McCabe  David Warbeck
Emily  Cinzia Monreale
Schweick  Antoine Saint-John
Martha  Veronica Lazar
Dr. Harris  Al Cliver
Mary-Ann  Laura De Marchi
Stikord: Eksploderende hoveder
Helvede
Hotel
Mareridt
Overnaturligt / okkult
Video Nasty
Zombie
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   NTSC DVD-pladen har regionalkoden 1.Region:
Oprindelse:  USA

Uden danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 14

Gennemsnit: 8.7 ud af 10

Du kan også stemme.   


Lucio Fulci's makabre mesterværk

The Beyond (aka Seven Doors of Death og L’Aldila) handler kort fortalt om et hotel i New Orleans, der er bygget oven på en af de syv porte til Helvede. Da den nye, kvindelige hotelejer stikker snuden for langt frem, åbnes porten, og ud myldrer det naturligvis med alskens ondskab - ikke mindst horder af filmhistoriens vel nok mest gruopvækkende levende døde.
     Well, helt ærligt... gode manuskripter og ditto historier var ikke Fulcis stærke side. Til gengæld nærmest DRYPPER skærmen af klam, ildevarslende atmosfære og brat, grusom død godt hjulpet af Sergio Salvatis surrealistiske fotografering og Gianetto de Rossis blodssprøjtende make-up effekter. Som velmenende advarsel bør det understreges for ikke-kendere, at effekterne er VÆRRE, end I kan forestille jer!
    Pasta-slagtermesteren Lucio Fulcis (City of the Living Dead) bedste “gore galore” epos har fået den store, kosmetiske skønhedsoperation. Resultatet er FÆNOMONALT. Alle tidligere - absolut seværdige - udgivelser på LD og DVD ligner en af Fulcis forrådnede zombier i sammenligning. Anchor Bay har heller ikke været alene om jobbet, men fået hjælp af Sage Stallones (yep, han ER søn af Sly!) Grindhouse Releasing og Quentin Tarantinos distributionsselskab, Rolling Thunder.
Peter Johansen

Specielt om denne udgivelse:

Anchor Bay har disket op med et væld af goodies: Hele FEM lydspor. Et ny-remixed DD5.1 spor, et 2.0 stereo-spor, det originale engelske mono-spor (som en mindre bøf er man kommet til at bytte om på aktiveringen af de to spor), et italiensk dubbed mono-spor med valgfri undertekster (dialogen i italienske horrorfilm - incl. denne - er som regel post-synkroniserede i et studie) SAMT et kommentarspor med stjernerne Catriona MacColl og David Warbeck.
    Images from Beyond (16 min.) er et sammen-mix af stills, profiler, camcordede optagelser fra festivaler og interviews. Udover trailers og den ekstreme pre-titel sekvens i FARVER (åbningen i selve filmen er blå-tinted) byder ekstramaterialet på en aldeles overflødig helligbrøde: en skrammelvideo med det 3. rangs trashband Necrophagia lavet af den talentløse dope-dealer Jim Van Bebber. Bedste ekstra feature er klart den fornøjelige audiosnak med engelske MacColl og new zealandske Warbeck. Warbeck døde kort efter snakken af cancer, og han lyder som om (og lægger ikke skjul på), at han er pumpet fuld af drugs. Alligevel er han i stand til at fyre bredsider af vanvittige historier af: Fulcis iltre temperament og evige piberygeri med pibehovedet nedad gjorde, at der ved flere lejligheder gik ild (!) i Fulcis T-shirt! De lokale druksutter, som agerede livløse sjæle i slutscenen, fik valget, når de ikke ville ligge stille: Enten drikker du indholdet af denne whiskey-flaske, eller osse knalder vi dig i hovedet med den! MacColl forklarer, at hun krediteres “Katherine”, fordi hendes rigtige gæliske navn, Catriona, på italiensk betyder “Mega-Tykke Katrine”! De joker konstant løs om de skøre italienere, men lægger dog ikke skjul på deres respekt for dem og er tydeligt (og forståeligt) stolte af filmen.

Brugerne skriver om Beyond, The (Lucio Fulci):

Anmeldt af Karsten Falkbøll Pedersen, Fakse 1. juni 2011
Ikke Helt' Fulci's Bedste.
Beyond, The (Lucio Fulci) Man skal vist være mere 'end almindeligt Glad! for "Italiano-Horror" Når vi snakker om Lucio Fulci's 'the Beyond'.. Ca. lige så glad som Jeg er for 80'er "Vold-Video".
Tro mig', når jeg siger - Falkbøll is ALL 'about the Horror!... Men tiden er kommet! - Nu har jeg prøvet, at gi' den her "Sub-Klassiker" mere end' EN chance, og den går' altså IKKE.. Sorry, Karsten-San siger No-Go!.

