An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

71 Fragments of a Chronology of Chance  (DVD) 71 Fragments of a Chronology of Chance

Udgivet 16. maj 2006 KV4612 / UPC# 738329046125

Laserdisken (DK)
Pris: 229.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 1994
Tyskland - Farve - 96 min
Ønskeliste
Drama
Filmens specifikationer
Original titel: 71 Fragmente einer Chronologie des Zufalls
Instruktør: Michael Haneke
Medvirkende:
Marian Radu   Gabriel Cosmin Urdes
Max  Lukas Miko
Tomek  Otto Grünmandl
Inge Brunner  Anne Bennent
Paul Brunner  Udo Samel
Hans  Branko Samarovski
Maria  Claudia Martini
Bernie  Georg Friedrich
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   NTSC DVD-pladen har regionalkoden 1.Region:
Oprindelse:  USA

Uden danske tekster

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 3

Gennemsnit: 7.3 ud af 10

Du kan også stemme.   


Brugerne skriver om 71 Fragments of a Chronology of Chance:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 5. december 2007
Ude af kontrol
Haneke er for mig at se ude i noget abstrakt med et samfund der ingen sammenhæng har, og hvor muligheden for at gribe til en forståelse forlængst er forpasset. Det er skræmmende, måske mest fordi filmen virker så passiv.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 2. december 2007
Glædelig Jul
Her har vi så Hanekes svar på en cris-cros julefilm. Med ophøjet foragt for filmens sædvanlige virkemidler fængsler han os med fortællingen om det vestlige menneskes manglende evne til at relatere sig til andre og den uundgåelige isolaton. Heller ikke denne gang demonstrerer Haneke den store optimisme på vore vegne, og hans billeder tager da også grundigt fat i en evt. selvfedhed, der måtte være tilbage hos seeren efter hans første film. Det er ikke til at afgøre, hvorvidt han har medlidenhed med det enkelte menneske, men det er klart, at han er sur på civilisationen - som vi kender den.

Anmeldt af Rasmus Lundberg, Valby 15. september 2007
Medievold på film
Med sin tredje film, tildelt den spøjse og langstrakte titel "71 Fragmente einer Chronologie des Zufalls", fortsatte Michael Haneke tilbage i 1994 sin lovende sejrsgang i at udstille kommercialisme og anonymitet i nutidens - primært vestlige - verden. Et passivt kamera og en gennemgående objektiv anskuelse af det moderne samfund er atter virkemidlerne som Hanekes varetegn og nok engang bydes vi indenfor til en særdeles veludført og særpræget filmoplevelse i tankevækkelsens tegn.

Meget lignende Hanekes dengang foregående film, "Benny's Video" og "Det syvende kontinent", fokuserer "71 Fragmente..." på mediernes hensynsløshed, men også deres tendens til at forenkle de mest åbentlyse eksempler på den komplekse menneskelige natur. Den første oplysning filmen giver os, er et kort nyhedsuddrag om et massedrab fundet sted i en bank den 24. december, 1993. Meget andet end disse kolde "facts" får vi ikke oplyst før filmens kaskade af fragmenteriske enkelepisoder indledes og vi løbende introduceres for en lille flok mennesker, hvis handlinger finder sted i komplet urelaterede sekvenser. Den løsrevne fortællestruktur synes dog stille og roligt at udarte sig i mere meningsfulde mønstre, efterhånden som juleaften står ved døren og alle vores personer besynderligt nok skal et smut i banken...

Selvom om Michael Hanekes pessimisme og blotlægning af den menneskelige mangel på kommunikation (for at nævne et af de øvrige, gennemgående emner hans film behandler) igen træder i kraft i "71 Fragmente..." er det en langt mere krævende end nogen anden af østrigerens film. Indimellem virker Hanekes kompromisløshed decideret hæmmende for filmens udvikling og flere scener, særligt i midterdelen, varer ved til det uendelige. I det hele taget er det en ofte ret så opslidende affære, der på grund af sine svære, næsten urimelige præmisser om dramaturgi og seeropfattelse aldrig synes ligeså vellykket som andre glimrende eksperimentalfilm såsom "Elephant" og "Irreversible".

Dog er det svært at afskrive filmens forsøg på at gøre en kortfattet journalistisk faktatekst til en levende beretning om mennesker. Det føles mod slutningen forunderligt rigtigt hvorfor Haneke har opbygget et talrigt persongalleri blot for at nedrive deres eksistenser som anonyme og ansigtsløse lig i bankhallen. "71 Fragmente..." er derved ikke nødvendigvis en overvejende gennemført og fuldt ud imponerende film, men den vidner om et mod og en ambition, der så godt som overbevisende kommer til udtryk i Michael Hanekes viljefaste favntag.

Ret din egen anmeldelse af 71 Fragments of a Chronology of Chance - klik her

Start en debat om filmen 71 Fragments of a Chronology of Chance - klik her

Start en debat om denne udgave af 71 Fragments of a Chronology of Chance - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45