An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Watchmen: The Ultimate Cut (3-disc) (4K Ultra HD) (BD) Watchmen: The Ultimate Cut (3-disc) (4K Ultra HD)

Udgivet 19. juli 2016 af Warner Bros. WHV1000602978 / UPC# 883929545452

Watchmen: The Ultimate Cut (3-disc) (4K Ultra HD) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 379.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Warner Bros. - 2009
USA - Farve
Ønskeliste
ActionDramaThrillerScience Fiction
Filmens specifikationer
Original titel: Watchmen
Instruktør: Zack Snyder
Medvirkende:
Sally Jupiter   Carla Gugino
Edward Blake   Jeffrey Dean Morgan
Laurie Juspeczyk   Malin Akerman
Jon Osterman   Billy Crudup
Dan Dreiberg   Patrick Wilson
Walter Kovacs   Jackie Earle Haley
Adrian Veidt   Matthew Goode
Hollis Mason   Stephen McHattie
Edgar Jacobi   Matt Frewer
Janey Slater  Laura Mennell
Vis alle medvirkende...
Stikord: Watchmen
3. Verdenskrig
Based-on-a-comic
Den kolde krig
Jordens undergang
Superhelt
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:   USA Blu-ray pladen har regionalkoden 0.Region:
Features:
3D Trailer
Digital Copy Ja Music video
Ja Documentary Music score
Ja Commentary Picture-in-Picture
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
Ja Web features Deleted scenes
Antal plader: 3Denne udgivelse indeholder 3 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DTS-HD MA
Engelsk
Engelsk
Fransk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case BD50 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 40

Gennemsnit: 9.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


Who will save us now?

Dommedagsuret står på fem minutter i tolv. Præsident Nixon har trukket sig tilbage til kommandocentralen i sin bunker. Hvor er USA’s hemmelige våben, Dr. Manhattan, når man har brug for ham? Og hvem er gået i gang med at udrydde de tidligere medlemmer af superheltegruppen Watchmen?
     Det er mordet på en af gruppens medlemmer, Komikeren, der sætter tingene i bevægelse. Den maskerede Rorschach har mistanke om en forbrydelse og sætter sig for at advare sine tidligere kolleger: Natuglen, Ozymandias, Silkesværmeren og Dr. Manhattan. Hver især kæmper de med deres egne dæmoner, Rorshach f.eks. med en kompromisløs øje-for-øje retfærdighedssans, der gør ham lige så eftersøgt af politiet som de forbrydere, han bekæmper. Dr. Manhattan, der som den eneste faktisk besidder superkræfter, må leve med at være nærmest alvidende – også om det forestående ragnarok. Kan menneskeheden virkelig lægge sin fremtid i hænderne på en flok selvudnævnte helte, der måske ikke engang bekymrer sig om menneskehedens ve og vel?

Watchmen findes efterhånden i utallige (eller rettere - tre) versioner, så det er ikke helt løgn at påstå, at en film ikke længere bare er en film:
  • Theatrical Version: ca. 2 timer, 42 minutter
  • Director's Cut: ca. 3 timer, 6 minutter
  • The Ultimate Cut: ca. 3 timer, 35 minutter
Tekst fra pressemateriale

Specielt om denne udgivelse:

Dette er den tredje og længste version af filmen. I denne udgave er den i forvejen forlængede Director's Cut blevet kombineret med den animerede Tales of the Black Freighter.

Disc 1: Watchmen: The Ultimate Cut (4K Ultra HD)
Disc 2: Watchmen: The Ultimate Cut (Blu-ray)
  • Spilletid: ca. 3 timer, 35 minutter
  • 4K Ultra HD: Engelsk DTS-HD Master Audio 7.1
  • Blu-ray: Engelsk Dolby TrueHD 5.1
  • Undertekster: Engelsk, fransk, spansk
Disc 3: Special features
  • Kommentarspor med filmens instruktør Zack Snyder
  • Kommentarspor med Dave Gibbons, en af skaberne bag Watchmen graphic novel
  • The Phenomenon: The Comic That Changed Comics (HD)
  • Real Super Heroes, Real Vigilantes (HD)
  • Mechanics: Technologies of a Fantastic World (HD)
  • All 11 Watchmen Video Journals (webisodes) (HD)
  • Music video: Desolation Row by My Chemical Romance (HD)
  • Also includes Under the Hood (36 min) - a retrospective look at the biography by Hollis Mason - the Original Nite Owl - and the world of those who stood for hooded justice

