An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Django Unchained  (DVD) Django Unchained

Udgivet 23. maj 2013 af Universal (DK) SGSDA1755 / UPC# 5051162304913

Django Unchained  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 59.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Weinstein Co. - 2012
USA - Farve - 165 min
Ønskeliste
ActionWesternSpaghetti-western
Filmens specifikationer
Original titel: Django Unchained
Instruktør: Quentin Tarantino
Medvirkende:
Django  Jamie Foxx
Dr. King Schultz  Christoph Waltz
Calvin Candie  Leonardo DiCaprio
Broomhilda  Kerry Washington
Stephen  Samuel L. Jackson
Billy Crash  Walton Goggins
Leonide Moguy  Dennis Christopher
Butch Pooch  James Remar
Mr. Stonesipher  David Steen
Cora  Dana Michelle Gourrier
Vis alle medvirkende...
Stikord: Django
Dusørjæger
Slaver / slavehandel
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 9

Gennemsnit: 9.9 ud af 10

Du kan også stemme.   


Django Unchained

Den befriede slave Django (Jamie Foxx) lader sig optræne som dusørjæger af den sofistikerede tyske doktor King Schultz (Christoph Waltz). Hvis Django opsporer de forbryderiske Brittle-brødre, lover Schultz at finde og befri Djangos kone, Broomhilda. Hun holdes som slave af den vederstyggelige plantageejer Calvin Candle (Leonardo DiCaprio,), som hygger sig med at lade slavemænd og slavekvinder kæmpe til døden i sin Cleopatra Club.

Quentin Tarantino har haft alle sine yndlings westerns nede fra hylden og har lavet Django Unchained, som en stor kærlighedserklæring til genren, kombineret med hans velkendte fascination af blacksploitation film.

Brugerne skriver om Django Unchained:

Anmeldt af Mikkel, Galten 23. maj 2014
Du er bare "Politisk Korrekt": Hvid mands opfindelse og forsvarsmekanisme
Blev da såmænd underholdt fra enden til anden, så er det sagt, og man så jo også Leo i sit livs rolle. Hvis man synes, at emnet slaveri, antebellum South og slaveoprør er interessant, så bør man læse The Confessions Of Nat Turner af William Styron. Modsat Django Unchained som er exploitation og til en vis grad tegnefilmsagtig i dens fremstilling af diverse stereotyper fra den periode, er denne roman, der desværre aldrig er ( Surprise! Surprise! Hollywood) blevet filmatiseret ( selvom Spike Lee har snuset til tanken) en dybdeborende nuanceret psykologisk skildring af, hvad slaveri, længsel, had og racisme virkelig er. I romanen er der i øvrigt også en arrangeret eller tvunget kamp mellem mandlige negerslaver, men den er dog slet ikke så outreret som i Tarantinos fortolkning. Filmen Goodbye Uncle Tom er heller ikke tidsspilde, hvis man har fået blod på tanden.

Anmeldt af Tiggara, Slagelse 7. maj 2013
Quentin Tarantino Django version.
Syntes mildest talt Quentin Tarantino hæsblæsende version af Sergio Corbucci klassiker fra 1966, under samme navn, er en meget unik Westen.
Og grunden til at den er det, er at den er ekstremt flot filmet, samt en god historie om slavehandel, og om vis ikke man viser gensiddige respekt over for hinanden kan dagen bliver meget kort varig..
Med masser af død og ødelæggelse, og blodet vil flyde over alt.
Syntes også der er masser af ene stående skuespiller med, især (Christoph Waltz), (Leonardo DiCaprio), (Samuel L. Jackson) og Django der overraskende nok spilles af en Nigger.. Jamie Foxx.
Det eneste jeg syntes der manglet var en god mand til mand duel, men pyt... med det.. Når man langt om længe har fået en Western med alt andet i, som spændning fede replikker og masser af skyderi og blod.
Jeg er faktisk så begejstret for Tarantinos version, at jeg kun må eje den, da den bringer minderne frem i en, om de gode gamle western dage.
Og vis der er en der kan få denne tid igen, tror jeg Tarantino har alle de rette elementer til at puste nyt liv i western sjangeren.
Så håber meget på flere western film af Tarantino, da han jo FOR..MI..DABLE til det.


