An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Hurt Locker,             The (Blu-ray) (BD) Hurt Locker, The (Blu-ray)

Udgivet 23. februar 2010 af Nordisk Film 1800031 / UPC# 5708758677042

Hurt Locker,             The (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. Independent - 2008
USA - Farve - 131 min
Ønskeliste
ActionDramaThrillerKrigsfilm
Filmens specifikationer
Original titel: Hurt Locker, The
Instruktør: Kathryn Bigelow
Medvirkende:
William James  Jeremy Renner
J.T. Sanborn  Anthony Mackie
Owen Eldridge  Brian Geraghty
Matt Thompson  Guy Pearce
Team Leader  Ralph Fiennes
Colonel Reed  David Morse
Connie James  Evangeline Lilly
John Cambridge  Christian Camargo
Black Suit Man  Suhail Aldabbach
Beckham  Christopher Sayegh
Vis alle medvirkende...
Stikord: Oscar: Best Picture
Bomber og eksplosioner
Irak / Iran
Militær / soldat
Terrorisme
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Norsk
Svensk
Finsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 20

Gennemsnit: 8.7 ud af 10

Du kan også stemme.   


The Hurt Locker

Bravo Company på tjeneste i Irak har lidt over en måned tilbage af deres tur, da den specielle bombeenhed mister sin frontmand. De to soldater Sanborn og Eldridge er noget skeptiske, da deres nye leder dukker op, og Staff Sergeant William James viser sig da også at være en smule skør. Det er måske ikke så underligt, når ens arbejdsplads er en halv meter fra en livsfarlig bombe, der kan blæse alt til småstykker ved den mindste forkerte bevægelse.

Instruktøren Kathryn Bigelow har alle dage lavet drengerøvsfilm og The Hurt Locker er ingen undtagelse. Den er blevet beskrevet som den første Irak-film, der virker. Der er selvfølgelig ikke tale om en traditionel krigsfilm, for soldaterne er sjældent i åben krig. Det, der truer dem, er noget helt andet og anderledes modbydeligt. Deres kamp foregår i snegletempo midt i en bagende sol omringet af irakere, og en hvilken som helst af tilskuerne kan være ham, der har fjernbetjeningen til bomben. Kathryn Bigelow fanger den stemning på absolut smukkeste vis. Vi er helt nede i støvet, helt tæt på soldaterne. Hun holder os på kanten af sædet med sit altid urolige kamera, der ofte føles, som om det bliver ført af endnu en soldat, vi bare ikke får at se.

Er der noget nyt under solen her? Nej, det er der egentlig ikke. Selvom vi nok aldrig har været så tæt på lige denne type specialenhed før, har vi ofte været i krig med en gruppe unge soldater. Alligevel fungerer The Hurt Locker, fordi dens fokus er så intenst. Det er kun tre fyre vi følger, that's it. Filmen er ikke interesseret i de andre soldater eller i krigen eller baggrunden for krigen. Det er de soldater, der må sætte deres liv på spil, den er betaget af. Det er en fascination, man ikke kan undgå at blive revet med af.
David

Brugerne skriver om Hurt Locker, The:

Anmeldt af Vaesen, Nykøbing F 9. juni 2012
Jeg ved godt, at nogle mener, at denne film er ren kunst og giver et meget mere realistisk billede af, hvordan krig egl foregår. Jeg medgiver så, at filmen er mere realistisk end så mange andre krigsfilm, men det er så vist også det bedste, jeg kan sige om denne film.

Personligt var jeg rent ud sagt forvirret over filmen, synes ikke rigtig at der var nogen handling overhovedet og jeg kunne simpelthen ikke komme igennem hele filmen, til trods for adskillelige forsøg.
Generelt set tror og mener jeg, at dette er en film, som appellerer mest til hankønnet, hvilket kan virke lidt pudsigt, eftersom filmen er instrueret af en kvinde ;)

Dog skal den have 2 stjerner af mig, mest pga. at den nok er en af de film, der er mest realistisk i forhold til mange andre krigsfilm.

Dog fatter jeg overhovedet ikke, at filmen vandt Oscar's for Bedste Film og Bedste Instruktør. Men måske kan jeg bare ikke værdsætte filmkunst ordentligt? Men min mening er dog stadig, at denne film ufortjent vandt så mange Oscar's og at der var mange andre og bedre film nomineret i samme kategorier, der absolut efter min mening havde mere at byde på og som havde fortjent den Oscar mere end denne film.

Dog vil jeg lige til sidst sige, at det dog trods alt var rart, at en kvinde for første gang vandt for Bedste Instruktør. Det var på tide ;)

Anmeldt af lookalot, København K 7. juni 2010
utroværdig ok underholdning
Har nogle meget effektive scener og generelt en fin knugende intens stemning over sig. Men så er den altså heller ikke bedre.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 8. marts 2010
God Bigelow
Bigelow foretager absolut et step up med denne skildring af noiaen i en krig, hvor fjenden er usynlig men hårdtslående. Især i første halvdel formår filmen at distribuere panikken til seeren i lænestolen. Hun maler et billede af mennesker, hvis professionalisme kommer under pres på grund af uforudsigelighed i efterhånden flere og flere sammenhænge. Der lægges ud i højt tempo, som opretholdes længe men mest som gentagelse. Det udgør en dramaturgisk fare, som filmen heller ikke holder sig fri af. Det er umuligt eller i bedste fald vanskeligt at holde seerens adrenalinpumpe kørende i højeste gear gennem 131 minutter; og når forsøget alligevel opretholdes, giver det bagslag. Det er typisk for Bigelow, at hun er tonedøv i den henseende - flere andre af hendes film lider af samme skavank. Men havde hun her læst filmskoleteksterne nøjere, var det ikke bare endt med en oscarvinder men en rigtig, rigtig god film.
Flot arbejde med personinstruktionen og klipningen gør "The Hurtlocker" til en film, der tåler et gensyn.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 6. marts 2010
Bomberydderen
Hurt Locker, The Realistisk og spændingsfyldt film om Irakkrigen fra en bomberydders og hans holds synsvinkel. Hvadenten det foregår i Bagdad eller i ørkenen viser det krigen helt nede i øjenhøjde med de amerikanske soldater i marken. Kathryn Bigelow er ikke her for at lave en politisk film, men hun er der for at lave en realistisk film og det er lykkedes. Paranoiaen, der udspringer af aldrig at vide hvem er der ven eller fjende eller hvor den næste vejsidebombe eksploderer, gennemsyrner filmen. Som altid med Bigelow er der ikke en finger at sætte på filmen rent teknisk, det er bare flot lavet, historien er god og velspillet af hovedsageligt mindre kendte skuespillere.

Anmeldt af Monkeyman, København S 4. februar 2010
Modern warfare
Der er ikke mange kvindelige action-instruktører i Hollywood, men Kathryn Bigelow er vist det hunkøn i den amerikanske filmindustri som har bidraget til, at få knust billedet af at piger ikke kan lave hårdkogte og tætsiddende film.
Hendes nyeste film ''The Hurt Locker'' er på mange måder en fantastisk filmoplevelse, der desværre ikke blev vist i mange danske biografer i år 2009, og det er næsten tæt på at være en ren skandale.

Filmen synes at være hverken for eller imod krigen i Irak, og står istedent som en hudløst fremragende fortalt historie, om en lille gruppe soldater der til hverdag må lege med liv og død, når man er en del af bombeenhed i et land, hvor ingen kan føle sig sikker.
Bigelow har tydelig sans for at skabe intensitet og øjeblikke, hvor alle kan dø hvert øjeblik, og derfor følte jeg mig ekstrem usikker under næsten hele filmen, ja nogle gange kunne man mærke ens nakkehår rejse sig.

Der er ikke mange film, der kan trække tilskueren ind i selve den spændte situation.... Men ''The Hurt Locker'' er undtagelsen!
Og at filmen er nomineret til et par Oscar's, er kun naturligt, for dette er en langt vigtigere og bedre film end f.eks. James Camerons pengemaskine ''AVATAR''.

Jeg tør hvertfald godt kalde dette for et moderne ''Dommedag Nu'' og giver fuldt hus til dette lille mesterværk, som med tiden vil modne sig til en krigs-klassiker!

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 5. januar 2010
War is a drug
Helt igennem vellykket film om en amerikansk bombeenhed i Irak der konstant sætter livet på spil i kampen mod terroristerne i landet. Selvom filmen måske ikke tegner sine karakterer helt tydeligt, så er Bigelow optaget af at vise, hvordan hverdagen må føles for disse mænd, der kæmper en ulige kamp mod tilfældigheder og det uforudsete, alt imens de forsøger at bevare deres forstand og menneskelighed i en konflikt der ingen mening giver. Det er ikke en antikrigsfilm, men hun hylder heller ikke ubetinget soldaterne. Det er en meget åben film, og derfor også på mange måder mere effektiv.
Man skal ihvertfald ikke springe den over, hvis man tror at det bare er endnu en actionfilm med Irak-krigen som tilfældigt motiv.

Ret din egen anmeldelse af Hurt Locker, The - klik her

Start en debat om filmen Hurt Locker, The - klik her

Start en debat om denne udgave af Hurt Locker, The (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45