Brugerne skriver om Watchmen (The Movie):

Anmeldt af goggly, Brønshøj 30. juli 2010
En af de dårligste film jeg længe har set
Forvirende ulækker og helt til grin - ja endnu en blå mand før avatar
Denne film skal bare glemmes dø dø

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 1. maj 2010
Vogterne
Det er ikke ligefrem hverdagskost at man får slynget en film som denne lige i synet og da slet ikke inden for genren. Her vendes det meste af dét man som almindeligt dødelig filmelsker normalt forbinder med superhelte godt og grundigt på hovedet og der er tilsyneladende ingen ende på dystopierne i samtlige godt to en halv time det hele står på. Filmen er kompromisløs som ingen anden film jeg kan erindre at have set og det er sagt uden noget som helst kendskab til universet. Jeg ved bare, at jeg var helt og aldeles hooked på det fra første øjeblik og hele idéen med at lade heltene udgøre en reel trussel mod samfundet som sådan er ret genial. Man genfinder det naturligvis også andre steder i superhelteuniverset, men her er det virkelig sat op i det højeste gear. Visuelt er filmen en triumf, men som andre er inde på bliver det aldrig et mål i sig selv at brillere. Historien er i centrum hele tiden og jeg skal love for, at der er noget til de små grå.
Filmen skal ses igen og endnu engang tror jeg. Det er en vinder!

Anmeldt af Romeo, Slagelse 5. februar 2010
Hvad i hede hule h... øh hvad dælen.
det her er en direkte skændsel mod alt hvad der hedder noget med helt til sidst "komikeren" skyder og voldtager kvinder og gokker fredelige demonstranter ned. Rorshack går rundt med hænderne i lommerne og taler med sig selv om en dagbog man aldrig ser ham skrive i. Jeg kan ikke holde mig fast i hvilket årstal vi egentlig befinder os i, men da Tricky Dicky (Richard M. Nixon) åbenbart er præsident må vi sige mellem 1969 og 1974 selvom mine ørekanaler meget tit hører året 1985. Jeg ved godt at det bare er film men amerikanere har vel alligevel så meget selvrespekt at de går en lille smule op i deres nationalhistorie.
Med mindre at insruktøren hedder Zack Snyder går man åbenbart kun op i hat og briller og indokinesiske truthorn.
At sige denne film er logisk giver lige så meget mening som at sige at Danmark er hovedstaden i Norge.

Anmeldt af Jan, Viborg 6. oktober 2009
Mastodontisk film
Helt igennem super. Noget helt specielt, ja jeg kunne blive ved. Skynd dig og se den, hvis du ikke allerede har haft fornøjelsen.

P.S SUPER SOUNDTRACK

Anmeldt af Rammy, Kirke Hyllinge 18. september 2009
"Never compromise"
[b]Watchmen[/b] er den bedste superhelte film for det voksne publikum, overhovedet. Selv Christopher Nolan´s genstart af Batman-univerest og min favorit tegneserie adaptation Sin City må træde til side - for Watchmen er langt bedre.
Der er intet der ikke virker i denne film - billede, lyd og soundtrack er imminent og efter 5 min kunne jeg mærke at det var en film jeg ville komme til at elske - i min bog er det et mesterværk, intet mindre. Jeg kendte Alan Moore´s unikke værk af en tegneserie-roman i forvejen og det er fantastisk som den er blevet behandlet i Zack Snyder´s hænder. Og hvor er det dog skønt at se en superhelte film skide på rateing og gå all-in! Jeg havde store forventninger til denne film og det resultere tit i at jeg bliver skuffet, men ikke denne gang - sikke en oplevelse! Den indeholder alt det jeg elsker ved film.