Anmeldt af Extract, Dyssegård 13. april 2013
En saftig Tarantino-luns
Christopher Waltz leverer langt den bedste rolle i Tarantinos western som den tyske dusørjæger, der befrier en sort Django fra fangeskab for at identificere efterlyste mænd, der arbejdede som slavepiskere på plantagen hvor Django kom fra. Flot fotograferet og stilfuld sag af Tarantino, der excellerer i tekniske detaljer og filmcitater, bl.a. et citat på lydsiden fra Two Mules For Sister Sara. Meget eksplosiv finale, hvor der bliver skudt af et godt hjerte. Slaveri er sjældent et fremtrædende tema i westerns, men det er det her. Der er meget at sætte tænderne i og fordøje. Skal man sige noget negativt om filmen, er det, at Tarantino ikke tager sin egen film særligt alvorligt, der går for meget selvparodi og hat og briller i filmen.

Anmeldt af Holliday, Aalborg 8. februar 2013
We're back, we're bad, you're black, I'm mad
Django Unchained Kender I dem? Personer som har en reproduktion hængende over sofaen af Monet. Købt i en plakatshop, hvor rammen er dyrere end maleriet. Det ligner, men det er ikke ægte. Sådan en filmkunstner er Tarantino. En kopikunstner. Men en pokkers dygtig, og nu og da underholdene en. Manden der er opvokset mellem hylderne i en videoforretning og i selskab med alle sine helte, har tilsyneladende søsat den mission, at han vil afdække alle de genre han elskede som teenager. Problemet er blot, at han laver den samme film om og om igen og aldrig tilføjer noget til genren. I hvert fald ikke noget ægte. Han hylder den, genopfinder den, gør den cooool og fylder den med de skuespillere han beundrede i tidernes morgen og som kun et fåtal af hans publikum kender i dag. Sådan er det også med den seneste reproduktion. Endnu en tidsperiode film der lige så godt kunne have foregået i the Bronx i 80'erne. Denne gang er det nemlig den mest ærke amerikanske genre af dem alle der står for skud, med ”genindspilning” af (D)jango, som sjovt nok nu udspiller sig i hjertet af Amerika. Spørgsmålet er dog, om det ikke nærmere er hybrid af den italienske vinkel og 70’er blaxploitation vi er vidner til?

På samme måde som nazisterne var omdrejningspunktet i Tarantinos forrige film, er det denne gang endnu et sort kapitel i verdenshistorien vi skal præsenteres for, nemlig slaveriet. Og igen forekommer emnet ham inderligt ligegyldig, og blot har det ene formål, at fungere som en skabelon for at fortælle en historie. (D)jango fremstår underlig usammenhængende og især midterstykket truer med at trække alt momentum ud af filmen. Vi har måske, når alt kommer til alt, i virkeligheden lige overværet verdens længeste filmtrailer? Masser af små brudstykker af noget der kunne have været.

Som altid i QT film, er der et farverigt persongalleri, hvor der forekommer en kappestrid om at få lov at sige nigga flest gange. Kritikken om rascime synes dog malplaceret med anklagerne om overdreven brug af N-ordet. I stedet burde man kigge på fremstillingen af den hvide mand. Hvor én enkelt person med lidt god vilje, kan betegnes som et anstændigt menneske. Resten er psykopater eller sadistiske røvhuller. Vi får også serveret alle de klassiske Tarantino ingredienser af smalltalk (dog kraftig nedtonet) komiske indslag og over the top vold. Der er selvfølgelig også blevet plads til den uundgåelige Tarantino monolog. Desværre er ingen af elementerne i nærhedens af mandens bedste. Humoren er forceret og mangler timing. Værst er scenen med Klanen. Den er trukket så langt ud, at Mel Brooks ville have rødmet. Om den manglede timing skyldes at Sally Menke døde i 2010 og ikke længere sidder ved klippebordet, skal være usagt.

