An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

En by i  Provinsen (4-disc) (DVD) En by i Provinsen (4-disc)

Udgivet 4. oktober 2018 af Mis.Label 1011697 / UPC# 5705535062688

En by i  Provinsen (4-disc) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Danmarks Radio - 1977-1980
Danmark - Farve - 895 min
Ønskeliste
DramaKriminalfilm
Filmens specifikationer
Original titel: En by i Provinsen
Instruktør: Bent Christensen
Medvirkende:
Eriksen   Henning Moritzen
Samuelsen   Jens Okking
Hansen   Lars Lunøe
Louise Samuels.  Birgit Sadolin
Didrichsen   Dirch Passer
Lisbet Frandsen   Ulla Jessen
Wernersen   Bjørn Watt-Boolsen
Portieren  John Martinus
'Prins Valiant'   Tommy Kenter
Blücker-Olsen   Steen Springborg
Vis alle medvirkende...
Stikord: Kidnapning
Mord
Politi
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark
Features:
Anamorphic (16:9) Trailer
Production Notes Music video
Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 4Denne udgivelse indeholder 4 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Standard Academy
DD 1.0
Dansk
Ingen
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
1,34 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 3

Gennemsnit: 10.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


En by i Provinsen

En by i Provinsen er en elsket dansk krimi-klassiker, der består af 17 afsnit, som alle er samlet i denne boks.

Handlingen udspiller sig i den danske provinsby Svanbjerg. Kriminalinspektør Eriksen og kriminalassistent Samuelsen, der spilles af hhv. Henning Moritzen og Jens Okking, kommer i løbet af serien ud for mange udfordringer; mordsager, kidnapninger, berigelseskriminalitet og andre komplekse sager, der kræver opklaring.

Bag manuskriptet står Leif Panduro, Poul-Henrik Trampe, Anders Bodelsen, Johannes Møllehave og Poul Ørum. Fuzzy er naturligvis manden bag den uforglemmelige kendingsmelodi.

Episode 1: Generalforsamling i Handelsstandsforeningen
Karen Magnussen styrter ned at en trappe i huset, mens hendes mand er til generalforsamling i Handelsstandsforeningen. Kriminalinspektør Eriksen undersøger sammen med hans kollegaer omstændighederne omkring hendes død. Det viser sig hurtigt, at det ikke drejer sig om et almindeligt ulykkestilfælde. Stærkt mistænkt er hendes mand, da han er set forlade generalforsamlingen midt på aften. Men er ikke den eneste kandidat.

Episode 2: 33 vil ikke forstyrres
Parret Pasberg tager på golfweekend. Martin Parsberg er medlem af kommunalbestyrelsen og ejer den lokale filetfabrik. Han anses for en betydningsfuld person i Svanbjerg. Da parret kommer hjem, har der været indbrud. Politiassesor Wernersen beder kriminalinspektør Eriksen om at kigge på sagen. Parsberg og Werner er private venner og spiller golf sammen. Han tager ud til Parsberg og får forklaringen om inbruddet. Der er kun stjålet nogle smykker, selv om der også lå udenlandsk valuta og et guldur. Eriksen undrer sig over at ruden i kælderdøren er slået i stykker indefra. Der er sket et mord på Gribskov Hotel. Samuelsen bliver sat på sagen, som fører til København. Pornoblade, modeller og en tatovering på afdøde fører måske tilbage til den tidligere "Miss solskin" Vivian Parsberg.

Episode 3: Den skøre svensker
Personalet i en smykke- og urforretning bliver konfronteret med en meget utilfreds svensk kunde, der klager over et ur han har købt i forretningen. Han råber højt og det ender nærmest med håndgemæng. Sagen bliver ikke bedre, da personalet dagen efter opdager at der mangler adskillige dyre ure. Tyveriet bliver naturligvis anmeldt og kriminalinspektør Eriksen tager sig af sagen. Det har været flere lignende tyverier og det viser sig hurtigt, at der er noget mystisk ved den skøre svensker.

Episode 4: Sagen afsluttet
Alle i Svanbjerg er trætte ad den tætte trafik der går igennem byen og vil gerne have en omfartsvej. Der dannes en miljøgruppe, og der holdes demonstrationer, men da Konrad Olesens arbejdsløse kone tager sit liv, træt af tilværelsen og træt af larmen, udvikler tingene sig til noget, der ligner en krigslignende tilstand. En sabotageaktion stopper hele byens trafik og der bliver begået indbrud på hjemmeværnets ammunitionsdepot.

