An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

En Kongelig  Affære  (DVD) En Kongelig Affære

Udgivet 30. januar 2019 af Nordisk Film 2044431 / UPC# 5708758691352

En Kongelig  Affære  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 59.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Zentropa - 2012
Danmark - Farve - 137 min
Ønskeliste
DramaRomantik
Filmens specifikationer
Original titel: En Kongelig Affære
Instruktør: Nikolaj Arcel
Medvirkende:
J. Fr. Struensee   Mads Mikkelsen
Christian VII   Mikkel Boe Følsgaard
Caroline Mathilde  Alicia Vikander
Juliane Marie  Trine Dyrholm
Ove H. Guldberg   David Dencik
Schack Rantzau  Thomas W. Gabrielsson
Enevold Brandt   Cyron Melville
J.H.E. Bernstoff  Bent Mejding
Pr'cess Augusta   Harriet Walter
Louise Plessen  Laura Bro
Vis alle medvirkende...
Stikord: J. Friedrich Struensee
1700-tallet
Affære
Prinser og prinsesser
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Production Notes Music video
Ja Documentary Music score
Ja Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
DTS 5.1
Dansk
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 15

Gennemsnit: 7.8 ud af 10

Du kan også stemme.   


En Kongelig Affære

København i slutningen af 1760'erne. Den danske Kong Christian VII (Mikkel Boe Følsgaard) bliver gift med engelske Caroline Mathilde (Alicia Vikander), men ægteskabet er mere facade end passion. Kongen er mere interesseret i druk og damer, og hans mentale helbred er stærkt svingende. Man ansætter derfor den tyske Dr. Johann Friedrich Struensee (Mads Mikkelsen) som kongens livlæge, og de to oparbejder et stærkt venskab, men imens Struensees politiske magt vokser, begynder han at nære stærke følelser for dronningen.

Nikolaj Arcels storslåede En Kongelig Affære vandt to Sølvbjørne ved årets filmfestival i Berling for bedste originale manuskript og helt enestående for bedste mandlige hovedrolle til debutanten Mikkel Boe Følsgaard.
Tekst fra pressemateriale

Specielt om denne udgivelse:

  • Audio: Dansk DD5.1 / DTS5.1
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk
  • Bemærk: Indeholder engelske tekster, selv om det ikke er nævnt på omslaget!
Bonusmateriale:
  • Kommentarspor med instruktøren Nikolaj Arcel, manuskriptforfatteren Rasmus Heisterberg og fotografen Rasmus Videbæk
  • Featurette: Bag om En Kongelig Affære (ca. 24 minutter)
  • Original biograftrailer

Brugerne skriver om En Kongelig Affære:

Anmeldt af Monkeyman, København S 8. maj 2012
I seng med Dronningen og derpå hovedet på blokken
Som et historie-freak såvel film-freak, så havde jeg gået rundt og håbet på, at nogle ville lave denne film... altså her har vi virkelig noget godt baggrunds matriale til en potentielt filmprojekt, som omhandler en af de mest spændende historiske begivenheder og processer indenfor dansk historie.
Kongens livlæge der har en affære med dronningen, prøver at samtidigt at styre landet politisk igennem den skøre konge, men bliver senere væltet og havner på Øster Fælled, hvor hovedet ryger på bødlens blok.
Jamen, Herre Jemini... det lyder jo som en perfekt film, og det synes den danske instruktør Nikolaj Arcel også, så han er manden der har taget stafetten op, og gi'r os "En Kongelig Affære".

Set ud fra de vante danske standarder, hvor køkkenbordsdramaerne har taget deres voldsomme indtog så er dette en rimelig stor film af kaliber. Men desværre får filmen heller ikke det nødvendig scope, som den havde fortjent, og der må jeg så gør mig enig med Svend Erik, der som mig bare ville ønske, at man ville lave færre nærbilleder og koncentere sig mere om den omverden karakterne lever i. Men dette er måske et for vanskelig ønske, da filmens budget slet ikke kan hamle op med internationale produktioner, og derfor må de danske filmmagere ty til nærbilleder... Ærgelig :(

Plotmæssigt kan jeg ikke helt klage, jeg synes sgu filmen er utrolig godt velfortalt, og skuespillerne gør det ligeledes rigtig godt. Og man kan heller aldrig gå helt i de rigtige historiske detaljer, for hvis man skulle være 100% akkurat, så ville Christian d. 7 være en 153 cm svaglig lille figur, dronningen ville langt fra ligne en dejlig og smuk svensk skuespiller og Struensee ville en fedladen og ucharmerende visuel figur... men pis og papir på det!
Jeg nød skuespillet, og Mikkel Boe Følsgaard som den skøre konge er klart hans pris fra filmfestivalen i Berlin værd!

