An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Drabet (Per Fly) (Zentropa Kollektion) (DVD) Drabet (Per Fly) (Zentropa Kollektion)

Udgivet 26. marts 2018 af Nordisk Film 1437031 / UPC# 5708758661416

Drabet (Per Fly) (Zentropa Kollektion) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 59.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Zentropa - 2005
Danmark - Farve - 99 min
Ønskeliste
Drama
Filmens specifikationer
Original titel: Drabet
Instruktør: Per Fly
Medvirkende:
Carsten  Jesper Christensen
Nina  Pernilla August
Pil  Beate Bille
Lisbeth  Charlotte Fich
Poul  Michael Moritzen
Tobias  Thomas Voss
Lærke  Julie R. Ølgaard
Kriminalassistent  Vivian Nielsen
Peter  Mads Wille
Fængselspræst  Jesper Hyldegaard
Vis alle medvirkende...
Stikord: Per Fly Trilogien
Fængsel
Mord
Tragedie
Utroskab
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Production Notes Music video
Ja Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
DTS 5.1
Dansk
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
1,85 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 29

Gennemsnit: 7.8 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Thomas

Drabet

Den 52-årige Carsten (Jesper Christensen) er en vellidt og respekteret gymnasielærer. Han er gift med Nina (Pernilla August) og sammen har de sønnen Tobias (Thomas Voss). Carsten har et hemmeligt forhold til en tidligere elev, Pil (Beate Bille), som er aktiv på den yderste venstrefløj. Carsten har i Pil fundet sin sjæleven, og er dybt fascineret af hendes passion og dybe engagement i den politiske kamp. Med sin ufattelige skønhed og klare livssyn, tager Pil ham tilbage til dengang han selv troede på noget, dengang han kunne brænde for en sag.
     En dag deltager Pil i en politisk aktion, der går galt. En politimand bliver slået ihjel og Pil og to andre aktivister bliver varetægtsfængslet. Carstens forhold til Pil afsløres, og han vælger at lade sig skille fra sin chokerede kone, Nina, der troede, at de levede i et godt forhold. Nina og Carstens søn Tobias vender faderen ryggen og hurtigt efter bliver familiens hus solgt og alle bånd er brudt.
     Carsten kaster alle kræfter ind på at støtte Pil, ikke bare fordi han er forelsket, men også fordi han er enig med Pil i, at det er rigtigt at sætte handling bag de politiske ord. Selv da Pil fortæller ham sandheden om hvem der slog politimanden ihjel, overbeviser Carsten hende om at holde tæt med det. Han besøger hende stædigt i fængslet, og går ind i kampen mod den aggressive presse, der tegner et forvrænget billede af en iskold politimorder.
     Et andet sted er en kvindes liv blevet ødelagt for altid. Den afdøde politimands kone, Lisbeth (Charlotte Fich), er sønderknust og forlanger et svar på, hvem af de tre aktivister, der dræbte hendes mand. Hun kan hverken tage vare på sig selv eller sin lille søn, og drives ud i en tilstand af vanvid. Carsten forsøger at holde hende fra livet, for at beskytte Pil. Men da de tre aktivister frikendes pga. manglende beviser begynder forholdet mellem Pil og Carsten at knage, for det politiske arbejde og hendes eget liv trækker, mens Carstens liv nu kun er Pil, og skylden begynder at melde sig langsomt, men sikkert...

Som afslutning på sin eminente trilogi om det danske klassesamfund har instruktøren Per Fly (Bænken, Arven) skabt sit hidtil mest fortættede drama. Drabet byder på en gigantpræstation af Jesper Christensen, der også var med i de øvrige film i trilogien. Som samlet værk vil Per Fly's trilogi gå ind i den danske filmhistorie. Særskilt vil Drabet blive husket som trilogiens mest intense og rørende kapitel.
Tekst fra pressemateriale

Specielt om denne udgivelse:

  • Dokumentar: Manden bag Drabet (48 min)
  • Trailer
  • Audio: Dansk DD5.1 / DTS5.1
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk

Brugerne skriver om Drabet (Per Fly):

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 12. juli 2011
60'er problematik
På kedeligste vis arbejder Fly med en tydelig hilsen til 60'erne, hvor seminarie- og gymnasielærere gik i seng med deres elever. Her er der så et tilfælde, hvor det giver noget bøvl. Det kunne måske gøres vedkommende, men det bliver det aldrig i denne film.