Foran kameraet stjæler Christoph Waltz igen billedet. Denne gang dog på en billig baggrund mod en komplet (tør jeg?) farveløs Jamie Foxx. Kerry Washington spiller Foxxs usynlige kærlighed som samtidig er historiens katapult. Hun synes, at have tre opgaver i filmen: Stå i vand til halsen. Ligge nøgen i et hul og tale tysk - Oh lala hvilken romance. Dyb, dyb, misudelse må stå tatoveret hen over panden på Kunta Kinte . Manden selv er skam også med...hell, bevæger man sig op over tre timer, er der jo ingen grund til at være beskeden, her er der plads til alt og alle. Q.T spiller en australier der bliver sprængt i luften i en fuldstændig mistimet scene. Hvad der i øvrigt er mest pinligt, skuespillet eller dialekten, har jeg endnu ikke besluttet mig for. Sluttelig dukker en gammel kending også op. Ingen ringere end en nu 78-årig gammel Jules ”nigga, nigga, nigga, nigga” Winnfield fra Pulp Fiction, som åbenbart har fundet en måde at rejse tilbage i tiden på. Evner S.L.J. at spille andet? Det er lige før man fristes til at klæbe mærkatet kamælon på ICE CUBE.

Splat o’meteret er der traditionen tro i en Tarantino film skruet godt op for. Alle der bliver skudt, afgiver tre liter blod og ryger fjorten meter igennem luften. Cool? Absolut. Kedeligt efter de ni første gange? Absolut! Problemet med (D)jango er, at den hurtig bliver gammel og har foruroligende få (om nogen?) overraskelser gemt i ærmet til os. Og det kan end ikke en lovende start eller Waltz, der som tak for at gentage sin rolle fra Inglourious Basterds, belønnes med endnu en Oscarnominering ændre på. Recycle 101. Med andre ord: Op på hesten igen Tarantino, vi venter spændt på hvad kopimaskinen spytter ud næste gang. Men mon ikke det bliver med en nigga eller to i?

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 31. januar 2013
Hvid kage på Candyland
Der er langt mellem Tarantino-filmene, ligesom der var det mellem Kubricks film, men man kan være helt sikker på at der kommer noget særligt ud af den lange forberedelsestid på hver film. For ligesom Kubrick var det så er Tarantino en filmisk begavelse der kender sit medie så godt, at han mere eller mindre ubesværet kan jonglere med genrer og konventioner uden at det færdige resultat kommer til at lide (alt for meget) overlast. Han er frem for alt en instruktør der arbejder med publikums forventninger og han har lært af de bedste; hans evne til at kreere suspense f.eks. er formidabel og han har demonstreret det i film efter film i 20 år og det er stadig en fornøjelse. Dette hans sidste udspil er ingen undtagelse. Uden anden sammenligning iøvrigt kan man tænke på en film som "De Syv Samuraier", hvor Kurosawa også brugte en stor del af filmen på at bygge op til det flotte crescendo til sidst. Her forsøger Tarantino sig med en lignende manøvre og slipper stort set uskadt fra det. Men strukturen i filmen ligner meget dén han har bygget stort set samtlige af sine film op på og den er ikke blevet slidt endnu fordi instruktøren kender sine virkemidler så godt, at han kan præsentere dem påny uden at det virker forceret eller kalkuleret. Det kan kun en ægte filmmager og Tarantino er én af de fremmeste. Han elsker film og han kender film og fremfor alt har han dén egenskab som er allevigtigst hos en instruktør: han respekterer sit publikum og det er der brug for idag hvor der tales ned til os som aldrig før.
Om selve filmen må man sige at den er et overflødighedshorn af overraskelser og genkendelser. På den ene side er der alle klicéerne som man ved vil komme og Tarantino præsenterer dem med en selvfølgelighed så man ikke så meget som overvejer at stille spørgsmålstegn ved eller løfte øjenbryn over dem. På den anden side benytter han sig af skuespillere som alle på hver deres måde har en dynamik som gør dem til de helt rette til deres respektive roller. Christophe Waltz ejer filmen, mens Jamie Foxx virker svagere men måske heller ikke en helt nem rolle at håndtere fordi den virker anonym i forhold til Waltz' og - i særdeleshed - til DiCaprios. Sidstnævnte er virkelig vokset med opgaverne og i denne film folder han sig virkeligt ud. Man skal lige aflæse ham først, men så kommer der godt nok også blus under kedlerne. Jackson er velplaceret og gør det rigtigt godt; man forventer iøvrigt slet ikke at se ham i sådan en rolletype, hvilket kun er med til at gøre hans præstation endnu bedre. Endelig er der en lind strøm at cameos der er en ren fornøjelse og er placeret så det ikke virker forstyrrende. Tarantinos er udmærket og afslører ikke alt for ubarmhjertigt at han ubetinget er en langt bedre instruktør end skuespiller! Han har lavet en besnærende og insisterende film, én af dem jeg vil betegne som "ren film" og det er efterhånden lidt en sjældenhed. Med andre ord: dette er cinema!
Det er en flot film der kalder på et snarligt gensyn.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 28. januar 2013
Django. The D is silent.
Tarantino er igen på opdagelse, denne gang i spaghettiwesternuniverset og med respektløs reference til "Django" fra 66. USA's filmnørd #1 syder og sprutter af veloplagt legesyge og drillehumør samt en næsten æstetiserende tilgang til fotograferingen.
Blaxploitation og grindhouse er stadig den velsmurte maskines ene krumtap, en anden er de ironisk snakkesalige dialoger og en tredie den ideligt ildevarslende stemning, som gennem hele fortællingen truer med at eksplodere mellem hænderne på os.
Tarantino får fremsat sin mening om tidligere tiders slaveri, men medens filmen løber over lærredet, bibringes man ikke nogen fornemmelse af, at det er en hjertesag for instruktøren. Vi er helt klart meget snarere inviteret indenfor hos en Homo Ludens og filmelsker i dennes arbejdende værksted, hvor det gælder moro, ironi, drilleri og uspoleret fortælleglæde. Denne gang beretter Tarantino sin mest sammenhængende historie blottet for de mange mindre og større sidebemærkninger og afsporinger, der ellers er et varemærke for mesteren. Og det virker ærlig talt helt forfriskende.
Undervejs får vi lov at møde Don Johnson, Franco Nero (hvis navn faktisk betyder: den frie sorte) samt den største westernpsykopat gennem tiderne: Bruce Dern. Bedst morer vi os dog i selskabet med Christopher Waltz, Leonardo Di Caprio og Jamie Fox. Jeg synes ikke Samuel Jackson er ganske velplaceret i rollen som olding.

