An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

House of Hitchcock, The (14 film) (Blu-ray) (BD) House of Hitchcock, The (14 film) (Blu-ray)

Udgivet 24. oktober 2019 af Universal (DK) 52GSB8320196 / UPC# 5053083201968

House of Hitchcock, The (14 film) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 1399.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Universal - 1942-1976
USA - Farve & B/W
Ønskeliste
DramaGysKriminalfilmThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Alfred Hitchcock: The Masterpiece Collection
Instruktør: Alfred Hitchcock
Stikord: The Birds
The Psycho Legacy
The Man who Knew Too Much
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Engelsk
Norsk
Svensk
Finsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 13

Gennemsnit: 9.8 ud af 10

Du kan også stemme.   


Alfred Hitchcock: The Masterpiece Collection

Fantastisk samling med alle de vigtigste film fra Alfred Hitchcocks mange år hos Universal Studios.

Boksen indeholder følgende film, i kronologisk orden:
  • Saboteur (Mennesker bag din ryg, 1942)
  • Shadow of a Doubt (I tvivlens skygge, 1943)
  • Rope (Rebet, 1948)
  • Rear Window (Skjulte øjne, 1954)
  • The Trouble with Harry (Hvem har dræbt Harry?, 1955)
  • The Man who Knew Too Much (Manden der vidste for meget, 1956)
  • Vertigo (En kvinde skygges, 1958)
  • Psycho (1960)
  • The Birds (Fuglene, 1963)
  • Marnie (1964)
  • Torn Curtain (Bag jerntæppet, 1966)
  • Topaz (1969)
  • Frenzy (1972)
  • Family Plot (Den enes død..., 1976)
Saboteur (1942)

Alfred Hitchcocks krigsthriller foregår i 1942, og har Robert Cummings i hovedrol-len som flyfabriksarbejderen Barry. Barry bliver vidne til, at fabrikken udsættes for et brandbombeangreb fra en Nazi-agent. Under eksplosionen bliver Barrys bedste ven dræbt, og han selv bliver med urette anklaget for sabotage. For at rense sit navn påbegynder Barry en jagt tvær over landet, der ender med en nervepirrende konfrontation på toppen af Frihedsgudinden.

Shadow of a Doubt (1943)

Da Charlie, en morder der forsøger at undgå lovens lange arm, besøger sin familie, er baggrunden lagt for en spændende afstikker. Men hans uvidende niece begynder at mistænke sin onkel for at være Den Glade Enke-morderen, og en farlig katten efter musen leg går i gang. Efterhånden som niecen kommer tættere på sandheden, har den psykopatiske morder ingen anden udvej end at planlægge mordet på sin niece i denne fascinerende gyser.

Rope (1948)

To venner kvæler en klassekammerat ud fra en intellektuel hypotese. Derefter holder de en fest for offerets familie og venner med liget proppet ned i en kuf-fert, som de bruger som anretterbord. Da morderne begynder at tale om mulig-heden for at udføre det "perfekte mord", bliver deres tidligere lærer mistænksom. Før natten er omme, vil professoren opdage, hvor brutalt hans studerende har omdannet hans akademiske teorier til skrækindjagende realiteter.

Rear Window (1954)

Fotografen Jeff har brækket benet og sidder i rullestol. For at få tiden til at gå kigger han på, hvad naboerne i baggården laver i deres lejligheder. Hans veninde Lisa bryder sig ikke om Jeffs smugkiggeri og synes, det er ved at gå for vidt. En dag savner Jeff den gnavne nabokone, som han har smugkigget på, og Jeff er overbevist om, at hun er blevet myrdet. Det lykkes ham at overtale Lisa til at blive hans "ben" og snige sig over til lejligheden.

