An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Bjørnen (Jean-Jacques Annaud) (Remastered) (DVD) Bjørnen (Jean-Jacques Annaud) (Remastered)

Udgivet 9. september 2019 af Soul Media 15552 / UPC# 5709165155529

Bjørnen (Jean-Jacques Annaud) (Remastered) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Pathé Pictures - 1988
Frankrig - Farve - 93 min
Ønskeliste
FamiliefilmDramaAdventure
Filmens specifikationer
Original titel: L'Ours
Dansk titel: Bjørnen
Instruktør: Jean-Jacques Annaud
Medvirkende:
The Kodiak Bear  Bart the Bear
The Bear Cub  Youk the Bear
Tom  Tchéky Karyo
Bill  Jack Wallace
The Dog Hunter  André Lacombe
Producer...  Claude Berri
Stikord: Bjørn
Overlevelse
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Trailer
Production Notes Music video
Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 2.0
Fransk
Dansk
Norsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case DVD5 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 30

Gennemsnit: 8.5 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Hans Kr.
Mogens
Peter J

Bjørnen og jægeren

Tekst fra omslag:

"Der findes en følelse, som er stærkere end styrken til at dræbe, og det er den, som lader et liv leve."

Med dette citat indledes dette storslåede eventyr om bjørneungen Youk, som lever lykkeligt med sin mor i de majestætiske bjerge, da tragedien sker. Et stenskred dræber moderen, så Youk må klare sig selv. Han møder en gigantisk skamskudt grizzly bjørn, som først ikke vil vide af Youk, men da de hører ekkoet af geværskud og hundeglam, flygter de, og deres venskab begynder og fordybes senere. Et venskab både til hinanden og til livet, så stærkt at det kan besejre døden.
     Den Oscar-belønnede gigant-instruktør Jean-Jaques Annaud (The Name of the Rose, Seven Years in Tibet) forberedte sin film i hele 6 år. Hver scene krævede måneders træning for de tolv bjørne, som delte hovedrollerne. Resultatet blev en form for film, som aldrig er lavet tidligere - eller senere. Den indspillede utrolige 1,5 milliarder kroner verden over, og var længe den største filmsucces i fransk filmhistorie.

Laserdiskens omtale:

Jean-Jacques Annauds (Quest for Fire) fantastiske film om den store grizzlybjørn og den lille unge, der skal så meget ondt igennem, før det hele bliver godt til sidst. Ja, det lyder som en Disney-film, ikk'? Smid et par talende kaniner og en pippende musvit ind, så har vi såmænd nok et hit. Der er bare én lille forskel: The Bear er ikke en tegnefilm. Nix, det er såmænd to vaskeægte grizzlybjørne, der vandrer rundt i vildmarken. Kedeligt? Bestemt ikke. Selv om der ikke er megen dialog, formår Annaud at fortælle utroligt meget gennem bjørnenes mimik og indbyrdes forhold. Nuttet? Babybjørnens mor dør under et stenskred i de første minutter! Stampe ville næppe have overlevet 30 sekunder!
     Som stor fan af filmen købte jeg den på LaserDisc for mange år siden, men blev virkelig skuffet over kvaliteten. Derfor er det vidunderligt at se den remastered i høj billedopløsning. Filmen fortjener at blive set på så stor skærm som muligt. Ejer din far ikke Imperial, kan vi anbefale en projektor, der vil gøre gode filmoplevelser vidunderlige.
Helle

Specielt om denne udgivelse:

  • Audio: Fransk DD2.0 Stereo
  • Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk

Brugerne skriver om Bear, The (Jean-Jacques Annaud):

Anmeldt af lookalot, København K 8. september 2010
Menneker der jager truede dyr
En smuk hyldest til naturen. Meget sentimentalt og manipulerende, men fantastiske billeder af bjørne og landskaber. Bagefter kan man passende se en National Geographic udsendelse om "rigtige" bjørne!

Anmeldt af jona, Køge 16. december 2008
Fantastisk film

Anmeldt af Monkeyman, København S 20. november 2008
Naturfilm
Hvis der er noget den franske instruktør Jean-Jacques Annaud har sans for, så er det at give sine film, en utrolig smuk billedside.
Det sammen gælder for denne film, som er en stærk, enkel, råt og rørende lille fortælling. Bestemt én film man vil gense med glæde.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 1. maj 2006
Usikker fabel
Meget enig med Svend Erik i at det antropomorfe element er lidet overbevisende eller endsige rimeligt. Det virker noget patetisk og de dér evindelige klynkelyde fra den lille bjørn var ved at drive mig til vanvid til sidst. Når dét så er sagt, så er det en spændende fortælling og billedsiden er den egentlige hovedperson i denne på mange måder anderledes film. Men Annaud egner sig givetvis ikke som filosof, og han overdriver i vid udstrækning sine virkemidler.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 23. april 2004
Overskuelig økologi
Mon ikke Jean-Jacque Annaud har sat sig for at lave en harmløs familiefilm? Man kan i hvert fald sige, at det er lykkedes at gøre "Bjørnen" temmelig harmløs. Et evt. økologisk budskab er blevet mere end politisk korrekt, jeg tror at selv familiens alleryngste kan finde ud af, at det er et OK budskab, at man skyder da ikke bjørne - alligevel synes jeg, at antropomorficering af dyr næsten altid er lidt betænkelig (hvis man ser bort fra Fedtmule). Og når naturen bliver gjort så ædel, at den også er tilgivende, er der skabt basis for en del diskussion - det er vist bare ikke filmens ærinde.
Dyrescenerne er fantastiske og har krævet stort tålmod - også fra dyrenes side. De imponerende landskabsbilleder er... imponerende.
Det ér nu mere spændende med film, hvor dyr er dyr.

Ret din egen anmeldelse af Bear, The (Jean-Jacques Annaud) - klik her

Start en debat om filmen Bear, The (Jean-Jacques Annaud) - klik her

Start en debat om denne udgave af Bjørnen (Jean-Jacques Annaud) (Remastered) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45