An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Manden der tænkte ting  (DVD) Manden der tænkte ting

Udgivet 18. juli 2013 af Scanbox 7215-11 / UPC# 5706102372155

Manden der tænkte ting  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 29.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.
TILBUD: Spar 30 kr - normalpris 59 kr
Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Palladium Film - 1969
Danmark - Sort/Hvid - 93 min
Ønskeliste
DramaThrillerScience Fiction
Filmens specifikationer
Original titel: Manden der tænkte ting
Instruktør: Jens Ravn
Medvirkende:
Steinmetz  John Price
Max Holst  Preben Neergaard
Susanne  Lotte Tarp
Robert  Lars Lunøe
Værtinden  Kirsten Rolffes
Butleren  Ejner Federspiel
Overlægen  Elith Pio
Kriminalassistent  Jørgen Beck
Kasserersken  Tove Maës
Tjeneren  Kai Christoffersen
Stikord: Eksperiment
Flygtning / flugt
Hjernekapacitet
Kloning
Operation
Sindssyge
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Trailer
Production Notes Music video
Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 1.0
Dansk
Dansk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case DVD5 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 4

Gennemsnit: 9.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


Manden der tænkte ting

Hjernekirurgen Max Holst (Preben Neergaard) har det perfekte liv: Han er ved godt helbred, han har en strålende karriere og en smuk forlovet (Lotte Tarp), der forguder ham. En dag bliver han kaldt på arbejde, da en patient spørger specifikt efter ham. Her møder han manden Steinmetz (John Price), der beder Max om hjælp. Han ønsker at få en hjerneoperation. Steinmetz påstår, at han har udviklet en helt speciel evne: Han kan tænke ting. Hvis han forestiller sig et objekt, kan han få det til at materialisere sig i virkeligheden. Hans eneste problem er bare, at han ikke kan gøre det med organisk materiale. Han kan skabe et organisk objekt, men han kan ikke fastholde det. Han mener en operation vil løse dette problem. Ikke overraskende sender Max ham hjem med et overbærende klap på skulderen og uforrettet sag. Men det skulle Max aldrig have gjort.

Manden der tænkte ting er noget så sjældent som en dansk science fiction film. En helt fabelagtig en af slagsen oven i købet. Det er umådeligt forfriskende at se en dansk film, der tør tænke store tanker og lege med avancerede ideer, der ikke nødvendigvis behøver at udspille sig i en nedslidt lejlighed på Vesterbro. Den er lækkert filmet, lækkert skruet sammen og så er de to centrale præstationer slet ikke til at stå for. Preben Neergaards sympatiske, fortabte helt og John Prices modbydelige, udspekulerede skurk er et af de helt klassiske film par.

Selvom Manden der tænkte ting er fra 1969 og man må finde sig i at personerne siger 'madet' når de mener 'meget', så har den ikke mistet sit bid. Der er format over historien, og det er svært ikke at få en isende fornemmelse i maven, hvis man tænker ideen helt til ende.
David

Specielt om denne udgivelse:

  • Aspect ratio 2,35:1 (anamorph 16:9) - fejlagtigt angivet som 1,78:1 på omslaget!
  • Audio: Dansk Dolby Digital 1.0 (Mono)
  • Indeholder valgfri danske undertekster (for hørehæmmede)

Brugerne skriver om Manden der tænkte ting:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 1. december 2015
Holst vs. Steinmetz
Original thriller med en meget gennemført billedstil der forbilledeligt understøtter den måske ikke helt gennemtænkte historie; måske er det ikke lykkedes instruktøren at få alle aspekter i romanen frem. Det betyder imidlertid ikke så meget, for Price og Neergaard er fremragende sammen og der er noget isnende logisk over begivenhedernes fremskreden. Det er et sjældent eksempel på ren film fra det danske samlebånd. Per Nørgaards syrede kompositioner er et ekstra plus for denne spændende og anderledes film som man genser med stor fornøjelse.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 27. marts 2015
Instruktøren der tænkte film
"Manden der tænkte ting" udmærker sig først og fremmest ved en europæisk, modernistisk filmstil, som vi især finder i de gamle østlande i 60'erne og som også f.eks. Truffaut forsøgte sig med. Det er en meget selvbevidst fotografering, der undertiden truer med at overtage historien; men netop i denne film sidder billederne lige i øjet. De skal uden tvivl tilskrives den polske alt-mulig-filmmand Witold Leszczynski, som er krediteret for fotograferingen.
Filmen er en sjældenhed: Dansk sci-fi, og oven i købet vellavet. Selv om skuespillerne er hentet fra samme hylder som den mere end snurrige danske folkekomedie anvendte, kan man sagtens afholde sig fra at trække på smilebåndet. Price og Nergaard gør det begge ganske fint, og medvirker til at fastholde filmens karakter. Historien er original og vi lader os villigt underholde. Man kunne have ønsket sig lidt mere kant og en klarere samfunds- eller videnskabskritik, som nu kun anes.
Filmen er et herligt bevis på, at dansk film kan - eller rettere, på et tidspunkt har kunnet - tænke ting i en anden dimension, og det ville være ret interessant med en gentagelse.
Se denne film, der trods sit tema og en lidt svag slutning, afstedkommer godt humør.

Anmeldt af Willy Wahl, Skovlunde 14. marts 2015
Tænke med Price
Ganske vist er filmen fra 1969 og det er ikke kun sproget og tonefaldet, som minder en om det. Filmen er langsomt fortalt, hvilket kan virke lidt relativt ift. hvor langt vi kommer hen i strimmelen. Den lægger sig pænt patriotisk op af bogen og i det sammenhæng virker de "dvælende" sekvenser stærke for den dystre tone i filmen. Det er en overbevisende indsats af Price og Neergaard og specielt John Price som med sin mimik virker ganske faretruende i det sort/hvide univers, der er som skabt til historien. En rigtig god film som måske kunne trænge til en frisk opdatering, men hvem tør vove sig ud i det eksperiment?

Ret din egen anmeldelse af Manden der tænkte ting - klik her

Start en debat om filmen Manden der tænkte ting - klik her

Start en debat om denne udgave af Manden der tænkte ting - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45