An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Ann & Eve  (DVD) Ann & Eve

Udgivet 14. februar 2008 af Another World AWE0082 / UPC# 5709498010823

Ann & Eve  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 59.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Independent - 1970
Sverige - Farve - 105 min
Ønskeliste
DramaErotik
Filmens specifikationer
Original titel: Ann och Eve - de erotiska
Dansk titel: Ann & Eve
Instruktør: Arne Mattsson
Medvirkende:
Ann  Gio Petré
Eve  Marie Liljedahl
Francesco  Francisco Rabal
Hotel Porter  Julián Mateos
Walter  Heinz Hopf
Walter's wife  Nevenka Filipovic
Walt's mistress  Bozidarka Frajt
Colonel Braun  Erik Hell
Stikord: Ferie
Lesbisk
Sex
Teenagers
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark
Features:
Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Ja Production Notes Music video
Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Ja Gallery
Multi-angles Ja Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Standard Academy
DD 2.0
Engelsk
Dansk
Norsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
1,34 : 1 Keep Case DVD5 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 0

Intet gennemsnit - ingen har stemt.

Bliv den første til at stemme på denne titel.   


Skandalefilmen om en teenagers spirende seksualitet

Gio Petré spiller den udadvendte og vovede Ann, mens rollen som den uerfarne Eve udfyldes af den smukke Marie Liljedahl.
    Fast besluttet på at få bugt med Eves uskyld, tager Ann den 18-årige skønhed med på en ferierejse til Italien og Jugoslavien, hvor et farligt og intenst spil tager sin begyndelse - et spil der kaster Eve frem og tilbage mellem forløsning og fornedrelse, hvor hun blandt andet må opleve, hvordan fire mænd spiller poker om hendes krop. Og hvad Eve ikke ved, er at Ann har et brutalt mord på samvittigheden.

Glem alt om Mit liv som hund og Bergman! De to største svenske filmsucceser i USA er Vilgot Sjömans Jag är nyfiken gul (I Am Curious) fra 1967 og Arne Mattssons Ann & Eve. Med tre års mellemrum indspillede de henholdsvis 18 og 20 millioner dollars og tangerede dermed næsten indtjeningen fra James Bond-klassikeren On Her Majesty's Secret Service!
Tekst fra omslag

Specielt om denne udgivelse:

  • Fullscreen 4:3 (OAR)
  • Audio: Engelsk DD2.0 Stereo
  • Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk
Special features:
  • Biografier
  • Filmografier
  • Trivia om filmen
  • Another World trailershow
  • Slideshow med promomateriale

Brugerne skriver om Ann och Eve - de erotiska:

Anmeldt af René, Åbyhøj 8. maj 2008
En underlig - og dybt tåbelig film
Den svenske film-instruktør Arne Mattsson forsøger her, med sin film "Ann & Eve" fra 1970, at lægge sig i slipstrømmen af diverse kunstneriske franske og italienske film fra 1950'erne og -60'erne. Men med et dårligt resultat til følge. "Ann & Eve" fremstår som et kikset plagiat, der størstedelen af tiden tillige virker overdrevent teatralsk og ufrivilligt komisk (Filmens åbnings-scene er netop et ganske godt eksempel på det). Mattsson's åbenlyse forkærlighed for brug af skæve kameravinkler, eller hans endeløse zoomen ind på stenansigter, der så med sammenpressede læber langsomt drejer hovedet bort fra kameraet - eller stenansigter, der bare stirrer tomt ud i luften, mens personen med tonløs stemme fremsiger en replik - kan næsten ikke andet end kalde på fniset. Dertil kommer et manuskript med en så dårligt sammenhængende - og til tider absurd surrealistisk - handling samt en så himmelråbende tåbelig dialog, at det er svært ikke at klaske sig afmægtigt på lårene af grin. Nogen Bunuel, Bergman, Chabrol eller Fellini er han altså ikke just. Heldigvis har Arne Mattsson dog været i besiddelse af så megen åndsnærvær, at han også har indlagt nogle scener med Marie Liljedahl i bar figur, til at holde lidt sammen på det hele.

Her må sikkert være tale og dén version af filmen, som blev vist i USA. Filmen handler jo i bund og grund om to svenske kvinder, der opholder sig i Jugoslavien og Italien - men al dialogen er blevet dubbet til engelsk. En enkelt scene, hvor Gio Petré synger en højstemt sang på svensk afslører imidlertid, at filmens originalspor nok også må ha' været svensk. "Ann & Eve" siges at have indspillet 20 millioner dollars i USA. Det KAN selvfølgelig ha' været på grund af filmens kunstneriske kvaliteter, at amerikanerne i hobetal valfartede til biografsalene dengang i starten af 1970'erne. Men jeg tvivler nu - dertil er filmen ganske enkelt for sær. Næ, jeg tror snarere at det har haft noget at gøre med amerikanernes forestillinger om svensk frisind, samt et par afklædte svenska flickor i filmen. Et par steder har den amerikanske censur tydeligvis været på spil: To steder i filmen bliver billedet pludselig sløret, så man kun lige kan ane, hvad der foregår. Og når så faren er drevet over igen, bliver billedet atter tydeligt. Et par højst mystiske hop frem i filmens handling kunne også godt lede til den konklusion, at saksen sikkert også har været taget i brug.

Men hvem ved: Måske "Ann & Eve" oven i købet ville vinde en smule ved at blive set i sin originale, ucensurerede version? At høre dialogen talt på svensk ville måske i virkeligheden heller ikke få den til lyde helt så højtravende. Tilbage står dog spørgsmålet: Har Arne Mattsson frembragt et misforsået mesterværk? Eller er der snarere tale om et kuriøst produkt af sin tid, som (både dengang, som nu) udelukkende er interessant i kraft af filmens nøgen-scener? I øvrigt er hverken forsidebilledet af fyren, der holder Gio Petré om brysterne eller bagsidebilledet, hvor Marie Liljedahl sidder overskrævs på en fyr at finde nogetsteds i filmen. Dé scener er nok blevet strøget af censuren. Men hvorom alting er, så er jeg nu ikke spor ulykkelig ved tanken om at skulle af med filmen igen. DVD'en er nemlig lidt træls at ha' stående på filmhylden, hvis der uventet skulle komme gæster på besøg. Det kan godt blive lidt pinligt af skulle forklare, hvorfor man har dén film i sin samling, fordi dén måde omslaget er udformet på nærmest får DVD'en til at fremstå som pornofilm.

Skriv din egen anmeldelse af Ann och Eve - de erotiska - klik her

Start en debat om filmen Ann och Eve - de erotiska - klik her

Start en debat om denne udgave af Ann & Eve - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45