An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Faces of Death  (DVD) Faces of Death

Udgivet 7. oktober 2008 GGV2210 / UPC# 742107221093

Laserdisken (DK)
Pris: 199.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Independent - 1978
Ungarn - Farve - 155 min
Ønskeliste
Dokumentar
Filmens specifikationer
Original titel: Faces of Death
Dansk titel: Dødens ansigter
Instruktør: Conan le Cilaire
Medvirkende:
  Michael Carr
  Thomas Noguchi
Stikord: Independent Film
Snuff-film
Video Nasty
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   NTSC DVD-pladen har regionalkoden 1.Region:
Oprindelse:  USA

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 2

Gennemsnit: 5.5 ud af 10

Du kan også stemme.   


Faces of Death:

Dette er sandynligvis en af de mest omtalte video-serier nogensinde. Faces of Death undersøger dødens mange forklædninger i ultra close-up. Disse brutale film vil stensikkert chokere, forarge, forfærde og vække afsky og er bestemt ikke beregnet til folk med svagt hjerte. Dette er den originale, ægte Faces of Death. Ofte imiteret. Aldrig overgået.

Den første film i serien indeholder et ondskabsfuldt pit bull-slagsmål; babysæler, der bliver banket med køller; abehjerner; en mand, der sætter ild til sig selv; en henrettelse i en elektrisk stol; San Francisco kultister, der spiser menneskelige organer; en selvmordsspringer, der tager sit sidste hop; en visit hos et slagtehus; et alligatorangreb og et besøg hos en obducent.
Tekst fra omslag

Brugerne skriver om Faces of Death / Fact or Fiction?:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 19. januar 2017
The Grim Reaper
Selvom det ikke i alle tilfælde er til at afgøre om der er tale om fake eller ej og "retspatologen" der indleder filmen blot er en skuespiller, så rummer denne notoriske kultfilm alligevel et perspektiv der går videre end blot exploitation og sensation. Det er en demaskering af de realiteter som døden indebærer og som vi i vores moderne tilværelse har pakket væk og ikke vil forholde os til. Om dette slag i ansigtet som filmen markerer, er nødvendigt for at man for alvor kan forholde sig til vores allesammens uundgåelige skæbne, nemlig at gå helt til grunde på den ene eller anden måde, er nok et spørgsmål om personlige præferencer, men det er umuligt ikke at blive berørt af den. Mange af optagelserne er i hvertfald dokumentation af virkelige tragedier og katastrofer, eksempelvis - som de mest rystende - en politibelejring af et hus hvor en familiefader er gået amok og åbnet ild og den voldsomme flyulykke i San Diego i 1978, hvor et passagerfly kolliderede med et mindre fly. Det korte af det lange er, at man ikke kan sidde denne film igennem uden at få vakt en masse eftertanke til livs. På den anden side, hvis man kun ser filmen som en perversitet, så vil man ikke kunne lade den virke på sig. Alt efter hvilket ståsted man har i livet vil man enten kunne betragte den som et personligt vidnesbyrd om livets forgængelighed og åndens evighed, eller også som en ironisk kommentar til vores arts ligegyldige og tilfældige eksistens og udtrækning i tid. Det er denne åbenhed for fortolkning der gør filmen så utroligt fascinerende og fuldkommen uafrystelig.

Anmeldt af lookalot, København K 22. august 2010
Absolut rædselsfuld filmserie! Exploitation af værste skuffe! Ingen bør støtte dette "sindsyge projekt" ved at købe eller at se filmene. Sørgeligt at nogle mennesker vil gå SÅ lavt for at tjene penge.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 5. oktober 2008
Fortræffelig mondo-underholdning
Dette er klassisk mondo, men den har fået en ekstra skrue. En del af det er fake, der er næppe noget "snuff" i filmen, men der er en masse døde mennesker, obduktioner mv. Er man tilhænger af genren er Faces of Death en "must". Er man til splatter er den også god. Lider man af sarte fornemmelser overfor lig, dødsfald og dyremishandling, så bør man nok gå udenom. Faces of Death vippede i øvrigt Star Wars af pinden som nr. 1 på biografhitlisten i Japan.

Anmeldt af Monkeyman, København S 17. august 2007
En ven viste mig det her lort, og kan kun sige at man er syg i skallen hvis man opfatter Faces of Death som underholdning. Ren snuff, føj for satan.

Ret din egen anmeldelse af Faces of Death / Fact or Fiction? - klik her

Start en debat om filmen Faces of Death / Fact or Fiction? - klik her

Start en debat om denne udgave af Faces of Death - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45