An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Legion (Paul                   Bettany)  (DVD) Legion (Paul Bettany)

Udgivet 21. september 2010 af Sony Pictures SDSD52639 / UPC# 5051159273017

Legion (Paul                   Bettany)  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 59.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Screen Gems - 2010
USA - Farve - 100 min
Ønskeliste
ActionGysThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Legion
Instruktør: Scott Stewart
Medvirkende:
Michael  Paul Bettany
Bob Hanson  Dennis Quaid
Jeep Hanson  Lucas Black
Kyle Williams  Tyrese Gibson
Charlie  Adrianne Palicki
Percy Walker  Charles S. Dutton
Gabriel  Kevin Durand
Howard Anderson  Jon Tenney
Audrey Anderson  Willa Holland
Sandra Anderson  Kate Walsh
Stikord: Legion / Dominion
Engel
Jordens undergang
Ørken
Overnaturligt / okkult
Religion / Kirke / Gud
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 9

Gennemsnit: 7.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


Let's kick some angel a**!

Det er et kvalitetsstempel af de helt store, når alle de "professionelle" anmeldere kaster sig frådende over en film, som de gjorde med Legion, men hvad ved de også om kamp mellem engle, dæmoner og Jordens undergang? Intet! Det første lag af lig i gaderne, når den rigtige dommedag kommer, vil være de filmanmeldere, der ikke kan se det fede i en engel med et maskingevær i hver hånd! Anyway...

Legion foregår hovedsageligt på en lille støvet diner, kaldet Paradise Falls, i midten af Mojave-ørkenen. Dennis Quaid er stedets bestyrer, Bob Hanson, Lucas Black er hans søn, Jeep, og Adrianne Palicki spiller servitricen Charlie, som er gravid. Så er der også en masse andre folk, for der skal jo være nogen at slå ihjel undervejs. Hvad de ikke ved er, at netop nu er en hær af engle på vej fra himlen for at udslette menneskeheden. Første tegn på, at der er noget galt, er da de mister al kontakt med omverdenen. Derefter går en af kunderne pludselig amok og gør nogle meget ubehagelige ting!
     Kort tid efter ankommer en meget mystisk person til Paradise Falls. Han kører i en stjålet politibil og har bagagerummet fuld af våben. Han er engel, hans navn er Michael, og han har vendt sine himmelske brødre ryggen, for at stå side om side med denne gruppe helt almindelige dødelige i en sidste altafgørende kamp for hele menneskeheden.

Tænk tilbage på kult-klassikeren The Prophecy (aka God's Secret Army) fra 1995. Tilsæt moderne computereffekter og masser af automatvåben, og så har du Legion. Indrømmet, filmen her er lidt mindre optaget af de større emner, som tro og meningen med livet, den er en smule mere nede på jorden (om jeg så må sige), men til gengæld har den masser af gode ideer og nogle svulstige action-scener. Den har også en ultra-cool Paul Bettany som ærkeenglen Michael, der sagtens kan tage kampen op med andre voldsfikserede film-engle, som f.eks. Tilda Swintons Gabriel fra Constantine eller Christopher Walkens ditto fra The Prophecy.

Legion er ikke en avanceret film, men hvis man på nogen måde finder det tiltalende at se Jorden gå under til lyden af maskingeværsalver, så finder man ikke noget bedre!
David

Brugerne skriver om Legion (Paul Bettany):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 6. oktober 2011
End of mankind
Paul Bettany spiller en overløberengel der har besluttet sig for at hjælpe menneskeheden mod at blive straffet af Gud der har sendt ham og Gabriel - sidstnævnte kan kickboxe! - til Jorden for at slå et ufødt barn ihjel der kan redde alle. Det er kort sagt plottet i denne helt jordslåede film som desuagtet formår at underholde i kraft af et rimeligt pace og gode effekter. Jeg ved ikke om det er rimeligt at kalde filmen for et ripp off for den blander så mange elementer fra en række ikoniske film at det er svært at sige hvilken der plagieres mest. Det er heller ikke på sin plads at sige, at filmen er uhøjtidelig for den tager sit øøhh tema temmelig alvorligt og det giver anlededning til en del ufrivillig komik. Men det er detaljer: se filmen for hvad den er og forvent ikke for meget.

