An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Mortuary (Blu-ray) (BD) Mortuary (Blu-ray)

Udgivet 14. maj 2019 af MVD Visual MMQC2232BR / UPC# 760137223283

Mortuary (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 229.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 2005
USA - Farve - 94 min
Ønskeliste
GysThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Mortuary
Instruktør: Tobe Hooper
Medvirkende:
Jonathan Doyle  Dan Byrd
Leslie Doyle  Denise Crosby
Jamie Doyle  Stephanie Patton
Liz  Alexandra Adi
Grady  Rocky Marquette
Tina  Courtney Peldon
Cal  Bug Hall
Sara  Tarah Paige
Sheriff Howell  Michael Shamus Wiles
Mr. Barstow  Adam Gierasch
Vis alle medvirkende...
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  USA Blu-ray pladen har regionalkoden A.Region:

Uden danske tekster

Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 6

Gennemsnit: 5.3 ud af 10

Du kan også stemme.   


Mortuary:

I et forsøg på at få en ny start på livet, flytter familien Doyle på landet for at overtage driften af den øde og forladte begravelsesforretning Fowler Brothers Funeral Home. De går straks i gang med at sætte huset og forretningen i stand. Men lokalbefolkningen på stedet er ikke vilde med huset, og der hviskes om, at stedet er hjemsøgt. Snart må Doyle-familien sande, at der er noget om snakken. Noget lurer under jorden – noget, der vækker de døde lig fra deres grave. De tidligere ejere – døde som levende – har ikke i sinde at lade Doyle-familien i fred!

Legendariske TOBE HOOPER, manden bag gyserklassikere som Motorsavsmassakren og Poltergeist, er tilbage i topform. I Mortuary viser han endnu engang, at han er en mester i sin genre. Mortuary er en rigtig splatter-lækkerbisken til alle fans af Motorsavsmassakren og Return of the Living Dead.
Tekst fra omslag

Brugerne skriver om Mortuary (Tobe Hooper):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 22. august 2009
Mor er bedemand
Det er klart, at man altid vil give en Tobe Hooper-film en chance når man tænker på hans storhedstid der endte med "Poltergeist". Men man må bare konstatere, efter at have set denne film, at det nu er definitivt Game Over for ham! For magen til bundskraber skal man lede længe efter, for nu at sige det lige ud! Hooper lykkes med absolut INTET i denne sørgeligt dårlige gyserkomedie, hvor instruktøren hiver ned fra hylderne og blander løs uden på noget tidspunkt at forholde sig til realiteterne i elementær historiefortælling. Det er græsseligt at beskue! Dertil må man beklage, at hele billedsiden er udpræget low-budget, som hele produktionen vel er, og skuespillet er ganske forfærdeligt. Det er som om Hooper overhovedet ikke har prøvet at personinstruere sit cast! Det er en ren falliterklæring fra den førhen så begavede filmmager. Virkelig en skam!

Anmeldt af René, Åbyhøj 31. oktober 2008
Bobby Fowler lever!
"Mortuary" lægger ud som en ganske traditionel gyserfilm, hvor en enlig mor får job i en afsidesliggende lille flække og slæber sine to børn med. "Det her er min helt store chance", forsikrer hun ungerne. Javist så. Huset, som hun har købt, er naturligvis en faldefærdig gammel rønne af en tidligere begravelsesforretning - som vist nok også gemmer på en lidt skummel historie. Noget med en vanskabning, som blev holdt indespærret i kælderen i hine tider. De lokale mener endda at vanskabningen Bobby Fowler stadig lever, og hjemsøger den lokale kirkegård i ny og næ. Sådan forløber den første halvdel af filmen, og det er vanskeligt helt at overse de go'e gamle og velkendte gyser-klichéer. Og man tænker vel også i sit stille sind: "Åh nej!".

Men så tager filmen pludselig en drejning, og det bliver derefter klart at det vist ikke helt er meningen, at handlingen skal tages alt for seriøst: Noget med ondskab, der lurer i kælderen og afløbet. Noget med en sort svamp, der breder sig i huset. Noget med dissekerede lig, der uventet kommer til live, og rejser sig fra deres kister og operationsborde. Og noget med børn og teenagere, der skrigende bliver jagtet rundt i det store hus. Stephanie Patton, der spiller lillesøsteren, viser sig i øvrigt at være en fortræffelig 'Scream-Princess', og giver de lidt ældre Scream-Queens på rollelisten kamp til stregen. Hvis man bliver jagtet af ondskab eller levende døde, så glem alt om hvidløg eller vievand. Almindelig groft køkkensalt er langt mere effektivt, så ha' altid en saltbøsse ved hånden.

Jeg var ganske fint underholdt med denne gyser-semikomedie. Men forvent endelig ikke en skrækfilm med nedbidte negle, koldsved eller mareridt om natten.
- Tre stjerner i alt for ironien og for underholdningsværdien.

Ret din egen anmeldelse af Mortuary (Tobe Hooper) - klik her

Start en debat om filmen Mortuary (Tobe Hooper) - klik her

Start en debat om denne udgave af Mortuary (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45