An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

World is Not Enough, The (Blu-ray) (BD) World is Not Enough, The (Blu-ray)

Udgivet 30. januar 2013 af SF Film 1390029 / UPC# 5704028900292

World is Not Enough, The (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 59.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. M-G-M - 1999
USA - Farve - 128 min
Ønskeliste
ActionAdventure
Filmens specifikationer
Original titel: World is Not Enough, The
Instruktør: Michael Apted
Medvirkende:
James Bond  Pierce Brosnan
Elektra King  Sophie Marceau
Victor Zokas  Robert Carlyle
Christmas Jones  Denise Richards
Zukovsky  Robbie Coltrane
Judi Dench
Desmond Llewelyn
John Cleese
Moneypenny  Samantha Bond
Davidov  Ulrich Thomsen
Vis alle medvirkende...
Stikord: James Bond
Biler / biljagt
Spioner / secret agents
Terrorisme
U-båd
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 26

Gennemsnit: 7.4 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
David
Hans Kr.
Helle
Hjalte
Lars
Søren
Peter J

The World is Not Enough

Dette Bond-opus har bestemt sine skønhedsfejl - alligevel mener jeg, at det klart er den bedste Pierce Brosnan-sag hidtil. Efter den ikke helt ringe GoldenEye (der desværre led af, at Brosnan ikke havde fundet Bond-rytmen) og den tåbelige Tomorrow Never Dies (action-scenerne var alt for meget “amerikaniseret-John-Woo-inspireret-Hong-Kong-gøgl”) er Brosnan vokset med rollen, og producenterne har prøvet at tage et nyt skridt i en anden retning. En af fornyelserne er instruktøren Michael Apted (Gorillas in the Mist), der ikke er nogen “action-man”, men en glimrende “actors-man”.
    Filmen er ikke et buldrende brag af flotte eksplosioner (selv om vi SELVFØLGELIG ikke snydes), men fokuserer væsentlig mere på personernes psykologi (naturligvis holdt inden for de gængse og selvskrevne Bond-rammer).

For første gang siden mesterværket On Her Majesty's Secret Service lader den kvindeglade super(elsker)agent sig blive sårbar over for en kvinde i form af Elektra King (Sophie Marceau). Agent 007 er sat til at beskytte hende, efter at hendes oliemilliardærfar er blevet sprængt i stumper og stykker (i øvrigt midt i den britiske efterretningstjenestes hovedkvarter - af en bombe, Bond uforvarende er kommet til at “slæbe med på arbejde”). Attentatmanden er sandsynligvis Renard (Robert Carlyle, The Full Monty) - en skræmmende, men også ynkelig Frankenstein-agtig personlighed, der har en kugle i hovedet, som langsomt arbejder sig frem mod en befriende død. Renard var også manden bag Elektras kidnapping, som hun efter måneders indespærring med nød og næppe slap levende fra. Bond må sande, at han står i personlige problemer til halsen, da også hans kvindelige chef M (Judi Dench) involveres direkte i sagen, og intet er helt, som det ser ud til at være.
    Som nævnt har filmen sine skavanker. Action-scenerne er ikke helt i top. (En speedbådsjagt i starten er vildt flot, resten skralder kun lige an). Denise Richards er på grænsen til det irriterende, og Robert Carlyle BURDE have haft flere scener. Men det er småting. Specielt har jeg svært ved at ryste Bonds mest kyniske og dog mest følelsesladede likvidering til dato af mig, (du må se filmen for at forstå, hvad jeg mener). Min kæbe ramte simpelthen gulvet med et brag af forbløffelse... Og nøj, hvor er det godt at være dansk, når Ulrich Thomsen dukker op som Elektras venstre hånd. Men ALLER-bedst er franske Sophie Marceau (Braveheart), som bringer dimensioner af power ind i den komplekse Elektra-rolle. Hun er simpelthen fantastisk!

Det er ekstramaterialet på DVD’en desværre ikke helt. To kommentarspor (jubiii!). Nr. 1 med Michael Apted er glimrende, (og så kan han næsten udtale Festen rigtigt!). Nr. 2 byder på scenograf Peter Lamont, 2nd Unit instruktør Vic Armstrong og komponist David Arnold.
    Den korte 15 min. promoverings-featurette er bare for slap! Utroligt at MGM ikke kan komme op med noget bedre! Den interaktive The Secrets of 007 er rimelig nyttig. På bedste Matrix-vis kan man slå funktionen til og med et enkelt klik på fjernbetjeningen undervejs i filmen, kan man opleve 9 små bag kameraet-segmenter. Gider man ikke se hele molevitten igennem, kan man bruge en oversigtsliste og fremkalde scenerne “manuelt”. Garbages musik video er også inkluderet.
Peter J

Brugerne skriver om James Bond 19: The World is Not Enough:

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 31. marts 2013
Michael Apted
Hvordan et stort produktionsselskab med en af filmhistoriens mest indtjenende franchises finder ud af at sætte lid til hr. Apted er en gåde. Manden har kun i et par tilfælde vist noget, der er værd at mindes, og for det meste har han leveret tåkrummende resultater. Men den slags hævner sig. Denne 007'er er søvndyssende, måske lige bortset fra nogle scener med Sophie Marceau og Denise Richards - og dem kan man selvfølgelig sætte på repeat. Men der er heldigvis også andre måder at blive underholdt på.