The Trouble with Harry (1955)

Hvad er problemet med Harry? Tja, problemet er faktisk, at han er død, og selv om alle egentlig er ligeglade, så tror alle, at de er ansvarlige. Efter at liget har været gravet op og ned flere gange, efter masser af humor a la Hitchcock og kærlighedsaffærer mellem hovedpersonerne, afsløres den virkelige dødsårsag, og Harry kan ikke mere være nogen til besvær. En herlig, morsom og bevidst anderledes film fra spændingen mester.

The Man who Knew Too Much (1956)

James Stewart og Doris Day spiller Ben og Jo MacKenna, to uskyldige amerikanere på ferie i Marokko med deres søn Hank. Da en fransk spion dør i Bens arme på markedet i Marrakesh, opdager parret, at deres søn er blevet kidnappet og ført til England. Da de ikke ved, hvem de kan stole på, er Hr og Fru MacKenna fanget i et mareridt af international spionage, snigmord og terror. Efterhånden som de nærmer sig sandheden, hænger deres liv i en tynd tråd.

Vertigo (1958)

Filmen foregår i San Francisco, hvor James Stewart er en akrofobisk detektiv, der hyres til at finde en selvmordstruende kone. Efter at have reddet hende fra at springe ud i en havbugt, opdager han, at han er blevet besat af den smukke, plagede kvinde. En af filmhistoriens mest gysende og romantiske bestræbelser: dens fascinerende myriade af uforglemmelige kamaravinkler filmet blandt nogle af San Franciscos berømte landemærker. Et must for samlere.

Psycho (1960)

Marion Crane (Janet Leigh) stjæler 400.000 $ fra sin chef og flygter ud af byen. Da hun har brug for et sted at gemme sig og hvile ud, finder hun ind til et lille afsides motel. Her møder hun ejeren, den rare, men også lidt sære Norman Bates, og hun fanger også et glimt af hans gamle syge mor. Det hele virker lidt underligt, og snart ville hun ønske, hun aldrig var checket ind. En af instruktøren Alfred Hitchcocks største successer.

The Birds (1963)

Den smukke, men forkælede Melanie Daniels tager til den lille fiskerby Bodega Bay i et forsøg på at slå kloen i ungkarlen Mitch Brenner. Næppe er hun ankom-met til byen, før hun på mystisk vis bliver angrebet af en måge. Men det er kun starten på mareridtet, og der går ikke længe, før den lille by bliver oversværmet af forskellige fugle med voldsomme angreb på indbyggerne til følge. Intet sted er sikkert, fuglene kommer ind overalt, og der bliver flere og flere.

Marnie (1964)

Marnie (Tippi Hedren) er en følelseskold kvinde med uheldige kleptomaniske til-bøjeligheder. Hun bruger sit smukke udseende til at opnå sine chefers tillid, hvorefter hun stjæler fra dem og skifter identitet. Tilsyneladende elsker hun kun sin hest og til dels sin mor. Da Marnie søger et job hos Mark Rutland (Connery), genkender han hende som den efterlyste tyv, men i stedet for at afsløre hende, beslutter han sig for at holde øje med hende. Hvorfor mon?

Torn Curtain (1966)

Rumfartseksperten Michael Armstrong (Paul Newman) og hans assistant og kæreste Sarah Sherman (Julie Andrews) deltager i en kongres i København. Michael opfører sig temmelig underligt, og Sarah følger efter ham til Østtyskland, hvor han tilsyneladende prøver at afhoppe. Sarah bliver mere og mere fortvivlet over Michaels opførsel, men alt er ikke, som det ser ud. Denne Hitchcock-produktion hører til de bedste fra hans sene periode.

Topaz (1969)

CIA-agenten Michael Nordstrom får nys om, at Sovjetunionen er ved at opstille missiler på Cuba. Han hyrer den franske agent André Devereaux til at rejse til Cuba for undersøge sagen nærmere. Men den franske efterretningstjeneste er infiltreret, og samtidig planlægger den mystiske spionring, Topaz, en større operation. Alfred Hitchcock har filmatiseret en bestseller-spionroman med fascinerende resultater i denne spændende spionthriller.

