An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Fyrtårnet & Bivognen (tysk omslag) (BRUGT) (7-disc) (DVD) Fyrtårnet & Bivognen (tysk omslag) (BRUGT) (7-disc)

Udgivet 9. oktober 2007 af Kinowelt 501148 / UPC# 4006680034621

Laserdisken (DK)
Pris: 499.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Palladium Film - 1921-1940
Danmark - Sort/Hvid - 1322 min
Ønskeliste
KomedieStumfilm
Filmens specifikationer
Original titel: Fyrtårnet og Bivognen
Instruktør: Lau Lauritzen Sr.
Medvirkende:
Fyrtårnet  Carl Schenstrøm
Bivognen  Harald Madsen
Stikord: Fy og Bi
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Tyskland

Uden danske tekster

Tekster: Ingen
Sprog: Tysk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 14

Gennemsnit: 9.1 ud af 10

Du kan også stemme.   


Fyrtårnet og Bivognen a.k.a. Pat und Patachon

Før Laurel & Hardy (Gøg & Gokke) var det den danske duo Carl Schenstrøm og Harald Madsen, der som "Fyrtårnet og Bivognen" førte an som "tynd mand/tyk mand"-komikerpar. Hovedparten af "Fy & Bi"-filmene blev instrueret af parrets gode ven Lau Lauritzen, og filmsamarbejdet varede fra 1921 til 1940; to år efter Lauritzens død, to år før Carl Schenstrøms død.
     Tilbage i de gode gamle stumfilmsdage var Danmark en stormagt i filmens verden, og "Fyrtårnet og Bivognen" var elsket langt ud over landets grænser, ikke mindst i nabolandet syd for grænsen, hvor duoen var kendt som "Pat und Patachon".
Niels Ole

Specielt om denne udgivelse:

Laurel & Hardy har længe været tilgængelig på DVD i alle mulige versioner. Derimod har man hidtil ikke set skyggen af "Fy & Bi", men det råder det tyske firma Kinowelt hermed bod på med denne fine æske, der indeholder hele 7 DVD-skiver. Ialt er nævnt 32 film i samlingen, men hver film er typisk delt i to eller flere små (forkortede) historier á ca. 24 minutter, og totalt indeholder denne æske således 55 korte film med Fyrtårnet og Bivognen.
     DVD-udgivelsen er tysk, og man skal derfor lige vænne sig til, at nogle af filmene foruden baggrundsmusik har tysk fortæller, men eftersom "Fy & Bi" er kendt som slapstick-duo - og ikke for et rapt replikskifte - betyder det vel ikke så meget.

Boksen indeholder endvidere en 36 siders illustreret booklet med filmografier og essays om Schenstrøm, Madsen og Lauritzen (på tysk).
  • Audio: Mono musikspor (med tysk fortæller)
  • Ingen undertekster
Disc 1:
  • Geborene Filmstars (Filmens helte, 1928, 48 min)
  • Der kaltblütige Kunstschütze (Hr. Tell og søn, 1930, 48 min)
  • Ehrgeizige Sportfreunde (Dødsbokseren, 1926, 48 min)
  • Der fliegende Teppich (The Rocket Bus/Alf's Carpet, 1929, 48 min)
Disc 2:
  • Versprochene Bräute (Pas paa pigerne, 1930, 48 min)
  • Ich, der Polizeipräsident (Polis Paulus' påskasmäll/Spritsmuglerne, 1925, 48 min)
  • Um Herz und Krone (Kongen af Pelikanien, 1928, 48 min)
  • Raffinierte Meisterdetektive (Kys, klap og kommers, 1929, 48 min)
Disc 3:
  • Die Wolfsjäger (Ulvejægerne, 1926, 48 min)
  • Rauschgift! (Cocktails, 1928, 48 min)
  • Stramme Reservisten (I kantonnement, 1932, 48 min)
  • Der unfreundliche Nachbar (Højt paa en kvist, 1929, 48 min)
Disc 4:
  • Wirbel am Nordseestrand (Vester Vov-Vov, 1927, 48 min)
  • Erwachende Herzen (Professor Petersens plejebørn, 1924, 48 min)
  • Rauchloses Pulver (Krudt med knald, 1931, 48 min)
  • Traumschiff in die Südsee (Hallo, Afrika forude, 1929, 48 min)
Disc 5:
  • Der Ritter von der traurigen Gestalt (Don Quixote, 1926, 48 min)
  • Unruhiges Theaterblut (Han, hun og Hamlet, 1932, 72 min)
  • Satans Paradies (Tordenstenene, 1927, 74 min)
Disc 6:
  • Gestörtes Ferienglück (Sol, sommer og studiner, 1921, 24 min)
  • Geheimnisvoller Goldschatz (Raske Riviera rejsende, 1924, 24 min)
  • Ein segensreicher Schwindel (Grønkøbings glade gavtyve, 1925, 24 min)
  • Zwei schöne Fürstenkinder (I de gode, gamle dage, 1940, 72 min)
  • Der Kleine im Leierkasten (Mellem muntre musikanter, 1922, 24 min)
  • Die alte Mühle (Ole Opfinders offer, 1924, 24 min)
Disc 7:
  • Adel aus der Manege (Takt, tone og tosser, 1925, 24 min)
  • Kraft durch Schönheit (Kraft og skønhed, 1928, 24 min)
  • Die kleine Tänzerin (Lille Lise let-paa-taa, 1924, 24 min)
  • Der Tugend Sieg (Daarskab, dyd og driverter, 1923, 24 min)
  • Das entschwundene Testament (Lykkehjulet, 1927, 24 min)
  • Retter im Schnee (Vore venners vinter, 1923, 24 min)
  • Oskar der Schürzenjäger (Film, flirt og forlovelse, 1921, 24 min)

