An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Killer Inside Me,            The (Blu-ray) (BD) Killer Inside Me, The (Blu-ray)

Udgivet 27. september 2010 af Icon Film Distribution ICON70212 / UPC# 5051429702124

Killer Inside Me,            The (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 59.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.
TILBUD: Spar 40 kr - normalpris 99 kr
Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 2010
USA - Farve - 109 min
Ønskeliste
DramaKriminalfilmThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Killer Inside Me, The
Dansk titel: Min indre morder
Instruktør: Michael Winterbottom
Medvirkende:
Lou Ford  Casey Affleck
Amy Stanton  Kate Hudson
Joyce Lakeland  Jessica Alba
Chester Conway  Ned Beatty
Joe Rothman  Elias Koteas
Sheriff Bob Maples  Tom Bower
Howard Hendricks  Simon Baker
Billy Boy Walker  Bill Pullman
Bum  Brent Briscoe
Deputy Jeff Plummer  Matthew Maher
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 6

Gennemsnit: 8.7 ud af 10

Du kan også stemme.   


The Killer Inside Me

Den pæne, fredelige overflade i en lille by i det vestlige Texas bliver brudt, da vicesheriffen Lou Ford forvandler en affære med en lokal prostitueret til et hævntogt mod alle, der har gjort hans familie fortræd. Følelseskoldt ofrer han sin elskerinde for at få det se ud, som om hun har skudt byggematadoren Chester Conways søn i selvforsvar. Da mistanken alligevel rettes mod ham, viger han ikke tilbage for at forråde og myrde både venner, der har stolet på ham, og hans veninde, der er dybt forelsket i ham. Under den pæne overflade gemmer Lou Ford ikke blot en seriemorder, men han nyder at gøre det.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Killer Inside Me, The (Casey Affleck):

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 10. august 2011
Thompson og Winterbottom
Thompson har lavet manuskripter for de bedste, f.eks. Kubrick, og Winterbottom påkalder sig altid en del opmærksomhed. De to sammen kunne være ren dynamit.
Winterbottom henlægger handlingen i sin remake til Texas, hvor vi er vant til, at filmvold på den ene eller anden måde ender som en mere eller mindre forherliget eller glorificeret og forklarlig maskulin foreteelse. Men med sin engelske filmbaggrund præget af socialrealisme og dokumentarisme giver instruktøren os et mere råt billede af volden, end vi er vant til fra Hollywoodkanten. Det er ikke blot med gru, vi må se, hvorledes Affleck trakterer Jessica. Det er med overraskelse og væmmelse.
Winterbottom fjerner på den måde - formodentlig med fuldt overlæg - det noirpræg forlægget må have haft. Der er heller ingen noir forbundet med en historie, når vi ikke taler skæbne, men i stedet får forklaret, at det altsammen skyldes traumer fra barndommen - oven i købet for de tungnemme understreget af et nærbillede af Biblen og Freud side om side i Lous bogreol!!!
Og hvad vil Winterbottom så med det? Vil han fortælle os, at alt det noir-pjat om megalomani og hybris, vi hidtil har siddet og frydet os over, er helt udknaldet? Eller hvor vil han hen - nu hvor Freud er om ikke død, så døende. Reducerer han simpelthen sin fortælling til at være en psykodynamisk forklaring på Lous problem. Det bliver aldrig klart, hvilket er en alvorlig svaghed ved hans udlægning af Thompsons historie.

Stjernerne tjener Winterbottom på en velfortalt historie, godt pacet og produceret samt for en fuldstændig kold i røven Affleck samt en række godt spillende biroller. (Hvor kom Pullmanns figur fra? Og hvad skal den betyde?) Genskabelsen af 50'er miljøet giver også plusser. Ganske seværdig film, omend lidt kølig i sit forhold til publikum.