Anmeldt af Monkeyman, København S 11. januar 2011
Englevinger, zombier og automatrifler!
Som min kære medanmelder under mig har nævnt, så fik "Legion" ikke just en pæn omtale i pressen, nej faktisk var den nok én af de film, som har scoret lavest på point og stjerner i 2010.

Og sådan noget holder jo de fleste folk væk, men jeg har den mening at man ikke altid bør stole på hvad pressen skriver, for vi har jo alle sammen trods alt en forskellig filmsmag.
Jeg faldt nærmest over filmen i den lokale Blockbuster, og da den kostede en flad 50'er på Blu-ray, så var fristelsen for stor....

Og efter ved selvsyn at ha' luret denne negative omtalte film, er jeg kommet til den konklusion at filmen hverken var god eller dårlig.
Det er udelukkende en B-film, der gerne vil underholde dens publikum, og på den præmis har filmen næsten nået sit mål.
Den visuelle side har været bedre i andre amerikanske filmproduktioner, men ikke desto mindre dukker der interessante ting op hist og hér, og da filmen langt fra har kostet 100 millioner dollars, så kan jeg kun tag hatten af for forsøget på at lave en ´´stor´´ film.
Skuespillet er generelt ikke værdig til en Oscar-statuette, men hvad fanden har folk tænkt sig, når de går ind og ser en film, med et plot der ikke ligefrem oser af nominering til diverse store filmprisfester.... come on, alle gør det sgu udemærket i de rammer de er blevet sat ind i.

Du vil med garanti ikke blive blæst omkuld, men efter at ha' drukket en kasse håndbajere om lørdagen, virker dette som en perfekt søndags/tømmermands film.

Anmeldt af HeavyMetal Dude, Thisted 25. november 2010
Engle med guns...
Da undertegnet først satte sig for at skulle se "Legion" var det med en vis skepsis. Grundet utallige dårlige anmeldelser i forskellige medier, var mine forventninger så sagt ikke skyhøje. Men når alt kommer til alt, så var "Legion" faktisk ganske underholdende for det meste.

Selvom det er et rip-off på klassikeren over dem alle, "Night Of The Living Dead", så har vi her med selve apocalypsen at gøre og ikke blot en simpel zombie-epidemi. Så får vi sågar også serveret både en god og en ond ærkeengel. Michael er den gode, spillet køligt af Paul Bettany, ihvorimod Gabriel er den anden og rimelig badass med vinger af stål.

Historien er lige ud af landevejen. En samling mennesker er strandet på en afsideliggende diner, hvor menneskelighedens sidste chance også befinder sig. Problemet er bare at han endnu ikke er født. Så nu må Michael beskytte den lille skare så godt som han nu engang kan. Heldigvis har han medbragt et betragtelig arsenal af maskinegeværer så de kan bekæmpe den arrige horde, der bliver ved med at angribe dineren.

Ingen tvivl om det, "Legion" er en b-film. Skuespillet er ikke specielt godt. Dennis Quaid kæmper en hård kamp som den alkoholiserede diner-ejer, og hans søn Lucas Black er heller ikke så meget bevendt. Historien er ikke videre godt skrevet og karaktererne virker kunstige. Desuden er vægten lagt på action fremfor gys, og det synes jeg også at der er en ulempe.

Ikke destro mindre, så morede jeg mig over filmen uhøjtidlige tilgang til materialet. "Legion" er ikke en klassiker eller et mesterværk, men måske vil man se med andre øjne på den om 15-20 år, så er der da lidt tid at løbe på. Som popcornfilm fungerer den okay.

Jeg har set den danske dvdudgivelse, og her er ekstramaterialet reduceret til 3 små film om filmens tilblivelse + en trailer. Okay dvd-udgivelse.


Ret din egen anmeldelse af Legion (Paul Bettany) - klik her

Start en debat om filmen Legion (Paul Bettany) - klik her

Start en debat om denne udgave af Legion (Paul Bettany) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45