PS: Dette er en film der dør hjemme i stuen HVIS du ikke har et STORT tv, projektor og surround sound. Jeg har selv set den på projektor i hjemmebio på blu-ray.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 6. august 2009
Grafisk roman
Alan Moores (og Dave Gibons) 80'er-fænomen "Watchmen" er ikke bare en tegneserie, men en grafisk roman. Den optræder og optrådte allerede fra udgivelsen med en helt særlig status. Dens form er kommentar og provokation til såvel de finkulturelle som triviallitterære genrer. På dette forhold bygger dens berømmelse. I mange år var der tale om ren kult.
Det er risky business at ville overføre komplekst opbygget "litteratur" til lærredet. Og det viser sig da også, at Zack Snyder har måtet barbere så mange, væsentlige lag væk fra sit manuskript, at Alan Moore ikke var særlig ivrig for at lægge navn til foretagendet.

Lægger man imidlertid disse indvendinger til side, er det stadig tydeligt, at filmen er inspireret af "Watchmen", især dens tegneserieafsnit. Som det fremhæves på denne side, synes man undertiden, at tegningerne ligefrem har været storyboard for instruktør, designer og fotograf. Det er selvfølgelig morsomt, men gør ikke i sig selv en film. Snyder har hæftet sig ved historien om, at ambitioner om at gøre verden til et bedre sted, vil give arbejde til politikere, superhelte og andre interesserede til evig tid. Alene al den stund, at selv superhelte er menneskelige med drifter, fortrin, fejl og fejlbedømmelser.
Det er forfriskende at Snyder bevæger sig lidt bort fra de renskurede superhelte, som 12-årige kan more sig med, Det er også forfriskende, at han har bevæget sig bort fra den monotone og monocrome tone fra "300". Men hans film er nu ikke nogen skånselsløs deviation fra den brede landevej, højst en god mainstream med et par små afvigende forsøg på at se hvor langt man kan komme, hvis man maler tissemanden blå.
Herlig og lidt for lang underholdning, der har vanskeligt ved at foretage en perfekt landing - men let ved at integrere CGI, så det opleves "naturligt" og rigtigt.

Anmeldt af Ulrich, Aalborg 9. april 2009
and I'll whisper: No!
Jeg kunne virkelig godt lide Zack Snyder's visuelle udtryk som i den grad blev brugt, imens jeg synes at 300 var okay blev jeg blæst helt tilbage i sædet af Watchmen. Og min sidste salut går ud til Jackie Earle Haley som Rorschach: Han. Var. Fucking. Cool. Især der hvor han gav den satans børnemishandler tørt på!

Og nå ja, Watchmen skal ses i biografen.

Anmeldt af Monkeyman, København S 9. april 2009
We could be heroes
Desværre kan jeg ikke skrive en ligeså saftig, lang og brandgod anmeldelse af ''Watchmen'', som min medanmelder Holliday kan.
Men vi er vist begge enige om, at dette var en ret speciel filmoplevelse, og vi taler om en af de mesterlige af slagsen.
''Watchmen'' er meget, vist ikke en utrolig anderledes superheltefilm, end det man er vant til at se. Heltene er ikke videre sympatiske og faktisk er største del af dem, lige det omvendte af det man kan kalde for en helt.
Men historien i filmen er heller ikke noget, man ser hver dag i en film, hvor hovedpersonerne går rundt med masker og superkræfter, og faktisk har plottet i ''Watchmen'' så mange lag af elementer, at jeg nok hellere må se filmen igen. Og slutningen er, uden at røbe noget, faktisk den mest omvendte finale jeg nogen sinde har kunne forstille mig i sådan en slags genre film.
Effekterne er lad os sige utrolig effektive og smukke, når de for det meste eller altid forkommer. Og så er filmen just ikke børnevenlig, for det er langt fra Spiderman action, der er på tale her. Folk bliver splattet, afrevet og molestreret på den mest herlige måde, man kan forstille sig, og så er ''Watchmen'' den eneste superhelte film jeg har set, hvor der vises samleje og kønsdele.....uha da da.
I den samlede pakke, så er dette muligvis årets film, og man er godt nok tosset, hvis man ikke gi'r dette visuelle vidunder en chance, for at spille med musklerne. Jeg har aldrig nogensinde hørt om denne tegneserie, men med denne film, så er jeg nu glad for dens kendskab, fantastiske univers og det stærke budskab, der må siges at være ekstrem relevant, selvom den kolde krig for længst er slut.
Warner Bros. og DC Comics rammer igen plet, efter den ligeså fremragende ''The Dark Night'', og beviser at superhelte er aller bedst, når man fjerne de bløde sider.

