An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Letters from Iwo Jima (Blu-ray) (BD) Letters from Iwo Jima (Blu-ray)

Udgivet 4. april 2019 af Warner Bros. (DK) 1000155714 / UPC# 5051895033739

Letters from Iwo Jima (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 59.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.
TILBUD: Spar 40 kr - normalpris 99 kr
Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Malpaso Prod. - 2006
USA - Farve - 141 min
Ønskeliste
DramaKrigsfilm
Filmens specifikationer
Original titel: Letters from Iwo Jima
Instruktør: Clint Eastwood
Medvirkende:
Gen. Kuribayashi   Ken Watanabe
Saigo  Kazunari Ninomiya
Lieutenant Ito  Shidô Nakamura
Baron Nishi  Tsuyoshi Ihara
Shimizu  Ryo Kase
Nozaki  Yuki Matsuzaki
Captain Tanida  Takumi Bando
Admiral Ohsugi  Nobumasa Sakagami
Kashiwara  Takashi Yamaguchi
Hanako  Nae Yuuki
Vis alle medvirkende...
Stikord: Historisk
2. Verdenskrig
Iwo Jima
Japan
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Besøg filmens hjemmeside
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 20

Gennemsnit: 8.8 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

David
Lars

Letters from Iwo Jima

Anden del af Clint Eastwoods krigssaga om det store slag ved Iwo Jima øen fokuserer på den japanske side. Iwo Jima udgør den sidste forsvarslinie før de japanske hovedøer, så regeringsstyrkerne får besked på, at de skal kæmpe til sidste blodsdråbe for at holde amerikanerne tilbage. General Tadamichi Kuribayashi (Ken Watanabe) får ansvaret for soldaterne, men hans moderne metoder mødes med mistro blandt mændene. Efterhånden som det uundgåelige slag kommer nærmere, og det bliver tydeligt, at de hårdt prøvede mænd næppe vil overleve, slutter soldaterne nu alligevel op omkrig deres general.
David

Brugerne skriver om Letters from Iwo Jima:

Anmeldt af Extract, Dyssegård 12. januar 2017
Japanernes krig
Den ene halvdel af Eastwoods duologi om krigen på øen Iwo Jima og den har Eastwood tilsyneladende gjort en del mere ud af end den anden film, Flags of Our Fathers(2006).Filmen viser, både i de voldsomme krigsscener såvel som de mere stille scener, krigen futilitet og gru. Den er flot og spændende og lavet med humanisme. Selvom den er filmet i sort/hvid, så er den krig der skildres her det bestemt ikke. En japansk officer har medbragt sin ridehest på øen, for blot at miste den ved det første amerikanske bombardement af øen. Jeg ville ikke have gættet på, at Eastwood havde instrueret, hvis ikke jeg vidste det. Kan dog virke noget træg henimod slutningen.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 18. juni 2008
Japanske helte
Clint Eastwood kan stadig lave film, og hvis man er i tvivl kan man jo bare se denne. Ikke at den er et mesterværk, men det har han ganske givet heller ikke sat sig for. Med meget beskedne bevægelser tegner han et portræt af mennesker og ikke så meget andet, lidt ligesom i "Band of Brothers". Det er humanisme, det her handler om. Desværre kan Eastwood ikke dy sig for at stille sig lidt på bagbenene når det kommer til japanernes mentalitet, noget der er komplet ligegyldigt. Går man i krig, så går man sgu i krig uanset hvordan man vender og drejer det. Men ellers en fin film.

Anmeldt af Monkeyman, København S 19. maj 2008
BANZAI !!!
Clint Eastwood har med tiden ikke kun vist at han kan rende rundt og lege karl smart med én Magnum 45., men at han osse er én habil instruktør der kan sit kram.

For mig var ''Letters from Iwo Jima'' en rørende og tætsidende film, der styrkes af den brutale og rå realisme, der præger filmen hele vejen igennem.
Det japanske cast gør det fortrinligt i deres roller, og med den dygtige og stærk personlige skuespiller Ken Watanabe i spidsen som General Kuribayashi, kan det næppe blive bedre.

Desværre mangler filmen lige det ekstra indgrediens, der kunne ha' gjort det hele til et mesterværk.
Man alt i alt, så er ens penge ret godt langt ud, hvis man investere i ''Letters from Iwo Jima''.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 15. januar 2008
For kejser og fædreland
Det er en oplagt ide at skildre de samme krigshændelser fra to synspunkter, men i dette tilfælde er vægten lagt på så forskellige temaer, at vi ikke taler om en egentlig dobbeltfilm. I Letters from Iwo Jima kommer vi lidt tættere på soldaterne som personer og får dermed en mere traditionel tilgang til stoffet (end i Flags...). Som i den første film rejser Eastwood tvivl om hvorvidt soldaternes kamp er den samme som fædrelandets. Svaret giver han selv ved at følge udviklingen af Watanabe og Ninomiyas figurer. De kommer begge i tvivl om såvel den kejserlige æreskodeks som nytteeffekten af at holde stand på Iwo Jima.
Vi er i Ford-land, hvor figurerne tegnes med få streger og faren for karrikatur er overhængende. Denne fare afværgede Ford som regel med humor, som Clinten imidlertid ikke overdoserer. Vi står derfor ikke med noget mesterværk, men en meget habil gang filmhåndværk.
Om man synes den monocrome fotografering og andre nedtoninger (eks. lyd) gør noget godt for forståelsen af filmen kan diskuteres, jeg er i tvivl.

Anmeldt af Dr. Know, København N 23. august 2007
Jeg var ligesom med "Flags of our fathers" ikke synderlig imponeret. Handlingen er ofte for langsommelig og man bliver træt af japanere med anstrengte blikke der siger HAI og spæner rundt. