An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Ghost and the Darkness,  The (tysk omslag) (Blu-ray) (BD) Ghost and the Darkness, The (tysk omslag) (Blu-ray)

Udgivet 2. oktober 2017 4013549091114 / UPC# 4013549091114

Ghost and the Darkness,  The (tysk omslag) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 149.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Paramount - 1996
USA - Farve - 109 min
Ønskeliste
AdventureGys
Filmens specifikationer
Original titel: Ghost and the Darkness, The
Instruktør: Stephen Hopkins
Medvirkende:
Charl. Remington  Michael Douglas
John Patterson  Val Kilmer
Robert Beaumont  Tom Wilkinson
Samuel  John Kani
David Hawthorne  Bernard Hill
Angus Starling  Brian McCardie
Helena Patterson  Emily Mortimer
Abdullah  Om Puri
Mahina  Henry Cele
Stockton  Alex Ferns
Stikord: Afrika
Based-on-a-true-story
Løver
Tog / Jernbane
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Tyskland Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Ingen
Tysk
Sprog: Engelsk
Tysk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 24

Gennemsnit: 8.2 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Hans Kr.
Helle
Lars
Søren
Peter
Jan

Prey for the hunters

Michael Douglas og Val Kilmer har hovedrollerne i dette nervepirrende, forrygende og autentiske eventyr, der foregår i Østafrika anno 1896. Her har to løver i en menneskeædende rus lukket anlægget af en jernbane. Dyrene jager sammen og udviser ikke nogen frygt for hverken mennesker eller ild. Endnu mere skræmmende: de dræber for sjov nærmere end for at skaffe sig mad - og de har næsten overnaturlige evner for at vide, hvilke fælder der venter dem. Storvildtjægeren Charles Remington (Douglas) og byggeingeniøren John Henry Patterson (Kilmer) sætter sig for at stoppe disse ustoppelige uhyrer. Men i denne forunderlige fortælling om menneskets kamp mod dyret bliver jægerne de jagede.
Tekst fra omslag

Brugerne skriver om Ghost and the Darkness, The:

Anmeldt af Vaesen, Nykøbing F 2. juli 2012
Ok, denne film er ikke det mest kunstneriske eller den bedste spændingsfilm der nogensinde er lavet. Det er helt givet.

Men kan man tage den, for hvad den er, nemlig en god omgang gedigen underholdning og spænding, så bør den klart ses.

Derudover er historien jo fuldkommen sand, hvilket giver den et tak opad på den uhyggelige skala - ihvertfald for mit vedkommende ;)

John Patterson bygger broer over hele verden. Denne gang skal han til Afrika og bygge en bro ved Tsavo. Han tager afsked med sin kone og tager afsted. Han har altid ønsket sig at se Afrika.
Da han kommer derned, bliver han hentet af Starling, som stort set altid er i godt humør.

Men dårligt nok er han ankommet, før arbejderne bliver angrebet af en løve. Samme nat forsøger han at få skudt løven og det lykkedes for ham ... tror de alle.

Arbejdet fortsætter med broen, men pludselig kommer der et nyt angreb. Og et mere og et mere og et mere ... osv.
Pludselig står de med over 40 døde. I første omgang får Patterson afværget, at alle arbejderne tager derfra. Samtidig prøver han at få fat på den verdenskendte jæger Remington. Uden det store held.

Men da arbejderne endnu en gang stiller sig op og fortæller ham, at han har bragt en forbandelse over dem alle, bliver han hjulpet ... af Remington.

Pludselig finder de ud af, at det ikke bare er een løve, det drejer sig om, men to. De får også fundet løvernes hule, hvor der ligger hundredevis af menneske-skeletter.

Det lykkedes dem så endelig at få slået den ene løve ihjel, men der er stadig en tilbage ....

