An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Driller Killer, The (Blu-ray & DVD) (BD) Driller Killer, The (Blu-ray & DVD)

Udgivet 28. november 2016 af Arrow Films FCD1383 / UPC# 5027035015514

Driller Killer, The (Blu-ray & DVD) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 199.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Independent - 1979
USA - Farve - 94 min
Ønskeliste
DramaGysSplatterSlasher
Filmens specifikationer
Original titel: Driller Killer, The
Dansk titel: Boret fanger
Instruktør: Abel Ferrara
Medvirkende:
Reno Miller   Abel Ferrara
Carol  Carolyn Marz
Pamela  Baybi Day
Dalton Briggs  Harry Schultz
Landlord  Alan Wynroth
Nun  Maria Helhoski
Man in Church  James O'Hara
Stephen Carol's Husband  Richard Howorth
Stikord: Kunstner / kunst
Lesbisk
Psykopat
Rock Music
Video Nasty
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 8

Gennemsnit: 5.9 ud af 10

Du kan også stemme.   


Kulthyldet splatter/video-nasty miniklassiker...

Amerikansk films "enfant terrible" Abel Ferrara er en fascinerende filmpersonlighed, der på trods af excentrisk opførsel fortjener at blive kategoriseret som auteur, da han altid sætter et umiskendeligt, men ikke altid utvetydigt behageligt eller seværdigt fingeraftryk på sine film. Hans første ægte spillefilm - efter et par 8mm projekter og blaxploitation-pornofilmen Nine Lives of a Wet Pussy (1976) - er den famøse og kulthyldede "video-nasty" The Driller Killer, der ligesom de fleste af hans andre film er skrevet af barndomsvennen Nicholas St. John.

Bag den morsomme danske titel Boret fanger gemmer sig en handling, som udspilles omkring low-life kunstneren Reno (glimrende spillet af Abel Ferrara under pseudonymet Jimmy Laine), der bor sammen med sine to "kærester" Carol (Carolyn Marz) og Pamela (Baybi Day). Reno er konstant bagud med huslejen, plages af melankoli og tungsind, men hans seneste maleri, som han selv kalder et mesterværk, skal vende lykken for ham og hans to fruentimmere, og få dem væk fra det hul, som de bor i. Den homoseksuelle galleriejer Briggs (Harry Schultz) er lun på Reno, men nyder at nedgøre ham foran venner og nægter at betale flere forskud, før mesterværket, der forestiller en bøffel, er færdigt. Renos psyke plages af det forfald, han oplever omkring sig, og da han tilsyneladende er seksuelt inaktiv, forfalder hans to piger til at fornøje hinanden. Et forhold, som Reno utvivlsomt er klar over.
    Filmen knækker endeligt for Reno, da rockbandet Roosters, ledet af musikeren Tony Coca Cola, flytter ind i lejligheden ved siden af. Disse narcissistiske, selvsmagende kunstnere er den diametrale modsætning til den introverte Reno. Ifølge en tv-reklame, som Reno ser i tv, er svaret på alle domicile problemer en transportabel powerpack, som den unge kunstner straks erhverver sig. Han tilslutter sin boremaskine denne "allround løsning" og kaster sig over byens hjemløse for at bore dårligdommen ud af deres kroppe. Her er ingen detaljer udeladt, og særligt en væmmelig "pande-gennemboring" vil uden tvivl få applaus blandt de mere blodtørstige af publikum. Da Briggs nægter at købe det færdige mesterværk, forlader Carol Reno til fordel for sin tidligere kæreste. Reno kvitterer med at bore Briggs fast i en dør og myrde kæresten...

Omtale lånt af uncut.dk / Vang (marts 2000). Læs hele anmeldelsen her.

Brugerne skriver om Driller Killer, The:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 17. marts 2018
Der bores i det
Ualmindeligt slap avantgarde sleaze om en mand der på grund af svigtende selvtillid i et kunstnerisk undergrundsmiljø, hvor han ikke rigtigt kan finde sin plads, begynder at bore i tilfældige og flere af de fjender han får. Filmen er direkte kedelig og kun de relativt grafiske mord holder interessen fanget. Skuespil, dialog og klipning er tredjerangs og indikerer på ingen måde, at Abel Ferrara senere skulle blive en udmærket instruktør. En film man uden videre kan springe over medmindre man er fan af manden, for der er virkelig ikke meget at komme efter her.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 22. august 2007
Boret fanger ik' rigtigt
Historien drejer sig om manden i boligblokken der lytter til naboens punkband der øver sig og bliver gal. Så gal at han gå ud og myrder med en batteridreven boremaskine. Historien fænger ikke rigtigt. Filmen er grimt og billigt filmatiseret, kun for Ferrara kompletister.

Anmeldt af Monkeyman, København S 22. august 2007
Godt... men ikke helt boret igennem!
Driller Killer, The Abel Ferrara er en filmmager der i dag høster meget respekt. Lad os ikke glemme "King of New York" og "Bad Lieutenant", der fik manden ind på listen over fede instruktører.
Men før alt dette, så hoppede Ferrara ned i en lille low budget gyserfilm, som i dag betegnes som en undergrunds kultfilm.
"The Driller Killer", er en meget banal, men ikke desto mindre mindeværdig titel, der siger lidt om hvad du har i vente.
Ferrara instruere ikke kun, men spiller også hovedrollen Reno, der går amok med diverse remedier fra SILVAN, nærmere en boremaskine.

"The Driller Killer" er ikke en normal slasherfilm, nej den er meget art-house agtig, men ikke på den der "Nekromantik"'ske måde, men ikke desto mindre langt væk fra det mainstreame HollyWood-Horror.
Filmen kan nok betegnes som et dystopisk grindhouse mareridt, der meget langsomt, men sikkert giver sit publikum, det de hungre efter... nemlig et par ubehagelige dødsfald.

Filmen er interessant, og bør nok stå på hylden, hvis man er Horror-fanatiker. Men jeg kan sagtens forstå hvis nogen står af, fordi filmens tempo til tider er meget laaaaaaaangsommelig"

Ret din egen anmeldelse af Driller Killer, The - klik her

Start en debat om filmen Driller Killer, The - klik her

Start en debat om denne udgave af Driller Killer, The (Blu-ray & DVD) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45