Man kunne have frygtet, at Tarantino begyndte at vise træthedstegn, men ingen grund til bekymring. Han er helt på toppen, hvis man ser bort fra hans eget skuespil. Filmen er ikke et mesterværk men dog et værk af en mester. Og det skal blive godt med et gensyn.

Anmeldt af Monkeyman, København S 27. januar 2013
Tarantino is surely my NIGGA!!!!
Django Unchained ADVARSEL! Er du afro-amerikaner eller bare afrikaner? Har du mørkere hud, end Michael Jackson eller Prince? Har du især en tendens til at blive følsom eller arrig, når racerelaterede sager eller ord kommer ind på banen?

Ja, så tag dig for i akt for über-filmnørd/skaberen Quentin Tarantinos nyeste skarpe skud på stammen: "Django Unchained"!

For ordet NIGGER eller NIGGA, blevet stort set konstant sagt, og det har åbenbart pisset et par ´´brothers´´ af ovre i USA, hvor især den afro-amerianske instruktør Spike Lee har været ude med riven, men det var han også da CLint Eastwood lavede "Flags of our Fathers", da han mente der ikke var nok afroer med, og derpå lavede sin egen lille World War 2. film som jeg hvert fald ikke har de varmeste følelser for.... Uuuuhhh ha, nu skulle jeg nødig selv blive stemplet som racist!

Men "Django Unchained" står altså på menuen, og lad mig fortælle de damer & herre, at Tarantinos menuer næsten altid plejer at være delikate... og det er det også denne gang!
Quentin Tarantino (QT) giver os ikke bare en interessant hævnhistorie, en nørdet western eller en film med fandens godt velskrevede dialoger... nej dette er Tarantinos hyldest til de spaghetti westerns han voksede op med, plus at der er en god stads ´´blacksploitation´´ i historien også. Vi har måske alle sammen vores instruktør favoritter, Svend Erik (Laserdisken utvivlsom største western-oholiker) ville måske sige John Ford, andre ville sige Sam Peckinpah, Clint Eastwood,
Howard Hawks, Anthony Mann eller John Sturges! Men når det kommer til spaghetti westerns så er Sergio Leone hvert fald mesteren for mig, men QT synes anderledes. For ham var Sergio Corbucci THE SHIT eller CRÈME DE LA CRÈME. Han instruerede westerens som "Navajo Joe", "The Great Silence" og selvfølgelig "DJANGO"... som Tarantinos film har stjålet navnet fra, men Corbucci er meget anderledes end sin beundres værk.
Begge plot måske pænt ´´straightforward´´, men hvor Corbucci har en mand der ankommer til en by med en kiste slæbende bag efter sig, for derefter at tag kampen op imod en lokal bande der har overtaget kontrollen med byen... så handler Tarantinos film om afro-amerikaneren og slaven Django, der genvinder sin frihed ved hjælp af en tysk dusørjæger (som er tandlæge på deltid), og som sammen med sin redningsmand skal redde sin slavekone ud af hænderne på en små-sadistiske og ganske ubehagelig plantageejer spillet af Leonardo DiCaprio.