Brugerne skriver om Fyrtårnet og Bivognen:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 11. juli 2019
De to klovne

Han, hun og Hamlet **

For en ivrig farce-elsker der for første gang stifter bekendtskab med de to filmkomikere i en af deres første tonefilm, må denne anmelder tilstå, at ventetiden uden problemer kunne have blevet udvidet yderligere. Til trods for en række unægteligt morsomme gags og en sjov rapport mellem de to, så fremstår filmen ofte meget trægt afviklet og Lau Lauritzens instruktion lader i flere omgange meget tilbage at ønske. Filmen virker i øvrigt meget som en stumfilm, og det virker lidt som om, at de to stjerner havde svært ved at omstille sig til tonefilmen. Skuespillerne gør det imidlertid umagen værd, og Marguerite Viby er en god komedienne, mens Olga Svendsen er grotesk som den brutale pigeskolelederske, hvor Fy & Bi giver anledning til en del skærmydsler. Hvorfor Hans W. Petersen havde status som førsteelsker i samtiden er i øvrigt et mysterium, men tidens smag må have været en anden. På rollelisten ser man også Christian Arhoff, Einar Juhl, Arthur Jensen og Henry Nielsen. Bedaget film, men værd at se som en kuriøsitet.

Anmeldt af Morten Egholm, Frederiksberg 26. maj 2006
Fin udgivelse af den danske duo
Jeg har gennemset alle filmene i boksen, og konkluderende må man sige, at det er en fin udgivelse, Kinowelt har sendt på gaden. At tiden måske så har været lidt hård ved komikken i filmene, er så en anden sag. Dog holder dansen i "Vester Vov Vov" stadig hundrede procent: absolute great fun! Den tyske voice over kan man vænne sig til, ja, måske endda vælge at se som en charmerende kuriøsitet. Dog skal man være opmærksom på, at alle filmene er kraftig forkortet - oprindelig havde de alle spillefilmslængde (de fleste af dem varede ca. 120 minutter), hvor en banal kærlighedsintrige var hovedplottet, mens Fy og Bis finurligheder kun var et "bi"plot. Den mest nedklippede af filmene er "Don Quiote", der oprindelig var en helaftensfilm på tre timer, men som i den tyske boks bliver afviklet på lidt over 45 minutter. Måske særlig ærgeligt med en forkortelse af netop denne film, for her spiller komikerduoen faktisk hovedrollerne, så her har man altså også været inde og klippe i scener med de to elskelige figurers gøglerier (dog skal man huske, at filmen i sin fulde længde allerede i samtiden blev regnet for ekstrem langtrukken og derfor nærmest umulig at komme igennem). De tyske versioner af filmene er baseret på en tysk tv-serieudgave. Men igen: hvorfor udkommer dette ikke i Danmark? Og i fulde versioner! Det er absurd, at tyskerne viser større interesse for nationalklenoider, end vi selv gør. Ligesom det er absurd, at både Frankrig, USA, England og Italien nu har udgivet Dreyers tonefilm på dvd, mens danske udgaver stadig lader vente på sig!

Ret din egen anmeldelse af Fyrtårnet og Bivognen - klik her

Deltag i debatten om filmen Fyrtårnet og Bivognen - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Fyrtårnet og Bivognen
Morgul

Fyrtårnet & Bivognen (tysk omslag) (BRUGT) (7-disc)
Se alle titler her
Sendt 2006/05/22 18:19:39 IP: Logget Svar...

Warum Deutch

Endelig en udgivelse med fy og bi filmene, men hvorfor er det lige et tysk firma der står bag? Der er da lidt underligt, at siden det dansk tv kultur. Mange tror jo at fy og bi er baseret på gøg og gokke, men der tager de fejl Fy og Bi kom først. Jeg husker et par enkelte film fra min barndom og har ellers ik set noget til dem, så det er mere en glædeligt at denne udgivelse er kommet. Ja enda selvom den er tysk, men håber da stærkt på en dansk - evt. dansk/svensk udgivelse.
vandelay

Sendt 2006/05/22 22:08:51 IP: Logget Svar...

Også flere af Dreyers film...,

... og første gang Riget udkom på dvd, var det et udenlandsk selskab. Det er noget med noget rettigheds-halløj.
ch

Sendt 2006/05/23 02:28:29 IP: Logget Svar...

Nein, warum denn Deutsch ?

Nej, det er ufatteligt at vi skal til udlandet for at finde både Dreyers film og Fy og Bi. Det er danske filmskatte, som vi ikke engang selv udgiver. Rettigheder eller ej, så er det simpelthen for ringe af de danske selskaber. So ein Scheisse....

Start en debat om denne udgave af Fyrtårnet & Bivognen (tysk omslag) (BRUGT) (7-disc) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45