|
Udgivet 15. oktober 2001
af Columbia/TriStar
|
CDR14626
/
UPC# 5035822462632 |
|
|
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Columbia/Tristar
-
1993
USA
-
Farve
-
139 min
|
 |

|
|
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
|
TV-system: PAL
|
Region:
|
|
Oprindelse: England |
|
|
Features: |
|
 |
Anamorphic (16:9) |
 |
Trailer |
|
Production Notes |
|
Music video |
|
Documentary |
|
Music score |
|
Commentary |
|
Fact track |
|
Interviews |
|
Gallery |
|
Multi-angles |
 |
Cast & Crew |
|
Hidden Features |
|
Outtakes |
|
DVD-Rom features |
|
Deleted scenes |
|
Antal plader: 1 |
|
| Billedformat |
Lydformat |
Sprog |
Tekster |
Letterbox
|
DD 5.1
|
Engelsk Tysk
|
Dansk Engelsk
|
| Aspect Ratio |
Kassette |
Pladetype |
Faste tekster |
| 2,35 : 1 |
Keep Case |
DVD9 |
Ingen
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
|
|
Uskyldens år
Martin Scorsese, en af vor tids største filmskabere, instruerer her Oscar-vinderen Daniel Day-Lewis (My Left Foot), Michelle Pfeiffer og Winona Ryder i en fantastisk filmudgave af Edith Wartons Pulitzer-vindende novelle.
Filmens ironiske titel dækker over en åndeløs kærlighedsaffære, hvor tre personer fra New Yorks ekstravagante og hykleriske overklasseliv i 1870'erne fanges i et ulykkeligt trekantsdrama.
Hovedpersonen i dramaet er Newland Archer (Day-Lewis), en retfærdighedssøgende advokat, der i al hemmelighed længes efter et mere lidenskabeligt liv. Newland, der er forlovet med den smukke, men almindelige overklassepige May Welland (Ryder), trækker sig tilbage til et liv i stilfærdig selvtilfredshed. Men da Mays usædvanlige kusine vender tilbage til New York i et kaos af social og seksuel skandale, sætter Newland alt på spil for at gribe ud efter den ægte kærlighed. The Age of Innocence er en tryllebindende skildring af forbudt kærlighed og fortrydelse.
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om Age of Innocence, The:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Farum |
16. juni 2007
|
|
En lang forlovelse |
|
En meget usædvanlig Scorsese-film, men det er rart at se en anden type fortælling fra hans side. Filmens historie er ikke specielt original, men der er indebrændte følelser og latent afmagt for fuld knald igennem hele filmen, hvor overfladen hele tiden bevares rolig. Skuespillerne er garanter for, at filmen er blevet så relativt helstøbt som tilfældet er. De ledende kræfter er gode, men også birollerne er fyldt godt ud. Læg særligt mærke til McGowen som her spiller på sin jovialitet på en farlig måde, som lader én ane, at han er én af de mest undertrykkende kræfter i high society-cirklerne. Karakteren er vældig godt tegnet. Filmen syner ikke af meget, men Scorsese får presset så meget ind imellem linjerne, at man er fascineret hele tiden.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
2. oktober 2005
|
|
The pretenders |
|
I 1993 var "The Age of Innocence" måske ikke lige en film, man havde forventet af Martin Scorsese, medens man set på baggrund af de 12 år, der er gået, har knapt så vanskeligt ved at se den i sammenhæng. Daniel Day Lewis spiller den unge advokat Newland Archer, der kan se frem til en ret konventionel tilværelse i et normdirigeret 1870'ernes New York. Ingen i hans omgangskreds deler hans hans interesse for den nye kunst og filosofi. Scorsese skildrer newyorker-livet på samme måde, som han skildrer mafiaen: Intet er, hvad det giver sig ud for, ingen kalder tingene ved rette navn. Man lader som om det liv, der udspilles i familien, er det reelle liv. Kun ved subtiliteter forstår man, at der foregår noet under overfladen. I uskyldens år foregår der det, at en håndfuld magtfulde familier styrer byens liv. Ind i dette hieraki sender Scorsese den skandaliserede grevinde Olenska. Gennem sin forelskelse i hende indser Archer nogle lag af sandheden om sit liv, men han kan ikke træde ud i friheden.
Scorsese har næppe været mere diskret i sin fortælling end med denne film. Jeg synes, det kræver flere gennemsyn at nå til en fornemmelse af hans ærinde, men den lukker sig op lag for lag. Indledningen, som det i øvrigt tog et år at skabe, er et lille kunstværk i sig selv. I dialogfri montage etablerer instruktøren hele filmens problemstilling under en operaforestilling. Det er blændende filmkunst, og filmen har samme effekt på mig, som adskillige andre Scorsese-film: den vokser ved hvert gennemsyn.
|
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Age of Innocence, The - klik her
Start en debat om filmen Age of Innocence, The - klik her
Start en debat om denne udgave af Age of Innocence, The - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|