Episode 5: Jackpot hver gang
En række overfald i Søndergade sætter sindene i oprør, og beboerforeningen danner et vagtværn til at løse problemerne. Det er tæt på at ende galt, da de beslutter at give Benny en lærestreg efter, at han endnu engang har stjålet penge på det lokale møntvaskeri. Heldigvis når Samuelsen frem i tide, og tager Anton og de andre i vagtværnet med på stationen til afhøring. Det viser sig hurtigt, at Anton har andet og mere på samvittigheden.

Episode 6: Gæster fra hovedstaden
En ung narkoluder findes bevidstløs på byens banegård efter en overdosis heroin. Hvem er hun? Og hvem har solgt hende heroinen?. Kriminalassistent Samuelsen bliver sat på sagen og snart har han hænderne fulde, da der samtidig indløber en anmeldelse om biltyveri. Det er ikke et gement tyveri, for i den stjålne bil befinder der sig et lille barn. Hele byen er i oprør. Et andet sted i byen bliver en ung mand anholdt for vold. Han forklarer, at han blot vil have lov til at se sin datter. Datteren bor sammen med sin mor og dennes nye kæreste. Samuelsen aflægger et besøg i hjemmet for at få reddet trådene ud. Men kæresten vækker mistanke og det viser sig, at han har været involveret i flere sager om alfonseri og salg af narko.

Episode 7: En ulykke alene
Det er tidlig morgen. Kriminalassistent Samuelsen og en god ven er på jegt ved søen. I det grå morgenlys får vennen pludselig øje på et lig i søen. Det viser sig at være murer Ivansen fra byen, som er død. Er det et ulykkestilfælde eller en forbrydelse - måske mord, der ligger bag fundet? Efterforskning går i gang og sporene fører til cykelhandlerens søn, der er genbo til Ivansn, og som tidligere har været på kant med loven. Men der er også Ivansens ven, Rudolf, der bor på en båd og som helst vil være i fred. Han og Ivansen sad og drak sammen natten før, Ivansen blev fundet død. Alt imens har både Samuelsen og inspektør Eriksen problemer på hjemmefronten.

Episode 8: Et barn savnes
Et lille barn forsvinder, mens det ligge i sin barnevogn ude foran et supermarked. Barnevognen stod ved siden af en anden barnevogn, der tilhører direktør Thorning, byens meget velhavende tæppehandler. Politiet mener, at der kan være tale om en kidnapning, og at det måske er den forkerte barnevogn, der er blevet fjernet. Direktør Thorning er af samme mening, og han føler sig ansvarlig for den frygtelige situation, så da kidnapperne stiller krav om 1/2 million kroner i løsesum, er han villig til at betale. Da kriminalassistent Samuelsen begynder at efterforske sagen, bliver han opmærksom på en ung pige, der ofte kom og så til den lille dreng, før han blev bortført. Og direktør Thornings iver for at betale løsepenge, for et barn, der ikke er hans, virker også noget besynderligt.

Episode 9: Den skødesløse politimand
Der er travlhed på politistationen i den lille provinsby Svanbjerg. En mand bliver anklaget for voldtægt, men nægter sig skyldig. Han er en gammel kending af politiet, men det er første gang han anklages for voldtægt. Kriminalassistent Poulsen tror på manden og forsøger på egen hånd, at få kvinden til at trække sin anklage tilbage. En flugtbilist stikker af efter at have påkørt og dræbt en mand. Poulsen får overdaget sagen, men kan ikke rigtig få hul på den. Så går kriminalassistent Samuelsen, der netop er vendt hjem fra en lille ferie i Frankrig, i gang med sagen. Han finder et vidne, hvis udsagn er af afgørende betydning og så begynder sagen at rulle.

Episode 10: Kun mennesker
En mand bliver påkørt af en bil en sen aften. Bilisten stikker af fra stedet i den tro, at der ikke er nogle vidner. Samuelsen får et vigtigt tip om hvilken bil samt nummerpladen på bilen af en dreng, der har set ulykken. Det viser sig, at bilen tilhører manufakturhandler og byrådsmedlem Willumsen. Denne sag skal ifølge politimesteren behandles med diskretion, da han er en god ven af Willumsen. Samuelsen skal i mellemtiden tage sig af Eriksens sager, da Eriksen har brækket sin tå og politimesterens bil bliver stjålet med noglet meget vigtige papirer i.

Episode 11: Brand
Svanbjerg hærges af påsatte brande. Det har opskræmt beboerne, og politiet er opsat på at få sagen opklaret, før det koster menneskeliv. Efterforskning sættes i gang, og Eriksen aflægger besøg på byens brandstation. Her træffer han Marcus Faber, som har været brandmand i brandkorpset hele sit liv. Han er forbløffende velinformeret om de påsatte brande og tilbyder at hjælpe med opklaringen. Den nye kriminalassistent H.E. Blücker-Olsen viser sig at være en meget effektiv mand. Han finder hurtigt nye spor, der for alvor sætter gang i efterforskningen.