'the Beyond' er IKKE Fulci's bedste.. Jeg kan nævne op til flere jeg syntes er Laaaangt Bedre! - 'Zombi 2', 'House by the Cemetary', 'the New York Ripper'.. Og sikkert også et par stykker til.
Helt sikkert' den er Grum!.. Men er den lavet godt?, ja' noget af den, men når vi snakker den "famøse" Spider-scene?.. Så må vi nok se i øjnene, at det IKKE er Skide Vanskeligt! At spotte de kunstige edderkopper 'fra de rigtige.. Hvor' imod andre Splatter-scener virker helt fino' Gardino! - bla. "top-skydningen", af pigen med rottehalerne.

Faktum er' Her snakker vi om, at ha' VIRKELIG "Bad Taste".. Og den' HAR jeg skam også - Bare IKKE 'så BAAAAD!.
Tilgengæld er den SUPER! når vi snakker om en flok Bajere (eller "Pind") med Drengene - Skru' lidt ned for lyden (i går aller-højest glip, af et virkeligt dårligt "Porno-soundtrack") Så kan i sidde, og lave jeres egen "Voice-Over".. Prøv evt. at tælle skudene i "Heltens" Six-Shooter i finale-scenen (Total Griner!).

Anbefales KUN! til "Hard-Core-Dårlig-Movie Italiano-Splatter-Geeks".

Anmeldt af Søren Petersen, Fåborg 22. januar 2009
Forza Italia
De fleste siger Zombi, er hans bedste, jeg siger denne, da den virker meget mere komplet og sammenhængende.
Ved godt det sidste ord ikke hører til, når man snakker om hans film, men der er alligevel noget komplet over den.
Det er Fulci, som vi kender ham historien er nonsens, skuespillet tæt på elendigt og som sagt ingen sammenhæng, men også masser af atmosfære, flotte billeder og ikke mindst GORE.
Fulcis zombie quattro stagnoni er en ALL or NOTHING experience.
Jeg siger ALL :-)

Anmeldt af Monkeyman, København S 21. januar 2008
Spagetti de la Splat
Bestemt ikke Lucio Fulci bedste værk, og heller ikke én fængende fortalt historie som man bliver præsenteret for, ja faktisk synes jeg, at filmen var kedelig.
Min forhold til gysere fra Italien er også lidt svingende, da jeg til tider må stå af for den neo-europæiske stil at lave splatterfilm på, som nogle gange styre væk fra plottet og bliver ren splat for splattens skyld... hvis nogen kan forstå min point????
Jeg føler hvertfald mange unødvendige elementer i denne film, som kunne ha' været klaret anderledes... og mere inspirerende, men fans af ultra-euro-gore, vil med garanti ikke gå forgæves!


Anmeldt af Thomas Aquinas, Farum 26. februar 2007
Fulci ta´r til Louisiana
Èn af de andre anmeldere spørger berettiget om plottet giver mening. Det gør det ikke. Til gengæld tjener det Fulci til at retfærdiggøre et bredt udvalg af chokeffekter, som han strør gavmildt og aldeles skødesløst rundt omkring. Jeg ved ikke hvorfor det skulle vedkomme mig.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 18. juni 2006
Hovedværk af Fulci
Beyond, The (Lucio Fulci) Dejlig klam og makaber Fulci-film med atmosfære i spandevis - og blod!
Meget flot fotograferet. Den indledende scene i sort/hvid er fantastisk. Masser af flotte splateffekter af Gianetto De Rossi. Fulci låner med arme og ben fra bl.a. Dario Argento. Skuespillet er dog ikke fantastisk og historien er temmelig rodet. Men der er jo heller ikke Borte Med Blæsten og som visuelt gennemført splatteropera fungerer den eminent.

Anmeldt af Holliday, Brovst 19. august 2005
Mesterlig blodfromage
Helt igennem mesterlig Fulchi. Dette udpenslet og maleriske mesterværk af den italienske horror instruktør, viser for alvor branchens opkomlinge, hvor kniven skal sidde. Fulchi som er ypperligt flankeret af Germano Natali, Gianetto De Rossi og Maurizio Tranis (som måske skal hyldes som filmens virkelige stjerner) overlader intet til den frie fantasi. Effekt eksplosionerne er simplethen af en anden verden, og filmen trækkes kun svagt periodisk ned af 80'er rustik. The Beyond er et spark i skridtet.

Anmeldt af Borgen, København NV 5. august 2005
Fulcis absolutte hovedværk inden for totalt nonsense horror, er uden tvivl The Beyond, der på linje med Zombie Flesh Eaters er Fulci når han er bedst.
The Beyond er virkelig stemningsmættet, og effekterne er mildest talt imponerende. Om plottet giver mening ved jeg ikke, men Fulcis kreativitet og opfindshed er helt vild. Især scenen med edderkopperne er nok noget af det mest hardcore i mainstream splatterfilmen overhovedet.

Ret din egen anmeldelse af Beyond, The (Lucio Fulci) - klik her

Start en debat om filmen Beyond, The (Lucio Fulci) - klik her

Deltag i debatten om denne udgave af Beyond, The (Collector's Edition) - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Beyond, The (Collector's Edition)
swdulv


  Se varen her
Sendt 2004/04/17 12:21:55 IP: Logget Svar...

Necrophagia

Musikvideoen på denne udgave er for fed...

Samt alle de andre Necrophagia musikvideor, specielt Cannibal Holocaust

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45