An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Frank Sinatra Collection, The (Blu-ray) (BD) Frank Sinatra Collection, The (Blu-ray)

Udgivet 5. maj 2015 af Warner Bros. WHV1000530534 / UPC# 883929448166

Frank Sinatra Collection, The (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 599.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Frank Sinatra Collection, The (5 film) - 1945-1964 Ønskeliste
TV-system:  NTSC Blu-ray-pladen har regionalkoden 0.Region:
Oprindelse: USA
Uden danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 1

Gennemsnit: 7.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


The Frank Sinatra Collection

Anchors Away (1945)

Joe og Clarence er to sømænd, der har et par dages ferie i Hollywood. Joe ønske at more sig og mødes med sin kæreste, Lola. Clarence på den anden side ønsker blot at møde en pige. De støder på en lille dreng, der er løbet væk hjemmefra. De følger ham hjem og møder her hans smukke tante Susan. Clarence forelsker sig straks i hende og beder Joe om hjælp til at få Susan til at falde for ham. Men snart forelsker Joe sig også i Susan. Hvad skal han nu gøre?

On the Town (1949)

Tre sømænd har 24 timers landgang i New York, hvor de alle forelsker sig. Chip (Frank Sinatra) møder kvindelig taxachauffør, Ozzie (Jules Munshin) falder for en pige, der studerer oldstensalderen, og Gabey (Gene Kelly) taber sit hjerte til pin-up-pigen Ivy på en plakat. Sammen bruger de alle det meste af dagen på at lede efter Ivy. Om aftenen skilles de tre venner. Chip og Ozzie tager af sted med deres nye bekendtskaber, mens Gabey fortsætter sin søgning alene.

Guys and Dolls (1955)

Frank Loessers skelsættende Broadway-musical, filmatiseret i 1955 af Joseph L. Mankiewicz, er et af genrens absolutte højdepunkter og en af disse filmmusicals, hvor de forkerte skuespillere får hovedrollerne. Marlon Brando og Frank Sinatra virker temmelig fejlanbragte, hvorimod Vivian Blaine og Stubby Kaye, der begge var med i Broadway-udgaven, bevæger sig som fisk i vandet. Handlingen udspiller sig blandt spillefugle og gangstere i 1920'ernes New York.

Ocean's 11 (1960)

Det er nytårsaften i Las Vegas. Roulette-hjulene drejer, kortene blandes, mønterne i spilleautomaterne klinger, champagnepropperne springer, det store show er i gang... og så går lyset ud. Det perfekte øjeblik at stjæle et kys eller en jeton på 25 dollars. Men for Danny Ocean og hans 10 forbrydermakkere er øjeblikket perfekt til at stjæle flere millioner. Danny Ocean og hans slæng spiller en flok soldaterkammerater, der har udtænkt en snedig plan. De lukker for al strømforsyning til Las Vegas, samtidig med at de trænger ind i fem store kasinoers bankbokse og tømmer dem.

Robin and the 7 Hoods (1964)

Handlingen udspiller sig i mafiabyen Chicago under depressionen. Her forsøger bossen på nordsiden, Robbo (Frank Sinatra), at tippe balancen i magtkampen mod sin gangsterrival Guy Gisborne (Peter Falk). Robbo iscenesætter sig selv som en moderne Robin Hood bag en godgørende facade, mens han fupper de rige, snupper sin del af byttet og giver resten til de fattige. Øvrige medvirkende: Dean Martin, Sammy Davis Jr., Bing Crosby og Barbara Rush.

Brugerne skriver om Frank Sinatra Collection, The (5 film):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 20. april 2016
Flabede Frank

Anchors Away **1/2

Kelly og Sinatras første film sammen, hvor Kelly også var medkoreograf, er en noget langstrakt affære om to fyre fra flåden, der forelsker sig i et par piger, mens de er på orlov. Endog meget smuk farvefilm, og udført med stor omhu for detaljen, men stort set plotløs og med kun en enkelt mindeværdig sang, nemlig Sinatra der synger "I Fall In Love To Easily" i Hollywood Bowl. Filmen huskes iøvrigt også for det energiske animationsafsnit, hvor Kelly danser med musen Jerry. Dét afsnit er blevet en mindre klassiker.

On the Town ***1/2

Energisk og underholdende musical med evigt dansende Sinatra, Kelly og, nu også hedengangne, Ann Miller. Festlig eskapisme som det er lidt vanskeligt at afklare hvad man skal stille op med, men nogengange er stil et mål i sig selv!

Ocean's 11 **1/2

Mindst lige så meget stil som i Clooney-filmen, og med mindst lige så lidt kunstnerisk fylde. Men en fin time-killer.

Robin and the 7 Hoods ***

Sprudlende og festlig film med en stjernespækket cast. Forbudstiden danner rammen om en underholdende historie om to rivaliserende gangstere (Sinatra og Peter Falk) og deres lejesvende.

Skriv din egen anmeldelse af Frank Sinatra Collection, The (5 film) - klik her

Start en debat om filmen Frank Sinatra Collection, The (5 film) - klik her

Start en debat om denne udgave af Frank Sinatra Collection, The (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45