Anmeldt af Holliday, Aalborg 3. april 2009
Who watches the watchmen?
Watchmen  (The Movie) Verdens vigtigste superhelt tegneserie....som ingen kender! Det er måske at gå en anelse for vidt, når snakken falder på Alan Moore og Dave Gibbons banebrydende tegneserie fra 1986. Bare det at label Watchmen som en ”superhelte” tegneserie er en tilsnigelse, da Watchmen helt bevist træder udenfor den traditionelle superhelte skabelon og efterlader sig fodspor som næppe nogensinde vil blive udvisket eller overgået. Når ”ingen” kender Watchmen, ud over tegneserie nørdet entusiaster er det selvfølgelig en halv sandhed. Alene det faktum, at Watchmen ligger på Time’s liste over de 100 vigtigste udgivelser siden 1923 og har modtaget et hav af priser båden indenfor, men også uden for miljøet, indikerer tydeligt at her har vi med en så anderledes publikation af farverige selvtægts figure at gøre, at den på én gang vil lokke et nyt publikum til som ellers aldrig ville rører denne slags kulørtehæfter med en ildtang om de så fik penge for det. Men også samtidig ”tabe” en del af dem på gulvet, som pr. automatik forventer et grønt monster som kan løfte en DC10 over hovedet. Eller en ung mand som svinger sig i et edderkoppenet fra højhus til højhus. Derfor var Watchmen også med til at forme et nyt udgivelse koncept som i daglig tale hedder "Superhelte for Voksne" eller Graphic Novel om man vil. Watchmen skilte sig også ud fra de traditionelle superhelte tegneserier som udkom ongoing ved at udkomme i en limited serie på kun 12 numre. Alle dette ændre dog ikke på, at Watchmen er en superhelte tegneserie og hovedpersonerne har farverige kostumer på (de fleste af dem i hvert fald) og én enkel endda med så fantastiske kræfter at det ville kunne gøre selveste manden fra Krypton misundelig.

Hvor ligger forskellen så i Moores superhelte tilgang? Den ligger bl.a. gemt i hvordan han præsenterer sine helte og ikke mindst hvordan disse agerer i hans alternative verdenshistorie. En verdenshistorie som de på en gang er med til at forandre (radikalt) samtidig med, at den selv samme verden nærer et brændende ønske om de blot vil forsvinde.

En anden forskel er, at hvor DC Comics armada af superhelte (modsat hos konkurrenten Marvel Comics) opererer i fiktive byer i USA (Batman i Gotham City, Superman i Metropolis) så har Moore placeret Watchmen i New York, men i et alternativ New York og et alternativ USA. Altså helt uden for det normale DC Univers som vi ellers kender.

Watchmens udgangspunkt er USA og koldkrigs 80’erne. Nærmere bestemt 1985. Superheltene er nu en saga blot og forbudt via lov. Nixon er stadig præsident og USA har vundet Vietnamkrigen bl.a. ved hjælp af disse superhelte som har været med til at rykke magtforholdet mellem øst og vest. Dette har resulteret i, at verden nu balancer på kanten af en Atomkrig, da russerne føler sig presset op i et hjørne af USA og især superhelten Dr. Manhattan som i al sin vælde er tættere på at være gud end menneske. Midt i alt dette myrdes en af de mest fremtrædende superhelte The Comedian af en ukendt overfaldsmand.

Rorschach som er den sidste aktive superhelt tilbage og som har nægtet at lægge ”masken” på hylden lever nu på mere end kanten af loven som selvtægts ”helt" og er næsten lige så forhadt af politiet som de forbrydere han hyppigt lemlæster. Rorschach beslutter sig for, at efterforske mordet på hans tidligere kollega. Han finder hurtigt ud af, at det ikke er et enkeltstående tilfælde. En eller noggle (?) vil de tidligere helte til livs, alt i mens verden danser på randen af atomragnarok.

