Kæledyrenes hemmelige liv 1 og 2
Kæledyrenes hemmelige liv
Når vi er hjemme, leger vi med dem, går tur med dem, kæler for dem og fodrer dem. Men hvad laver vores hunde, katte, undulater, skildpadder, marsvin og så videre, når vi ikke er hjemme? Den lille terrier Max venter tålmodigt på, at hans elskede Katie kommer hjem igen. I hvert fald indtil den dag, hvor hun kommer hjem med selskab til ham: et stort, pjusket gadekryds ved navn Duke. Deres strid om, hvad der er dit og mit ender katastrofalt, da de mister deres hundetegn og kommer i kløerne på kaninen Snefnug, der har organiseret alle New Yorks forladte kæledyr i en hemmelig hær i byens kloakker. Heldigvis bliver de savnet af den forkælede skødehund, Glitter, der er håbløst forelsket i Max, og hun får organiseret ejendommens andre kæledyr i en redningsaktion, der får sat store dele af New York på den anden ende. Og alt skal klares, inden deres ejere vender hjem fra arbejde.
Kæledyrenes hemmelige liv 2
Kæledyrenes hemmelige liv. Da hunden Max' ejer Katie bliver gift og får et barn, bliver Max' liv vendt på hovedet, og i overbeskyttende nervøsitet for barnets liv tager han med den lille familie på landferie. Her møder Max den ældre hyrdehund Rooster, som instruerer ham i at styre sin frygt, hvilket viser sig at komme Max til gode, da han kommer hjem igen: Han og de andre kæledyr må nemlig ud og redde en hvid tiger.
|