Anmeldt af Monkeyman, København S 19. januar 2013
Verden er aldrig nok !
"The World is Not Enough" er Brosnans dårligste bond film, sådan ligger landet... færdig PUNKTUM!
Aaaaaaaah, Monkeyman... vær nu lige mere specifik!

OKAY!

Filmens starter faktisk ret godt ud, med en pæn underholdende og hæsblæsende introsekvens, hvor James Bond suser op og ned af Themsen i en super speedbåd, så hér tænker man: Ahhh ja, hvis starten er så god, så må resten af filmen være ligesådan.... BUT NO WAY!
Den første time derefter er fabelagtig uinteressant, på trods af at der sker noget. Men manuskriptet synes klodset og visse historier synes mudret. Vi får introduceret vores hovedskurk, en mand der ikke kan føle smerte og som selvfølgelig har et stort fed ar lige i ansigtet... Uuuhhh, hvor bli'r jeg bange! Vi møder en lækker men ganske utroværdig Denise Richards, der NO WAY med et sådan flot brystmål, jeg mener blikfang, jeg mener jader... NEJ, jeg mener STORE FREAKING FUCKING FLOTTE BRYSTER!!! Øøøøh, det ville jeg ville pointere er at frøken Richards er ligeså troværdig som atomfysiker, som jeg ville være som Muhammed Ali i en biografisk fortælling!
Danske Ulrich Thomsen er også med, men selvom han spiller godt og det er glædeligt at se en danske i en Bond-film, så synes hans karakter alt for ubrugelig for plottet og derfor er han heller ikke så meget med.
Pierce Brosnan synes i okay form som James Bond, men desværre så arbejder de halv-dårlige dialoger og den lidt kedelige ramasjang-historie imod ham. Finalen synes også pænt uforløst, selvom skurken dør og de gode vinder til sidst!

Musikken lavet er David Arnold er nok det alle bedste punkt, og effekterne er som altid i alle Bond-film ganske tilfredsstillende.
Men "The World is Not Enough" er klart én af de Bondfilm, eller måske DEN som jeg aller mindst vender tilbage til... og det er heller ingen uden grund!

Vi lander på en sted i mellem 1½ og 2 stjerner!

Anmeldt af lookalot, København K 5. maj 2010
Flot indledning til en halvlunken affære. Denne Bond film lider under fejlcasting, dårlig dialog, rodet plot, og jeg ved snart ikke hvad. Kan ses til nød, hvis man ikke har en bedre Bond film ved hånden.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 4. maj 2010
Bunden er nået
Dårligt plot, meget stereotype skurke. Denne Bondfilm skraber mod bunden og der er ikke ret meget den vil blive husket for. Bond træder vande. Renard må være den dårligste Bondskurk til dato. Maria Grazia Cucinotta som Cigar Girl er en god sild men forsvinder desværre alt for hurtigt ud af filmen

Anmeldt af rambo444, Tjele 8. november 2008
en halv tak bedre en hong kong dimsen
lækre piger bedre skuke og mere homur bedre plot. Bedre action senren hurra men den er da fin nok

Anmeldt af Kasper, Aalborg 9. juni 2007
The World is Not Enough
Da den elegante 007 får til opgave at beskytte arvingen til en olieformue, kastes han hovedkulds ud i en forrygende og livsfarlig duel med den skånselsløse terrorist Renard, der er ufølsom overfor smerte. Han er derfor så godt som usårlig og udgør en af Bonds farligste modstandere nogensinde.
Virkelig en spændende Bond film Michael Apted har fået banket sammen.
Jeg synes helt sikkert denne film er bedre end Tomorrow Never Dies.
Kan anbefale at man køber eller leje den.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 26. december 2004
Og det er filmen heller ikke!
Ihvertfald bedre end dens forgænger, så lider denne film under et noget omstændeligt plot, men ikke noget fatalt. Og så blev det filmen hvor vi tog afsked med Q. Hvad John Cleese så skulle i stedet for ham, forbliver et mysterium. Men en ok agentfilm, helt sikkert. Og en fin slutreplik fra Brosnan!

Ret din egen anmeldelse af James Bond 19: The World is Not Enough - klik her

Start en debat om filmen James Bond 19: The World is Not Enough - klik her

Start en debat om denne udgave af World is Not Enough, The (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45