An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Closer (Blu-ray) (BD) Closer (Blu-ray)

Udgivet 18. juli 2018 af Universal (DK) 52GSB6233747 / UPC# 5051162337478

Closer (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 79.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Sony Pictures - 2004
USA - Farve - 98 min
Ønskeliste
DramaErotik
Filmens specifikationer
Original titel: Closer
Instruktør: Mike Nichols
Medvirkende:
Alice  Natalie Portman
Dan  Jude Law
Anna  Julia Roberts
Larry  Clive Owen
Stikord: Computer / Internet
Parforhold
Sex
Utroskab
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 29

Gennemsnit: 9.1 ud af 10

Du kan også stemme.   


Tæt på...

“I love everything about you that hurts”.

To mennesker går mod hinanden på en gade et tilfældigt sted i London. En ung pige med skrigende rødt hår og en mand i 30’erne. Deres blikke mødes, og de smiler begge. Disse to personer er: Dan (Jude Law), en forfatter, der arbejder med at skrive dødsannoncer, og Alice (Natalie Portman), en frisk, åbenhjertig pige, der stripper. Da de to mødes, er det kærlighed ved første blik, og de to flytter hurtigt sammen.
     Vi møder Dan igen nogen tid senere. Han har fået skrevet og udgivet sin første bog, og nu er han hos en professionel fotograf for at få taget et portrætbillede. Fotografen Anna (Julia Roberts) har læst hans bog, der er baseret på Alices liv, og hun er en smule fascineret af ham. Han bliver til gengæld med ét forelsket i hende og på trods af, at Alice henter ham om kort tid, kysser han Anna. De to er lige på nippet til at kaste sig over hinanden for alvor, men bliver afbrudt, da Alice ringer på døren. Anna møder Alice, og derefter bliver hun nødt til at afvise Dan.
     Der går igen et stykke tid. En aften sidder Dan og surfer rundt i et sex-chatroom på internettet. Her møder han lægen Larry, og da han spørger Dan om hans navn, skiver han ”Anna” og begynder at skrive nogle meget frække ting. De har cybersex - Larry stadig i den tro, at han snakker med en kvinde ved navn Anna. Derefter arrangerer Dan et møde med Larry på et sted, hvor han ved, den rigtige Anna befinder sig. Da Larry tropper op for at mødes med Anna, får han lidt af et chok, da sandheden går op for ham, men de to falder i snak og begynder kort tid efter at date.
     Således er scenen sat. Med et par tilfældigheder, en smule bedrag og en enkelt ondskabsfuld løgn bliver disse fire personers liv viklet hjælpeløst ind i hinanden.

Closer er baseret på et teaterstykke. Filmen udspiller sig blot over en håndfuld scener, og der er sjældent mere end to af de fire spillere til stede. Men lad dig ikke afskrække af det. De fire spillere er fantastiske. Og tro ikke på folk, der siger, at Julia Roberts er for sød og falder igennem. Hun er akkurat lige så hudløst ærlig i sin præstation, som de andre. Der er noget fascinerende ved at se en gruppe talentfulde skuespillere rulle sig ud i et filmatiseret teaterstykke. Historiens teaterrødder giver dem scener af den slags, der er en drøm for skuespillere, og det filmiske touch rykker os helt tæt på de nuancerede præstationer og lader os dvæle ved de mindste detaljer på en måde, der ikke kan lade sig gøre på en teaterscene. Det er den anerkendte instruktør Mike Nichols, der står bag kameraet. Med film som Who's Afraid of Virginia Woolf?, Catch-22 og The Graduate på sit CV har han for længst skrevet sig ind i filmhistorien. Senest har han også haft succes på TV med mini-serien Angels in America.

Closer drejer sig i virkeligheden mest om Jude Law og Julia Roberts’ karakterer, men det er Clive Owen og Natalie Portman, der stjæler showet. Hun, som den sårbare, men også dybt manipulerende Alice, der på overfladen ligner uskylden selv, men udmærket er klar over, hvordan hun kan få skovlen under det modsatte køn. Han, fordi han nyder at pille folk fra hinanden med ord, og ingen mere end Julia Roberts, som han sviner til i sådan en grad, at hun reelt virker dybt chokeret.
     Men filmens bedste scene tilhører Natalie Portman og Jude Law, da Dan fortæller Alice, at han slår op med hende. Alices verden styrter i grus for øjnene af os, og Portman bliver forvandlet til en grådkvalt klump af følelser, der ikke er helt gennemtænkte. ”Nobody will ever love you as much as I do”, siger hun. Men somme tider er kærligheden bare ikke nok. Inden filmen er slut, vil denne ufravigelige sandhed have brændt sig ind i alle fire karakterers sjæl.

Closer er ikke en behagelig film. Det er en film for folk, der ikke har noget imod at blive mindet om, at livet kun er værd at leve, fordi alternativet er så deprimerende. At de fleste mennesker kun er interesseret i deres egen lykke og vil udsætte andre for næsten ulidelig smerte for at opnå den. Og at kærlighed i bund og grund kun er sex tilsat en dagdrøm.

