An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Dunkirk  (DVD) Dunkirk

Send mig en mail, når den udkommer

Dunkirk  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 199.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Udkommer 18/12-2017

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Warner Bros. - 2017
USA - Farve - 106 min
Ønskeliste
ActionDramaKrigsfilm
Filmens specifikationer
Original titel: Dunkirk
Instruktør: Christopher Nolan
Medvirkende:
Tommy  Fionn Whitehead
Gibson  Aneurin Barnard
Commander Bolton  Kenneth Branagh
Farrier  Tom Hardy
Colonel Winnant  James D'Arcy
French Soldier  Damien Bonnard
Grenadier  Lee Armstrong
Irate Soldier  James Bloor
Mr. Dawson  Mark Rylance
Peter  Tom Glynn-Carney
Vis alle medvirkende...
Stikord: 2. Verdenskrig
Based-on-a-true-story
Redningsaktion
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England

Uden danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 8

Gennemsnit: 8.5 ud af 10

Du kan også stemme.   


Dunkirk

Christopher Nolan gør aldrig noget simpelt, så hans historie om evakueringen fra Dunkirk er naturligvis også mere kompliceret, end man umiddelbart skulle tro.

Vi er i 1940 i slutningen af maj. 400.000 allierede soldater er strandet i Frankrig ved byen Dunkirk. De er omringet af fjender, så en evakuering til søs er eneste løsning. Men det er lettere sagt end gjort. Historien i Dunkirk består af tre elementer: Vi følger soldaterne, der er strandet. Vi følger de civile både, der sejler over fra England i et forsøg på at redde de unge mænd. Og vi følger en håndfuld piloter i luftrummet over dramaet, der forsøger at beskytte soldater og både fra fjendens kugler og bomber.

Det specielle ved Dunkirk er, at den er fortalt på tre forskellige tidslinier. Soldaternes historie strækker sig over en uge. Bådene fra England sejler frem og tilbage på en dag. Og flyene, der yder beskyttelse, er blot på vingerne i en time. En uge, en dag, en time. Men på trods af de forskellige tidslinier udspiller de tre historier sig side om side i et fortælleteknisk greb, der er lige så effektivt, som det er elegant.

Og så er der selve dramaet.

I modsætning til Saving Private Ryan eller lignende krigsfilm er Nolan ikke interesseret i et blodbad med afrevne lemmer, der flyver til højre og venstre. Han er heller ikke ude på at skabe et detaljeret historisk dokument, der fanger hver detalje omkring det virkelige drama. Nej, Nolan er interesseret i frygten. Den panik, der griber soldaterne, som står fuldstændig forsvarsløse på stranden. De kan nærmest se deres hjemland på den anden side af vandet, men de er ude af stand til at nå derhen uden hjælp udefra. Ved hjælp af billeder og lyd fanger Nolan soldaternes drama i en intenst, altomsluttende audiovisuel oplevelse, der nærmest udspiller sig som én lang, kompromisløs actionscene.

Dunkirk er imponerende på mange niveauer. Den er uhyggeligt gennemført på et teknisk plan. Den har en interessant indgangvinkel og anderledes måde at fortælle sin historie på. Vigtigst af alt, så får den krigsdramaet til et virke nærværende og konkret, men den sætter samtidig gang i større tanker, der får én til at overveje, hvordan en krig som 2. verdenskrig ville forløbe i dag. På den måde er Dunkirk en rå og intens oplevelse, der alligevel inderholder momenter, der næsten kun kan beskrives som poetiske.
David

Brugerne skriver om Dunkirk (Christopher Nolan):

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 21. august 2017
Stand by me
Christopher Nolan siger, at han har villet lave en film om sammenhold og påvise, at når vi handler solidarisk, kan vi udrette det utrolige. Det er en spændende ambition i en tid, hvor blind neoliberalisme er blevet en religion, der nødvendigvis må anfægtes.
Man kan imidlertid stille spørgsmål til, hvorvidt Nolan kommer i mål med sin hensigt.
Filmen er billedmæssigt flot, indtil det imponerende, og kan selvfølgelig ses alene af den grund. Men så melder nogle dramaturgiske skavanker sig. Først og fremmest begynder man at spørge sig selv om fortælleformen med de mange tidsforskydninger understøtter historien eller bryder den unødvendigt op. Der er nok ingen tvivl om, at det et par gange har den effekt, at vi suppleres med en viden om en persons skæbne allerede før noget skæbnesvangert finder sted, og at det kan bevæge os i øjeblikket. Det kan så træde i stedet for et engagement i personen, som ellers er vanskeligt at opbygge fordi de fleste af filmens personer optræder ganske fragmentarisk. Hovedindtrykket forbliver dog, at form og indhold kolliderer og kommer til at virke som et eksperiment, der ikke helt lykkes.
Man må også spørge sig, om Nolan lykkes med at få fortalt tydeligt om solidariteten, som det fordrede at bringe soldaterne hjem. Vi fornemmer dog nok en vis opofrelse.
Filmen tager sig - som andre Nolanfilm - imposant ud, men selvom mange soldater når helskindet hjem, gør filmen det ikke, i hvert fald ikke ved første gennemsyn. Men den bør nok have en chance mere.

Anmeldt af goggly, Brønshøj 20. august 2017
skuden synker
Det kunne have været en fed og meddrivende film om 2 verdens krigs helvede og man mindes de soldater der mistede livet- men for det første er historien forvirende, da scenerne skifter mellem noget der sker nu og noget der er sket, og man er ligeglad med filmens karekterer er døde eller levende. Scener med spitfire i luften bliver hurtigt trættende. Jeg foreslår at med i stedet ser en film som das boat eller andet...denne her film går desværre hurtigt til bunds som et af de skibe i filmen...

Ret din egen anmeldelse af Dunkirk (Christopher Nolan) - klik her

Start en debat om filmen Dunkirk (Christopher Nolan) - klik her

Start en debat om denne udgave af Dunkirk - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45