Watchmen har været et projekt som er forsøgt gjort airborn i en del år efterhånden. Projektet har vandret mellem forskellige filmselskaber og selveste Terry Gilliam har bl.a. været inde over på et tidspunkt. Men der blev dels tvivlet på mulighederne for at kunne realiserer den komplekse historie også om den tekniske udvikling var langt nok fremme på daværende tidspunkt. Samt (selvfølgelig fristes man til at sige) frygten for Gilliams notoriske evner for at gå over budget. Det blev så også først 22 år senere at Watchmen skulle se biografmørket, nu med Zack Snyder ved roret.

Det er ikke første gang Snyder har påtaget sig en ”umulig” opgave. I 2004 kastede han sig over re-maket af George A. Romeros genreværk Dawn of the Dead og hvad alle troede skulle blive blot endnu en skamfering i en lang række af fortidens store horror klassikere, så blev det faktisk et mere end et kompetent bud på ikke blot en genindspilning, men en film med mere på hjertet end et par hurtige og let tjente $ med opdateret effekter. Snyder viste at han ikke blot havde flair for velserveret (og blodigt) horror, men nok så sjældent, også kunne koble det grafiske op på en velfortalt og nervepirrende historie. Få evner det i dag.

Det er heller ikke første gang Snyder snuser til tegneseriemediet, da han også var ophavsmand til Frank Millers 300 blev konverteret til film. Men hvor ikke mange andre end die hard Miller fans vil lave hade grupper på Face Book over denne Miller tegneseries skæbne på film (hvis det altså kiksede) er situationen en hel anden med Watchmen, som må betegnes som en bibel i tegneseriekredse. Risikoen for at skuffe var enorm. Ikke blot er Watchmen en kompleks historie, med mange subplots og alternative historie i historien (sågar en pirathistorie som dog er undladt) at få kogt ned og presset ned på spilletidslængde. Der tilhører den grafiske udpenslet vold, voldtægt, politisk satire, børnemord og ikke mindst, at bibeholde troværdigheden over for Moore og Gibbons værk! Det kræver en superhelt i sig selv! Ikke mindst i kampen imod filmselskab og kommercielle interesse i at gøre det hele mere mainstream og lettere spiselig.

Er Watchmen så blevet voldtaget? Der til kan man kun svare NEJ! Zack Snyder fortjener alt mulig respekt og ros for sin håndtering af Watchmen oplægget. At det er lykkedes ham at lave en film til 150.000.000 $ og ikke have én eneste stjerne på plakaten til at trække læsset. At lade en af heltene gå nøgen rundt med en blå penis hængende til frit skue filmen igennem og samtidig fylde så meget gore og endda nudity på, at den er R rated, er intet mindre end et filmisk mirakel! Snyder har desuden været mere end tro mod oplægget og har faktisk brugt tegneserien som storyboard og det kan ses. Watchmen er en levendegørelse af tegneserien. Selvfølgelig er der klippet en hæl og tå her og der (slutningen er ændret lidt), alt andet er en umulighed, men det ændre ikke på, at fra den helt igennem fantastiske titelsekvens med Bob Dylans Times They A-Changin’ til den sidste ”side” ser vi Watchmen i levende live og ikke et forsøg på at lave en Watchmen film.

Har man tidligere været af den overbevisning, at X-Men har været den bedst castet superhelte film, må man finde viskelæderet frem fra skuffen. Watchmen er castet som ingen anden superheltefilm. Lige fra den Michael Stripe lignende Dr. Manhattan over The Comedian til Rorschach. Klippe tempoet er holdt nede og vi bombarderes ikke med 30 klip i sekundet. Der skrues op for blusset når der er action scener og dynamikken også har fået en ekstra tand i forhold til David Gibbons ofte smukke, men lidt statisk tegnestil. Effekterne er på plads og væves ind i historien hvor der er brug for dem og ikke omvendt. Der er ikke klistret unødvendig show off på, fordi vi kan. Watchmens look og tone lægger sig et sted mellem Se7en og Taxi Driver og tror mig, så har man fat i den lange ende. Lang er Watchmen også ca. 160 min. ruller den hen over lærredet. Jeg havde fået fri fra konen og var alene i biografen og se den og ærgrede mig faktisk lidt over, at jeg hverken havde fået købt popcorn eller Cola. Efter 5 min. var jeg glad for jeg ikke havde spildt pengene på sådan en forstyrrelse. Der er ingen tvivl om at Watchmen er en film som ikke er for alle, både de som har vænnet sig til at blive oversvømmet af mere eller mindre vellykket adoptioner af klassiske superhelte, med differencerne kostumer og farver og lineær fortælling, til folk der slet ikke kan sluge præmissen Moore’s univers er bygget på. Og det er skam kun en god ting. En historie med det potentiale som Watchmen besidder, bør ikke, og må ikke være for alle. Var den det, havde den både som tegneserie og film fejlet og er der noget Watchmen ikke har, ja så er det dét!