Hopkins får her lavet en ret solid spændingsfilm, der underholder godt. De to hovedroller, Kilmer & Douglas, supplerer også hinanden utrolig godt. Som sagt skal man ikke forvente det helt store brag af en film, men har man bare lyst til en omgang solid underholdning, kan denne film absolut anbefales at se ;)

Og da det er bygget på en sand historie, så stiger uhyggen et tak højere af samme grund ;)

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 5. juni 2011
Løverne fra Tsavo
Helt igennem ordinært safarieventyr med lidt mystik iblandet for at skabe lidt ekstra spænding. Desværre hænger det hele og blafrer lidt i den afrikanske steppevind for hverken karaktertegning, opbygning eller generel form virker særligt gennemarbejdet og filmen reddes vel i grunden kun i land i kraft af skuespillerne der i sig selv virker noget overladt til sig selv. Det ville have hjulpet gevaldigt på tingene, hvis man havde fået lidt mere indblik i, hvad der motiverer de to jægere f.eks. men det sker aldrig. Filmen er kun halvt lykkedes fordi det er svært at vurdere hvad dens egentlige formål er udover at underholde jævnt og den foregøgler at ville meget mere end blot dette. Dens slægtskab med "Jaws" er tydeligt, men Hopkins får ikke meget ud af sine lån og har måske ikke helt gennemtænkt sit projekt. Måske fik han for meget af den afrikanske hede undervejs? De flotte locationoptagelser er imidlertid et klart plus og man kan ikke tage fra filmen at den fungerer okay på sine egne tynde præmisser. Men afgjort ikke nogen stor film og der skulle være kommet mere ud af det hele.

Anmeldt af lookalot, København K 13. marts 2010
jaws with claws?
En film der efter min mening, desværre ikke vinder ved gensyn, tværtimod. Ærgeligt, for den er flot filmet og der er god lyd på tapetet. Men ok underholdning ved første forevisning.

Ps. det ville iøvrigt klæde filmen hvis Douglas spillede mindre over, og hvis Kilmer kunne finde ud af om han ønskede at bibeholde sin "irske accent" eller ej!



Anmeldt af Monkeyman, København S 25. juni 2008
Bidske rovdyr på spil
Let fortalt, men i den grad en spændende film, der efter sigende skulle værer baseret på en sand historie. Val Kilmer og Michael Douglas danner perfekt trop, da de sammen skal nedlægge et par hanløver, der uheldigvis har fået smag for menneskekød.
''The Ghost and the Darkness'' er langt fra perfekt, men man føler sig hele tiden godt underholdt og i godt selskab med de to førnævnte herrer. Absolut seværdig :)

Anmeldt af Kasper, Aalborg 29. maj 2007
The Ghost and the Darkness
En rigtig spændende Action film med Douglas og Kilmer.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 22. januar 2007
Ægte drengefilm
Denne film kunne godt opfattes som en videreførelse af gamle drengeklasikere som f.eks. Gunga Din eller Four Feathers, hvor spændingsniveauet har fået en ekstra tand på grund af en god stram fortælleform med plads til opbygning af karakterer og relationer. Dejligt roligt pace med virkningsfuld fotografering og godt score. En lille underholdningsperle med godt spil - også af Kilmer og Douglas.

Anmeldt af Rasmus, Aalborg SØ 14. august 2005
God Fortælling
Denne film har fået meget kritik, men det er faktisk en ganske god fortælling. Kilmer er overraskende god i hovedrollen, og Douglas klarer den på rutinen. Filmen rummer mange flotte optagelser, og effekterne med løverne virker generelt overbevisende. Filmen er ikke noget mesterværk, men den er absolut heller ikke så dårlig, som mange hævder.

Anmeldt af Holliday, Aalborg 12. maj 2005
The lions doesnt sleep tonight
The Ghost & the Darkness er historien om to udsædvanlige han løver som angreb og slagtede over 130 mennesker i Tsavo i 1895. Instruktøren Stephen Hopkins (Predator 2) bygger historien godt op omkring løveangrebene omkring jernbanebyggeriet i Afrika. Filmen er den klassiske historie omkring man vs. beast. Filmens skabelon minder da også en hel del om Jaws´ i opbygning og handlings forløb.

Hopkins har lavet en udmærket film, med utrolige flotte scener og fantastiske billeder. Desværre laver han et par dumheder undervejs, b.la. en malplaceret og helt unødvendig drømmesekvens med Kilmers kone og barn. Men alt i alt en okay film, med god casting og en intens stemning, som dog lige mangler den sidste luns kød, for at komme helt op og ringe.

Ret din egen anmeldelse af Ghost and the Darkness, The - klik her

Start en debat om filmen Ghost and the Darkness, The - klik her

Start en debat om denne udgave af Ghost and the Darkness, The (tysk omslag) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45