Begge plots er relative tynde, men QT's version er bare sådan en fed oplevelse pga. den måde manden skriver dialoger og karakterer på. Godt nok spiller miljøet en hel del i westerns, men selvom der er gjort noget ud af at bringe os tilbage til 1858, så bruger QT ikke lange tider på at vise os landskaber og westernagtige melankolske skønheder, nej det handler og hævn, blodige skyderier og skarpe dialoger!

Filmen vil også gerne tage debatten op omkring USA's fortid og dens mange skyggesider, hvor slaveriet helt sikker ligger i top 3 listen over skamligheder, med en stærk mulighed for at være nummer 1 på denne liste.
QT prøver heller ikke at gøre filmen intelligent, nej det er jo ikke et stykke dybdegående teaterstykke som er blevet smækket ind i en film, derimod er "Django Unchained" et stykke solidt eskapisme, som er underholende, morsom... men også noget som bør stå som en kraftig ´´reminder´´ til alle om USA's mørke historie.

Teknisk er filmen ganske smuk og farverne eller kontraster som nogle i fagmunde ville sige, står flot på et biolærred. Filmen er også ganske blodig, når der endelig bliver trykket på aftrækkeren og en western kan vel næppe være eller har set så blodig ud før, end som hér.
Skuespillet er godt, og især Christoph Waltz og Leonardo DiCaprio gør specielt indtryk... men der bliver også tid til et par gode cameos af f.eks. Don Johnson og ingen ringere end Franco Nero som spillede den originale Django tilbage i 1966.

"Django Unchained" er et ´´wonder for the eye´´! Filmen sprudler at kreativitet, spænding, bloddryppende pistolskud, mageløse fede dialoger og en fabelagtig god kemi i blandt de spillende parter.
Måske ikke QT bedste film, men helt sikkert en 4 stjernet oplevelse, hvis man bruger Laserdiskens karaktersystem.
Min personlige hedder 6 ud af 6!!! Eller 10 ud af 10, hvis man brugte IMDB.COM's system!

Op på sadlen kære Tarantino fans... filmen skal ses!

Anmeldt af Karsten Falkbøll Pedersen, Faxe 16. januar 2013
"Nigger Bebop Django"
Django Unchained Når Tarantino laver én "Genre-film".. Så laver "Q.T" IKKE! din Farfars sædvanlige Hollywood rendering af én John Wayne Western.. han redefinerer genren, og mest af alt - Temperamentet!.

Så i stedet for Farfars Pasta svingende Thomsgun-Gangstere?.. Så ér de i en "Q.T" version, snakke lystige lomme filosofiske Hardcore Gangster... Nørder!.
Og '2 Verdens Krig' i én Bowie-Blaze of Glory, bliver en lille grinefærdig Hr Hitler skamskudt til Sauerkraut i lokal biografen - i stedet for kedeligt!, at vælte rundt i én grøft med sin hund.

- Så nu venter vi bare på en Sci-fi film indhyllet i ét Funky 70'er Boogie lyd-tæppe!.

Men nu!, gælder det Western/Cowboy genren, og éndnu en gang har "Q.T" presset citronerne a'la GRINDHOUSE!.. Så, hvis du sidder med én indgroet "the Duke" T-Shirt på, skal du måske justere lidt på knapperne?. Men bare rolig - underholdning, kommer du IKKE til at savne!.. for selv om det hele smager Grundigt af Tarantino, er der stadig godt med GUF "in the Taste" til de mere kræsne Nørder!.

- Masser af kærlighed til ordet 'Nigger'.. INGEN siger det stadig bedre, eller Smukkere! énd samuel L. Jackson. Masser af hilsner til Originalen, og diverse OldSchool Exploitation-elementer. Og masser af Splat... MASSER af SPLAT!.