Kynisk? Ja. Ærlig? Måske. Fascinerende? Uden tvivl.
David

Brugerne skriver om Closer (Natalie Portman):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 21. juni 2009
Looking for love
Ganske fint afstemt drama om fire menneskers afhængighed af hinanden på forskellig måde gennem en årrække kunne minde lidt om Nichols´ tidligere "Carnal Knowledge", men har ikke helt den samme intensitet og virker mere statisk - muligvis fordi den er baseret på et skuespil. Filmen har også en lille tendens henimod det kunstlede, men jeg synes ikke at det gør så meget. Åbenbart en film der deler vandene.
Julia Roberts er bestemt ikke min kop te, men jeg tror måske at det er den bedste præstation hun har ydet på film indtil nu. Det viser bare, at i den rette instruktørs hænder, kan selv den svageste fremstiller yde noget med substans.

Anmeldt af Monkeyman, København S 27. januar 2008
En utrolig uinteressant film, for mit vedkommende.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 3. juli 2007
Selvoptaget
Mike Nichols har ofte beskæftiget sig med den ørkesløshed, der kan opstå i menneskelige relationer, hvor part(n)erne i virkeligheden ikke er interesserede i andre end sig selv. Det gør han også i Closer, men uden sin tidligere heldige hånd.
Her formår Nichols ikke at komme ud over teaterrampen med sine billeder, der kunne være klippet ud af et ligegyldigt modemagasin. Personerne er selvoptagne og interesserer sig mest for, hvorledes de kan score hinanden. Derfor opstår der ikke et øjeblik den spænding i relationerne, som evt. kunne gøre udeforstående (læs: publikum) interesserede i udviklingen.
Filmen bygger på et teaterstykke, hvorfor den er særdeles ordrig. Dialogen er delvis interessant i sig selv, sådan lidt hip-smart-filosofisk, men forekommer desværre mange steder ret påklistret. Nichols' figurer får det ikke til at fungere, hans skuespillere gør ikke - og Nichols selv heller ikke. Filmen forsvinder på samme måde som en tynd, smart chokoladekiks på tungen.

Anmeldt af René, Åbyhøj 1. juni 2007
Ensemble-præstation
"Closer" er oprindelig et skuespil (eller kammerspil) for fire personer, og selve filmatiseringen fungerer egentlig fint nok på dé præmisser. Der er ganske vist også et antal statister med i handligen, men fokus er hele tiden på filmens fire karakterer: Jude Law, Clive Owen, Julia Roberts og Natalie Portman. Dét, der fungerer dårligst i filmen - set i forhold til et teaterstykke på scenen - er overgangene, hvor man opdager, at der nu pludselig er sprunget et par år frem i handlingen. Det fungerer ikke optimalt i filmen.

Jude Law, Clive Owens og Natalie Portmann stjæler opmærksomheden, hver gang de på på. Julia Roberts er bare med. Hun har ikke længere samme udseende eller udståling, fra tiden med film som "Pretty Woman", "Runaway Bride" eller "Notting Hill". Hun er mere og mere ved at udvikle sig til en ganske almindelig, lidt farveløs kvinde med en bred mund og en sjokkende gang. Mon ikke der snart skal til at ske noget drastisk, inden hendes karriere risikerer at tabe fart. Clive Owen er til gengæld glimrende. Jude Law egentlig også - selv om han i det store set blot genbruger sin figur fra "Alfie". Men Natalie Portman; hun kan godt nok spille drama! Jeg kender hende ellers kun flygtigt fra hendes medvirken i "V" for "Vendetta", men jeg vil forsøge at holde et vågent øje med hende fremover. Hun har potentiale.

"Closer" handler om kærlighed og bedrag, og trangen til at såre. Men mest af alt, så handler den nok om menneskelig svaghed: Om ikke at være tilfreds med dét, man har - men altid lige skal undersøge, om græsset ikke alligevel ER grønnere og saftigere på den anden side af plankeværket. Måske føler man sig endda en smule berørt, eller revet med, når filmen slutter. Og måske ikke: Filmen slap sit tag i mig i samme sekund, som rulleteksterne begyndte at køre ned over skærmen .... Men man er indfanget, så længe det står på.

Anmeldt af Borgen, København NV 23. november 2005
Virkelig overset og meget vellykket film fra Nichols talentfulde hånd. Jeg synes filmen har en utrolig intens nerve, som man nok enten vil hade eller elske. På en måde er det hele meget teatralsk, men samtidig også meget virkeligt. Samtidig yder skuespillerne virkelig deres bedste, hvor jeg synes Clive Owen er bedst. Virkelig godt

Ret din egen anmeldelse af Closer (Natalie Portman) - klik her

Start en debat om filmen Closer (Natalie Portman) - klik her

Start en debat om denne udgave af Closer (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45