Ret din egen anmeldelse af Watchmen (The Movie) - klik her

Deltag i debatten om filmen Watchmen (The Movie) - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Watchmen
Holliday

Watchmen   (Theatrical Version) Watchmen   (Theatrical Version) (2-disc) (Blu-ray) Watchmen: Director's  Cut  (2-disc) (Blu-ray) Watchmen: The Ultimate Cut (3-disc) (4K Ultra HD) Watchmen: Steelbook (Theatrical Version)  (Blu-ray)
Se alle titler her
Sendt 2009/04/09 19:28:36 IP: Logget Svar...

Watchmen

Nu kan jeg se, at Watchmen også ramte dig i mellemgulvet Monkeyman. Derfor kan jeg kun opfordrer dig til, at købe tegneserien (kan erhverves i en samle udgave) den vil fylde ekstra på universet. Den bør du ikke snyde dig selv for.
Monkeyman

Sendt 2009/04/10 12:11:29 IP: Logget Svar...

Køb af hæfte

Tak for rådet Holliday! Ja, det bliver vist nødvendigt, at rende ned i Fantask butikken i københavn, og købe et eksemplar af Watchmen tegneseriehæftet. Og så kan man bagefter gå lidt længere ned af samme gade, for der ligger som sagt Laserdisken..... dobbelt bonus.

Holliday

Sendt 2009/04/12 17:16:41 IP: Logget Svar...

Watchmen

Ja, på krak kortet er Skt. Pedersstræde ikke Københavns største gade, men kommer det til kultur, er den i toppen

Når du engang for den købt og læst, så smid lige en linie eller to, vil gerne høre hvad du syntes.
Monkeyman

Sendt 2009/07/19 14:21:08 IP: Logget Svar...

Wathcmen the comic

Så fik endelig hér i sommerferien læst Watchmen tegneserie hæftet, og jeg synes bestemt at både filmen som selve det originale hæfte er et mesterværk i sig selv.
Det må ha' været en kæmpe opgave, at stable filmen på benene, for historien er meget kompleks og ikke lige sådan at gå til, som hvis skulle lave Batman og andre såkaldte almindelige superheltefilm. Nej, WATCHMEN er en hel speciel oplevelse, og det er ligemeget om du ser filmen eller læser tegneserien. Og hvor er det dog herligt, at der findes noget som bryder med de normale og nogle gange lidt kedelige superhelte normer. Jeg siger køb filmen (på Blu-ray selvfølgelig) og køb hæftet, der er i sandhed en stor oplevelse..... og det kommer fra én som mig, der lagde tegneserierne på hylden siden jeg var blev 12 år.
Holliday

Sendt 2009/07/22 00:28:24 IP: Logget Svar...

Watchmen

Fedt du fik den læst, har du mod på mere Moore, så læs hans fremragende Batman historie: The Killing Joke, med guddommelige tegninger af Brian Bolland
Monkeyman

Sendt 2009/07/22 12:50:11 IP: Logget Svar...