Og hvad 'ansigterne' angår? bliver du heller ikke snydt!.. éndnu engang viser "Q.T", at han bedre énd nogen anden overrasker med skuespiller valget - Aldrig har Leonardo DiCaprio været mere underholdende, selv Samuel L. er tæt på at toppe sin rolle i "Pulp", og hvis du stadig ikke har fundet ud af - hvorfor Tarantino havde Christoph Waltz med i 'Inglourious Basterds'??.. Så har du chansen hér!.

Men hvis vi skal måle den med Tarantinos bagkatalog?, hvad må være det mest rigtige.. Så lander vi samlet på dén halve fra et "Fuldt Hus".
Simpelthen fordi, at både "Pulp", "Reservoir", "Death P", og "Kill B" liiige er det lille! nyk bedre... men 100% Cool?, det ér den!.

Ret din egen anmeldelse af Django Unchained - klik her

Deltag i debatten om filmen Django Unchained - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Django Unchained
René

Django Unchained Django Unchained (Blu-ray)
Se alle titler her
Sendt 2013/02/08 12:59:34 IP: Logget Svar...

Hej Holliday

Mange tak for advarslen, makker!

Jeg havde ellers en aftale, om at skulle i biffen med en god bekendt hér i weekenden og se "Django Unchained".

Meeeen din anmeldelse bekræfter jo netop alle mine kedelige fordomme om modefænomænet, Quentin Tarantino. Så måske skulle jeg bare hellere vælge at se en anden film. Det kan stadig nåes. Tak, go'e herre. Tak.
Holliday

Sendt 2013/02/09 00:12:29 IP: Logget Svar...

Husk René

The truth is out there
Ulrich

Sendt 2013/02/12 10:51:00 IP: Logget Svar...

Django

Nu skal jeg ind at se den på Fredag og det står jeg stadigt ved.
Holliday

Sendt 2013/02/12 14:35:19 IP: Logget Svar...

(D)jangooo

Og hvorfor skulle du ikke det?
René

Sendt 2013/02/12 23:14:57 IP: Logget Svar...

Mr. Bo Django

@Ulrich
Du kunne jo også eventuelt bare gøre som mig:
Snuppe den nye med Bruce 'Yippie-ki-yay' Willis, i stedet for.
Ulrich

Sendt 2013/02/13 12:24:16 IP: Logget Svar...

Hehe

@Holliday: Jo, du ved. Folk i ens omgangskreds blabrer om dit og dat, ikke at jeg hører efter Da jeg er vildt interesseret i at se Leonardo DiCaprios karakter.

@René: Det kunne jeg, ikke at jeg har sluppet mine fix med Bruce Willis (Som altid er god) Meeen den kan vist godt strække mindst en uge mere.
Holliday

Sendt 2013/02/13 13:57:17 IP: Logget Svar...

Mr. Titanic

Jeg må skuffe dig, der er no front nudity
Falkbøll

Sendt 2013/02/13 22:33:09 IP: Logget Svar...

'So hard to choose, SO HARD to Choose!'

Nr 5 i én Hollywood "CGI-Action" Franchise.. eller én rigtig film?. So HARD to choose... Svaret er i vinden
Ulrich

Sendt 2013/02/14 10:46:11 IP: Logget Svar...

Næh, Det er der vel ikke...

Men så kan jeg jo kigge på hans ret så coole skæg deri.
Holliday

Sendt 2013/02/14 14:53:58 IP: Logget Svar...

The answer my friend is blowin' in the wind

Så har Tarantinos one-movie franchise for længe siden udviklet sig mere transparent end Die Hard. Den lille nøgne dreng bag videodisken er så småt begyndt at fryse dellerne blå.

Ps. Og åh nej, skærmen er ikke smurt ind i tykt CGI blod i (D)jaaaaangå
Ulrich

Sendt 2013/02/15 10:44:17 IP: Logget Svar...

Point Taken

Jeg vender tilbage med en vurdering
Ulrich

Sendt 2013/02/28 11:33:58 IP: Logget Svar...

Vurderingen

Jeg kunne halv-lide "Django Unchained" Nuvel, DiCaprio var fantastisk som Calvin Candie og Waltz som "King Schultz" Men ellers af det en meget typisk Tarantino film som kører i nogenlunde sammen rille som "Basterds".

Start en debat om denne udgave af Django Unchained - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45