Anmeldt af Monkeyman, København S 21. januar 2011
Killing with no feeling
Jeg har altid haft den opfattelse, at Casey Affleck er en lang større skuespiller og talent end brormand (der dog må siges at være en stabil filminstruktør på den anden side), og i "The Killer Inside Me" viser han hvor kold i røven man kan blive imens man mere eller mindre prøver på voldeligvis af mindske ens omgangskreds.
Plottet er ganske udemærket, men jeg kan ikke råbe hurra, da jeg fandt nogle stive minutter her og der, der burde ha' været skåret væk eller erstattet med noget tempo.
Selvom der dukker kendte ansigter op fra alle sider.... så bliver filmen udelukkende båret af Casey Affleck, og det er desværre også det der efter min mening trækker filmen lidt ned.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 8. december 2010
Remake
On-the-mark thrillerdrama om en vicesherif med solide skeletter i skabet. Casey Affleck har flere gange bevist at han sagtens kan matche brormand når det kommer til den ædle skuespilkunst og hans portræt af et forkvaklet sind udgør fundamentet for en ellers rimeligt traditionel lag-på-lag historie som Winterbottom afvikler rutineret men også uden egentlig originalitet. Godt tænkt iøvrigt at lade de to skønheder Alba og Hudson indgå i så voldelig en historie. Det er godt håndværk og det kan man ikke få for meget af.

Anmeldt af HeavyMetal Dude, Thisted 16. november 2010
Modbydelige Casey Affleck
Bonderøvsfilm og thriller fra tilbage i 50'erne, hvor den 29-årige vicesherif Lou (en helt igennem modbydelig Casey Affleck) kører rundt med både forlovede, elskerinde og venner.

Filmen begynder med at Lou får til opgave at smide den just tilkommende prostituerede (Jessica Alba) ud af byen - det lykkedes godtnok ikke helt, da han efter at givet hende en god gammeldags endefuld med bæltet, som følge af at hun pludeslig overfaldt ham, så kryber han til korset og kaster sig over hende.

Efterfølgende har han samkvem med hende op til flere gange, tiltrods for at han hjemme har en ventende kæreste (Kate Hudson), der også gerne vil offer ham samkvem. Nuvel! da byen filantrop, den aldrende Conway (Ned Beatty) opdrager at hans søn er forelsket i førnævnte harpe og luder, så forsøger han at få Lou til at endnu engang jage pigen ud af byen, så han kan se hans elskede søn i øjene igen. Det lykkedes heller ikke helt for Lou, da han først banker nærmest livet ud af luderen og dernæst skyder sønnen, for kun at placere pistolen i hånden på luderen, så det ser ud som om at hun har skudt ham.

Flere forviklinger følge og filmen får en del liv på samvittigheden, bla. den aldrende sherif og en vagabond, der vil have en betydelig sum af Lou.

Stilmæssigt kunne filmen godt minde om en grum Coen-brothers film, med nederdrægtige karakterer og interessante storyline med de mange plottwists, men humoren mangler i høj grad i filmen og plus det at vi får serveret at både Jessica Alba og Kate Hudson bliver banket godt og grundigt, så er det næsten ikke til at holde ud at se på.

Ikke destro mindre så vil jeg give skuespillerne kredit for at have medvirket i en modig, men kold produktion, der, med undtagelse af Bill Pullman, der er total ridende-ind-fra-venstre-galt, alle leverer en fin præstation, næsten særligt Casey Affleck i hovedrollen.

"Killer Inside Me" kan godt anbefales til alle, der ønsker et godt sydstatsthrillerværk, men man er nok ikke i humøret til at tage klovneuniformen på og underholde ved børnenes fødelsdag efter denne film, for den er i sandhed deprimerende.

Ret din egen anmeldelse af Killer Inside Me, The (Casey Affleck) - klik her

Start en debat om filmen Killer Inside Me, The (Casey Affleck) - klik her

Start en debat om denne udgave af Killer Inside Me, The (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45