Min aller største anke ved filmen, er at den nok bliver en anelse for langtrukken og så ville jeg gerne ha' lavet Struensee og Brandts henrettelse om, så den var mere dramatisk og især blodig!
Er man interesseret i dansk historie eller savner lidt godt elskovsdrama... ja, så burde du se "En Kongelig Affære"!

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 8. maj 2012
Livlægen
Mange har efterhånden fået øjnene op for, at affæren med Struense er en vigtig begivenhed i danskernes historie. Ikke mindst på den baggrund men også med Enquists succesfulde fortælling i baghovedet, synes det helt oplagt, at lave en film om emnet, og Arcels værk har da også været imødeset med stor interesse.
Der er brugt mange resurser på at tegne et tidsbillede med så mange billedmæssige detaljer, som muligt. Det er der kommet en flot film ud af, flottere end vi er vant til fra danske filmstudier. Det er dejligt at se en dansk genrefilm, hvor man tør satse lidt mere end vanligt.
Desværre fungerer historien ikke for godt. Arcel har ganske enkelt forsømt at tegne personrelationerne ordentligt. Derfor kommer filmens dramaturgi til at mangle logik og fremdrift, vi får ikke tilstrækkelig forklaring på personernes motiver og handlinger. Vi henvises i stedet til at interessere os for skuespillernes arbejde, og det er til gengæld ganske glimrende underholdning. Selvfølgelig mumler Mads Mikkelsen en del, så vi går glip af nogen dialog, og den yndige teenagedronning benytter en udtalt svensk accent, der også kan forvirre.
Arcel har lagt vægt på, at dialogen skulle være nutidig. Så unge mennesker gider se filmen! Det er en OK beslutning, som også mange teaterfolk træffer i forbindelse med opførelse af ældre klassikere. Men det skæmmer i flere tilfælde filmen, at der ligefrem er anvendt slang og helt moderne talemåder. Modernisering af sprog i historiske film kræver mere musikalitet, end der er opvist her.
Fotograferingen er lækker, filmen viser adskillige gode billeder. Til gengæld skæmmes helheden af de mange nærbilleder, der bryder rytmen - dansk films tilbagevendende dilemma: portrætter er billigere end halvtotaler.
Det havde været dejligt, hvis denne forholdsvis store satsning, og levendegørelsen af netop denne episode i landets historie, havde båret mere saftig frugt.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 7. maj 2012
Historien om Struensee
Det er forfriskende at der er en dansk filminstruktør der har turde binde an med at fortælle en af danmarkshistoriens mest spændende kapitler og det er en meget ambitiøs film på alle måder. Desværre må det konstateres, at uanset at der er lagt rigtig megen grundighed i at producere en teknisk overbevisende film, så er det i mindre grad lykkes at samle de mange karakterer og historier til én samlet beretning der kunne give et billede af tiden og de mennesker der var involveret i begivenhederne. Vi er som tilskuere overladt alt for meget til os selv i lange perioder og hvis man ikke er bekendt med Struensee og Caroline Mathildes historier, så vil man nok føle sig en smule hægtet af generelt. Endelig er det vanskeligt at forstå Alicia Vikanders kraftige accent og det hjælper heller ikke på det hele. Til gengæld må man så også sige, at der spilles godt fra flere hold og det er i sidste ende dét der redder filmen fra at falde fra hinanden. Den afgørende slutscene gør også indtryk, men filmen henter sine point på den tekniske side og periodefremstillingen frapperer kontinuerligt filmen igennem.

Ret din egen anmeldelse af En Kongelig Affære - klik her

Start en debat om filmen En Kongelig Affære - klik her

Start en debat om denne udgave af En Kongelig Affære - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45