An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Assassination Tango  (DVD) Assassination Tango

Udgivet 9. december 2003 af MGM/UA MGMV1005882 / UPC# 027616901095

Assassination Tango  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. M-G-M - 2002
USA - Farve - 114 min
Ønskeliste
DramaThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Assassination Tango
Instruktør: Robert Duvall
Medvirkende:
  Rubén Blades
  Luciana Pedraza
  James Keane
  Frank Cassavetes
  Michael Corrente
  Julio Oscar Mechoso
  Kathy Baker
  Robert Duvall
Stikord: Lejemorder / Hitman
Sang og dans
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   NTSC DVD-pladen har regionalkoden 1.Region:
Oprindelse:  USA

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Fransk
Portugisisk
Spansk
Sprog: Engelsk
Portugisisk
Spansk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 6

Gennemsnit: 6.5 ud af 10

Du kan også stemme.   


Assassination Tango:

Robert Duvall spiller en hærdet lejemorder, der sendes til Argentina for at udføre et job. Mens han venter på, at offeret skal indfinde sig, tilbringer han tiden sammen med den smukke danserinde Manuela (Luciana Pedraza), som fører ham ind i Argentinas sensuelle tango-verden. Hans idyl bringes til en brat ende, da folk omkring ham bliver gjort bekendt med den virkelige grund til hans tilstedeværelse.

Brugerne skriver om Assassination Tango:

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 9. januar 2016
John J.
Robert Duvall har skrevet, produceret og instrueret en lille perle, der ryger direkte i selskab med titler som "Killing Them Softly", "Collateral", "The American", "Leon", ja, for nu at tage munden fuld "Le samurai".
Han spiller selv hovedrollen som John J., der er en lidt ufokuseret lejemorder med et problem, som Duvall imidlertid aldrig helt afslører for os. Vi kan gætte, og vi får hen ad vejen meget stof af foretage gætterierne ud fra. For det første må han altid kigge sig over skulderen, hvilket belaster psyken, for det andet er han åbenlyst ved at blive for gammel til gamet. Det er belastende faktorer.
John J. bliver hyret til et job i Argentina, hvor han fascineres af tangoen og i særdeleshed den smukke tangodanser Manuela. Jobbet bliver udsat nogle dage, og John J. bevæger sig rundt som en mand i et limbo. Alt meget dvælende skildret.
Hvis tilskueren kommer efter action og mord eller efter romance, går man forkert i byen. Duvall fortæller nemlig om en mand, der er alene om at slås med dæmoner, hvis størrelse vi ikke kender. Måske kunne man sige, at Duvall holder kortene for tæt ind til kroppen, at han burde have fortalt lidt mere åbent, men det er egentlig pirrende ikke at vide mere, end vi gør her.
Jeg synes, at Duvall gør det rigtigt godt; og hvor langsomt han end har sat tempoet, lader han os ikke på noget tidspunkt i stikken. Stilen virker for så vidt dokumentarisk al den stund, at når der endelig er action er det ovre før vi får vi får tænkt os om. Lidt som det sikkert forekommer i virkeligheden. Det er med til at understrege, at det netop ikke er actionelementet, der er Duvalls ærinde. Atmosfæren er fængslende, selv dansescenerne fortæller os om morderen: han er åbenlyst forført af den disciplin og præcision, som tangoen kræver. Man springer ikke bare ud i en tango af denne kaliber, den skal indøves og mestres. Men hvor han er alene om planlægningen af sine jobs, er han nødt til at samarbejde om tangoen.
Filmen er besat af en række gode birolleskuespillere, der løfter stemningen på plads. Og Luciana Pedraza er underskøn som Duvalls tangomuse.
De giftede sig i øvrigt et par år efter samarbejdet.
Jeg vil ikke kalde filmen et mesterværk. Men den er ret god.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 29. september 2013
The Argentina Hit
Duvall spiller selv hovedrollen som en aldrende hitman der tager til Buenos Aires for at slå en mand ihjel. Da han har en dyb passion for tangoen lærer han ved samme lejlighed de dristige trin af en lokal danserinde. Ganske original og stilfærdig film med en god præstation af Duvall, mem filmen er også lidt for stillestående. Dog helt sikkert værd at se.

Anmeldt af Viking, Padborg 29. maj 2007
Kriminaldansefilm.
Jeg må hellere tilstå straks, at jeg er blød i knæene over for argentinsk tango, som filmen præsenterer på smukkeste og mest levende vis. Robert Duvall har benyttet sig af muligheden som både medproducer og instruktør og hovedrolleindehaver til at kæle om mange menneskelige situationer, og også det at danse tango.

Stilen ligger op ad en dramadokumentarisk, som man så det i amerikansk film i 1960'erne. Handlingen afleveres dog heldigvis uden kraftige understregninger som man ekcellerede i dengang - man bliver snarere pludselig vidne til nogle ofte voldsomme begivenheder, hvor man nærmest først opfatter lidt efter, hvad der egentlig foregik. Ligesom man vel gør det i virkelighedens verden. Den præges af en uanstrengt lethed; lidt uvirkelig og drømmeagtig som en tango!

Der er flere gode skuepilpræstationer, og som i de bedste film er birollerne også omhyggeligt besat og interessante. Man føler med en mor til en dræbt dreng, selv om hun kun optræder i få sekvenser, og moderen til Duvalls dansepartner står markant som person.

Åh, hvornår kan vi tage til Buenos Aires!

Ret din egen anmeldelse af Assassination Tango - klik her

Start en debat om filmen Assassination Tango - klik her

Start en debat om denne udgave af Assassination Tango - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45