Anmeldt af lookalot, København K 10. juli 2011
Dræbende Kedelig
Stærkt overvurderet, og overkonstrueret akkurat som alle de andre Per Fly film. Jeg fandt filmen direkte kedelig, klichéfyldt og utroværdig, at der samtidigt ikke er bare én sympatisk figur, gør det til noget af en prøvelse at komme igennem hele filmen! Skuespillet er heller ikke overvældende, Jesper Christensen gør hvad han kan, men han er oppe imod dårlig instruktion og et temmelig ringe manuskript.

Folk der er vilde med den hér, bør bestemt ikke snyde sig selv for at spilde tid på den lige så forfærdelige Fly film: Kvinden der drømte om en mand!

Anmeldt af Kalle Marx, Esbjerg 16. september 2007
In a sentimental mood
Jesper Christensen og Per Fly leverer igen varen i Danmarkstrilogiens afslutning. Christensens rolle, gymnasielæreren Carsten, udgør stort set alt der gør filmen værd at se. Man kommer til at sidde og pusle med hvordan man skal have det med denne mand: Er han usympatisk eller sympatisk? Fly rejser spørgsmålet på en sådan måde, at de fleste ville kunne relatere til det og derfor kommer vi hen til det væsentlige spørgsmål: Er vi i bund og grund ligeglade med andre end os selv? En meget stærk og rørende film på det tematiske plan.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 2. juli 2006
Fly-vende afslutning
Uden tvivl Fly´s bedste film i trilogien - i skarp konkurrence med "Arven". Måske ikke lige godt disponeret alle steder, men han holder alle elementerne i stramme tøjler, og selvom filmen ikke fastholder sit greb dramatisk, så gør den det til gengæld tematisk (fremragende sammenfattet i filmens bedste replik: "Vi ender med at sidde og glo i tilbudsaviser!"). Det er en af de væsentligste danske film - og hvor er det blæret, at Per Fly fik et filmkamera stillet til rådighed efter 90´ernes vellavede men relativt facile og ukomplicerede hverdagsdramaer. Med Fly banker virkeligheden pludselig på døren! Kan vi overhøre hans insisteren? Og vigtigere: Kan vi være det bekendt?

Anmeldt af Jens Olsen, Aabenraa 18. februar 2006
Posthumt
Fremragende afslutning på det tre-delte syn fra Per Flys hånd på dagens DK: losersamfundet (Bænken), det misforståede aristokrati (Arven) og endelig, her, den grå, allestedsnærværende middelklasse: Drabet.
Alene titlen er titlen på moralens benhårde vogter over for yderpunkternes svævende livsstil, og desto mere sand, men også det mere besværligt at beskrive: vi er alle middelklasse, her i Vesteuropa. Middel betyder dog ikke middelmådig, men "evnen" til skyldfølelse: Mennesket er i forfald, fordi det ikke kan andet end forsynde sig mod guderne, lovens påbud.
Alle går med en synd, implicit, den ydre handling skal helst indpasses med inderligheden, ellers: skam, skyld og forfaldssymptom. Bedre går det ikke Jesper Christensen, der således ender i det rene anarki, eller gør han? Himlen/utopien kan, måske, redde den skyldige naturs redelighed(?).
Skal filmen læses som en allegori, indirekte kommentar til dagens DK, eller er den slet og ret filmæstetik? Bedømmelsen ligger hos jer, kære publikum ....

Ret din egen anmeldelse af Drabet (Per Fly) - klik her

Start en debat om filmen Drabet (Per Fly) - klik her

Start en debat om denne udgave af Drabet (Per Fly) (Zentropa Kollektion) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45