Frenzy (1972)

Hitchcocks næstsidste film indeholder små smagsprøver på hans aldrig helt svigtende vid og sans for at drille sit publikum. Samtidig er den sine steder usympatisk og direkte ubehagelig. Filmen foregår i London, hvor en seksual-morder, der dræber sine ofre ved at kvæle dem med et slips, er på spil. Richard Blaney (Jon Finch) mistænkes af politichef Oxford (Alec McCowen) for at være morderen. Han er dog fast besluttet på selv at bevise sin uskyld.

Family Plot (1976)

Mediet Madam Blanche og hendes kæreste lever af at narre penge fra folk ved hjælp af hendes såkaldte evner. De hyres en dag af en enke til at finde dennes nevø, som blev bortadopteret for mange år siden. Samtidig står diamant-handleren Arthur Adamson (William Devine) og hans veninde Fran (Karen Black) bag en række kidnapninger af kendte personer i området. Da de to par støder sammen, opstår der mere end almindeligt kaos.

Specielt om denne udgivelse:



Bonus features:
  • Dokumentarprogrammer
  • Ekspert-kommentarspor
  • Interviews
  • Screen Tests
  • Og meget mere!
Plus Limited Edition Collectible Memorabilia:
  • Original letters & storyboards
  • Bates Motel stationary & door hanger
  • Blueprints of the infamous Psycho house
  • Movie poster art cards for all the films
  • A booklet about Alfred Hitchcock's work

Brugerne skriver om House of Hitchcock Collection, The (14 film):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 12. september 2013
En aften med Hitch
Saboteur ***

Patriotisk spionmelodrama som ofte hyldes til skyerne af mange kritikere. Den hører nu ikke efter min mening til de tunge værker, men den er velfortalt og spændende. Cummings og Lane udgør et godt filmpar. Slutscenen blev en lille klassiker.

Shadow of a Doubt ***1/2

Den pikante thriller som Hitchcock selv betragtede som sin bedste indsats er en intens, psykologisk leg med vores bevidsthed, sat ind i en tilsyneladende tilforladelig ramme, en lille amerikansk flække. Mesterens evne til at skabe suspense i de mest dagligdags gøremål - og overlegent manipulere sit publikum - når faktisk et zenit i denne film og værket indeholder faktisk nogle af hans mest originale idéer. Både Theresa Wright og Joseph Cotten leverer pragtpræstationer, men læg også mærke til Hume Cronyn og Henry Travers i morsomme biroller!
At "I tvivlens skygge" står i hovedværkernes skygge og generelt ikke betragtes som én af Hitchcocks vægtigste film er i grunden ejendommeligt.

Rope **1/2

Teknisk problematisk thriller, hvor Hitchcock for alvor måtte gå i tænkeboks for at løse de mange vanskeligheder han stødte ind i under optagelserne. Resultatet er en lidt blandet fornøjelse, men spændingen er nogenlunde usvækket filmen igennem, omend James Stewart kommer lige lovlig hurtigt på sporet af de to psykopater!

Rear Window ****

Top-notch Hitchcock der uden besvær placerer sig på TOP-10! En afsindig veldisponeret filmrytme, stjernespil fra Stewart og Kelly og Raymond "Perry Mason" Burr, udgør tilsammen en fantastisk enhed. Og Thelma Ritter tilfører filmen en helt nødvendig energi som den koleriske massøse. Voyeur-filmen par excellence!

The Trouble with Harry **1/2

Letvægter-Hitchcock som efter sigende skulle have moret ham selv en del. Den er også ret sjov, men vanskeligt at pege på at det er en film af Mesteren. Faktisk kunne den lige så godt være lavet af en hvilken som helst anden engelsk instruktør med lidt sans for komedier.

The Man Who Knew Too Much ***

Meningerne er delte om dette remake af en af Mesterens tidlige engelske film. Jeg foretrækker personligt denne der er væsentligt mere fiks, blankpoleret og spændende. Reginald Nalder er perfekt som attentatmanden, og vi danskere kan jo glæde os over Mogens Wieth som ambassadøren!