COMIC HEAVEN

Faktisk så har jeg The Killing Joke derhjemme, og den er sammen med Watchmen Hæftet, nok noget det bedste der er blevet udgivet på et tegneseriehæfte. Hæftet ''Batman year one'', er faktisk heller ikke så ringe endda.
Men The Joker, er aldrig blevet portrætteret bedre end gennem Brian Bolland's fabelagtige tegninger. Godt nok lagde jeg tegneseriene på hylden da jeg blev 12 år, men alligevel så holdt jeg lidt fast i Batman, da han efter min mening er den mest interessante af alle de store superhelte. Kan specielt huske at da jeg var 5 år, blev jeg trukket ind i biografen for at se Tim Burtons dengang revolutionerende version af Batman, og lige siden har jeg været ''næsten'' helt vild med Den Mørke Ridder fra Gotham City. Synes også at Michael Keaton stadig er den bedste af alle Batman på film, ikke fordi Chris Bale ikke spille godt i den aller nyeste opdatering, men Keatons figur er mere psykisk terroriseret og dermed mere truende og interessant. Batman fra 1989 & The Dark Night fra 2008, er for mig begge seksstjernede film, og nej man kan ikke sammenligne de to, da de har et fuldstændigt forskelligt univers. Fans af Tim Burton, ville nok vælge Batman Returns, men jeg mener at den første er den bedste.

Men her til sidst, så jeg lige anbefale, hvis du ellers ikke har den Holliday: Batman: Dark Night Returns. Den er mesterlig lavet af Frank Miller, og er efter de fleste Batman fans, nok det bedste hæfte med flagermusemanden, men jeg hælder nok mere The Killing Joke. Dog bør man ikke undgå Millers hæfte!
Holliday

Sendt 2009/07/22 15:27:23 IP: Logget Svar...

Mere tegneserie

Godt med en fellow geek, selv om det er en "tidligere"

Min tegneserieindkøb er også stærkt reduceret de sidste år. I gamle dage brugte jeg alle min surt opsparet penge på tegneserie og var som et lille barn når der kom en brun papkasse fra Fantask med Postmand Per. Nu er det også mest Batman og lidt opsamlings hæfter der ryger i indkøbskurven når jeg en sjældent gang besøger Fantask. Jeg har The Dark Knight Returns, både på dansk og engelsk og har læst den til siden faldt ud. Et mesterværk, intet mindre. Millers bedste arbejde sammen med hans run på Daredevil. Skulle du snuble over hans forsættelse til The Dark Knight, så spring let og elegant over, den stinker og er made for money in the bank. Year One og Year Two er beggge fremragende. Skulle du få lyst til at læse mere Miller så læs evt. hans Daredevil Born Again som er helt eminent, samme tegner som på Year One. Typisk for Miller er Dare Devil stort set uden dragt i hele sagaen og hans ungdoms kæreste er blevet narkoman. Snakker vi Dare Devil så har Kevin Smith (jep ham) også skrevet en helt igennem fed Dare Devil historie som rystede de fleste fans af den gamle helt i deres grundvold.
Monkeyman

Sendt 2009/07/22 20:43:33 IP: Logget Svar...

Tak for tippet. Tror Dare Devil ryger ned i indkøbskurven, når jeg kommer et smut forbi Skt. Pedersstræde.
Holliday

Sendt 2009/08/06 17:00:34 IP: Logget Svar...

Spørgsmål til S.E

1. Du skriver at Snyder har måtte barberer mange og væsenlige lag væk. Hvilken?

2. Hatten skal af for Gibbons illustrationer til Watchmen, men at give manden kredit for mere end tegningerne (som endda var holdt i stram snor, grundet Moores ønske om side opbygning) vil være helt ude i skoven. Alan Moore er om nogen Watchmens fader.
Svend Erik

Sendt 2009/08/07 00:04:43 IP: Logget Svar...

Lag i Watchmen

Jeg roder med navnene. Jeg synes også, at Moore skal krediteres - vist i virkeligheden det par gange, jeg nævner Gibbon. Det var også Moore, der protesterede mod filmversionen. Jeg deler din opfattelse af, at "Watchmen" er Moores.
Jeg retter det i min anmeldelse.