Episode 12: Disse prægtige maskiner
En rutinerevision på Svanbjergs Rådhus afslører foruroligende ting. Der mangler penge i kommunekassen. Det er tilsyneladende blevet manipuleret med kommunens edb-anlæg, og det har sat een eller flere i stand til at trække fra kommunens konti. Kun ganske få ansatte på rådhuset har adgang til indkodning af poster. Skal den skyldige findes blandt disse? Politiet står på bar bund og får en computerekspert fra rejseholdet til at hjælpe med efterforskningen. Borgmesterens sekretær, der ved en masse om edb, er meget interesserede i at høre, hvordan opklaringsarbejdet skrider frem.

Episode 13: Afvigeren
Samuelsen får en dag en ny nabo Victor Enevold. Han virker umiddelbart som en flink mand. En dag hjælper han Samuelsens kone Louise, da hun falder af cyklen. Louise syntes godt om ham og inviterer ham ind på et lille glas sherry. En sen aften ringer naboen over til Louise og fortæller forskrækket, at Victor Enevold har stået og beluret hende fra vinduet og blottet sig. Samuelsen lover, at han ikke vil gøre noget ved det og der er jo heller ikke sket noget. En dag da Victor Enevold går en tur i parken med sin hund, ser han nogle mennesker ligge på en bænk og kysse hinanden. Han stiller sig op og ser på. Pludselig hører man en kvinde skrige. Der kommer nogle andre mennesker forbi og ser Victor ligge oven på kvinden. Victor bliver anholdt for drabsforsøg. Samuel prøver at skelne mellem at være nabo og kriminalassistent.

Episode 14: Den gavmilde servitrice
Diskoteksservitricen Vibeke Hansen findes dræbt i sit hjem og Samuelsen bliver sat til at under søgen hendes forskellige bekendtskaber og eventuelle forbindelser til mordet. En nabo bliver afhørt og han kan fortælle, at hun har haft mange mandlige bekendtskaber. Mistanken falder tilbage på hendes tidligere kæreste, der er sømand. Han er netop vendt hjem og har været på besøg samme morgen, som Vibeke findes myrdet. Eller det kunne være den omrejsende vinsælger, diskoteksejeren eller naboen. Nettet strammes langsomt.

Episode 15: Lugten i bageriet
Der har været rockkoncert på Svanbjerg Hotel. Opstemte og glade forlader deltagerene hotellet. Politiet frygter ballade og anmoder de unge mennesker om straks at forlade stedet. Stemningen bliver spændt. En politimand skubber en ung mand i ryggen, og han sparker igen. Det bliver dog ved denne ene episode. Senere på natten begås der indbrud hos urmageren. Politiet bliver alarmeret og er hurtigt på pletten. De ser en ung mand stå ved butikken. Har de den skyldige?

Episode 16: Det anonyme brev
Svanbjergs kemiske fabrik, som fremstiller plantegift, bestiller i nattens mulm og mørke en gravko til at fjerne nogle gifttromler fra jorden. Direktør Berg har fået dårlige nerver efter at specialarbejder Thyge Petersen er død af cancer. Tromlerne har ligget i jorden i de sidste mange år. Politiet får et anonymt brev, hvori der står: "Berg dræbte ham". De to unge politiassistenter begynder deres efterforskning og finder ud af, at lægen, der udskrev dødsattesten også hedder Berg. Hvad døde arbejderen af? Giftene fra den kemiske fabrik eller var det et medlidenhedsdrab?

Episode 17: D-Dag
Hele byen er på den anden ende. Dronningen kommer på besøg i Svanbjerg. Sikkerhedsforanstaltningerne skal være i top og der forberedes på livet løs. Alt imens kommer der en anmeldelse fra den nye bank "Kontantbanken", om en tikkende lyd i en af deres udlejede bankbokse. Det viser sig at være falsk alarm. Dagen efter kommer der endnu en anmeldelse fra banken, som også viser sig at være falsk alarm. Måske for at aflede opmærksomheden på noget andet...
     Politiassessor Wernersen inviterer ledelsen til middag og viser pludselig nye skjulte sider. Samuelsen udviser sine pædagogiske evner til opdragelsen af sin søn.

Specielt om denne udgivelse:

  • Alle 17 afsnit fordelt på 4 plader
  • Spilletid i alt: 895 minutter (knap 15 timer)
  • Audio: Dansk Mono DD1.0
  • Indeholder ingen undertekster
Skriv din egen anmeldelse af En by i Provinsen (TV-serie) - klik her

Start en debat om denne udgave af En by i Provinsen (4-disc) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45