Vertigo ****

Hitchcocks absolut mest personlige film hører kuriøst nok også til blandt dem der ikke rangerer som en indiskutabel klassiker! Det er egentlig forståeligt nok, for det er faktisk ikke nogen særlig tilgængelig film, navnlig måske fordi rammehistorien er NOGET utroværdig og mildest talt hel åben for fortolkning. Men filmen har efter sin fremkomst langsomt fundet sit publikum og regnes idag for Mesterens hovedværk. Min egen oplevelse af filmen er, at det er en drøm som vi træder ind i, en sjælelig stemning som unddrager sig al fornuft og som viser, at menneskesindet tilsyneladende er bundløst og fyldt med irrationalitet. På den måde er der en god bunke Freud i EN KVINDE SKYGGES, men jeg synes samtidig at den transcenderer perioden den er lavet i og tilbage står en dybt passioneret bekendelse, en personlig tilståelse kunne man måske sige. Det er dén af Hitchcocks film man aldrig rigtig bliver færdig med.

Psycho ****

Ikke MIN personlige Hitchcock-favorit, men en uomtvistelig klassiker det kan ikke diskuteres! Flere ord behøver vel ikke at følge denne legendariske film.

The Birds ***1/2

Selvom der er elementer ved "The Birds" som jeg ikke bryder mig om, er jeg ret imponeret over dens tekniske bedrift. Ellers ser jeg mest filmen som en bizar spændingsfilm og mindre en gyser. Angrebet på huset om natten er eminent godt drejet - her har Mesteren virkelig greb om tingene og enhver der har set dén scene må medgive, at det er mareridtet par excellence han skildrer her!

Marnie ***

Håbløst undervurderet Hitchcock som ganske vist ikke syner af meget første gang man ser den. Men når man vender tilbage folder der sig en dybt passioneret og betændt historie ud, som man bliver helt suget ind i. En rigtig Freudianer af en film, hvis man da sætter pris på sådan noget. Jeg selv afstår i den forbindelse (den gode doktor er overvurderet!) men filmen er godt drejet og tegner sig som den sidste væsentlige film fra Mesterens hånd - bortset fra Frenzy.

Torn Curtain **1/2

En af Mesterens mindre film er stadigvæk en habil thriller, omend man ikke kan se på Julie Andrews uden at frygte at en sang er ved at undslippe hendes læber. Ellers en god cast og et plot der stort set holder.

Topaz **1/2

En af Hitchcocks mest omdiskuterede film er faktisk en ganske underholdende spionthriller, omend den er lidt for omstændelig, navnlig i begyndelsen. Men afsnittene på ambassaden er gode. En god cast hjælper også gevaldigt på tingene. Blot kunne man have forventet en mere tidssvarende stil, men Mesteren var begyndt at blive lidt rusten på dette tidspunkt.

Frenzy ***1/2

Hitchcock er i fin form i denne hans sidste væsentlige film. En rå og brutal thriller, hvor der ikke lægges fingre imellem (Hitch indså at han måtte følge med tiden!) og et iørefaldende og hypnotiserende score af Ron Goodwin. Et iskoldt og beregnet gys hele vejen igennem, der faktisk er en ret uforglemmelig oplevelse!

Family Plot **1/2

Mesterens sidste thriller er en noget halvbagt sag, hvor han mixer en cocktail af clairvoyance med pengeafpresning og mord. Meget charmerende bagatel, men den lægger ikke en milimeter til hans samlede produktion. Fiks men tom. Hitch skulle være stoppet efter "Frenzy-vildt raseri", som jo var et direkte højdepunkt.

Skriv din egen anmeldelse af House of Hitchcock Collection, The (14 film) - klik her

Start en debat om filmen House of Hitchcock Collection, The (14 film) - klik her

Start en debat om denne udgave af House of Hitchcock, The (14 film) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45