Jeg finder, at det meste af det baggrundsstof, der formidles som ren - eller næsten ren tekst - i det trykte medie - er tilsidesat i filmen. Jeg medgiver, at det ville være vanskeligt at finde plads til det, men i "bogen" giver det en anderledes dybde til historien.
Jeg forestiller mig - uden at vide det - at det har været en af Moores anker. Det er i hvert fald en af mine.
Dermed reducerer Snyder (i mine øjne) næsten fortællingen til endnu en pæn superheltefilm, der blot går lidt videre i sit sprog og udtryk (form) end de øvrige superheltefilm. De mørke sider hos "Watchmen" er jo også set hos "Spiderman" i III'eren - tvivlen vedr. selvtægtsrollen og spørgsmålene om, hvad det nytter at være superhelt, for ikke at tale om politikernes, pressens og myndighedernes holdning til selvtægt.
I "Watchmen" uddeles der godt nok nogle habile og ret "grafiske" øretæver, der er lidt ærbart piksvingeri og en kort, men smuk elskovsscene. Men disse tiltag bringer ikke min viser op i det røde felt blot fordi de nu flytter ind i en serieheltefilm.
Holliday

Sendt 2009/08/07 01:26:08 IP: Logget Svar...

Mere Watchmen

Moore er jo notorisk mod ALT. From Hell, The Leauge of Exstraordinary Gentlemen gjorde ham jo fysisk dårlig (og her kan man så i virkeligheden også snakke om to mishandlet Moore værker) Også er han jo bare generelt modstander af alt medie cross over: Bøger til film, tegneserie til film, bøger til tegneserie osv. Plus han så lige også hader tegneseriebranchen af et godt hjerte.

Jeg forstår slet ikke din kritik af Snyders valg og fravalg til filmen. Jeg syntes den er perfekt vægtet og kan ikke se hvad der mangler (på trods af, at jeg nok har læst den 30 gange). Ja, der mangler sørøver historien og der er klippet i nogle af figurernes baggrunds historie, men det er jo småting i forhold til hvad man ellers ser.

"I "Watchmen" uddeles der godt nok nogle habile og ret "grafiske" øretæver, der er lidt ærbart piksvingeri og en kort, men smuk elskovsscene. Men disse tiltag bringer ikke min viser op i det røde felt blot fordi de nu flytter ind i en serieheltefilm."

At du så syn’s historien er simpel og ordinær og kun bidrager med en blå tissemand, lidt vold og en elskovsscene, er jo ikke Snyders skyld, det står jo på Moores menu. At det så ikke får dig op i det røde felt er fair nok, det handler jo om som alt andet om øjnene der ser. Men det er et opgør med genren og brud på de gense konventioner for netop superhelte og derfor er det selvfølgelig interessant på lige fod med når feks. Leone udfordrer dem indenfor Western.
Svend Erik

Sendt 2009/08/07 09:19:24 IP: Logget Svar...

I'm with you

Jeg er med på dine argumenter. Jeg kan sagtens se "opgøret", og finder det også forfriskende. Når jeg ser det "samlede" filmværk kan jeg bare ikke få den helt op at ringe.
Det er lidt ligesom med "The Good, the Bad and the Ugly". Jeg fornemmer nok opgør (selvom Leone havde været der allerede mindst to gange). Men historien kommer til at mangle dybde og underholdningsværdi bl.a. fordi den er for lang. Det synes jeg skal med, selvom der er tale om nytænkning.

Jeg fornemmer på dig, at du ikke mener "Watchmen" skal bedømmes ud fra Moores holdninger til den. Det er jeg også enig i. Jeg må vist bare indrømme, at jeg netop var spændt på, hvorledes alle disse baggrundshistorier var indoptaget i filmen - fordi jeg så dem som en særlig klangbund, da jeg læste "hæftet".
Men vigtigt at slå fast. Vi har med en interessant film at gøre. En must-see.
Monkeyman

Sendt 2010/02/05 15:36:19 IP: Logget Svar...

WATCHMEN er ikke en dårlig film.... min kære Romeo

Jeg synes ærlig talt at du bør se filmen om igen, Romeo!
Den er altså langt fra lige så dårlig, som du gerne vil gøre den til. Faktisk er dette én af de bedste film som året 2009 kunne byde på.

Men måske kan du ikke lide komplekse historier!!
Holliday

Sendt 2010/05/01 16:29:20 IP: Logget Svar...

Watchmen

Kære Monkeyman, tror ikke det er et spørgsmål om at gense den. Har man misset så mange pointer, vil et gensyn eller 17 næppe hjælpe

Start en debat om denne udgave af Watchmen: The Ultimate Cut (3-disc) (4K Ultra HD) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45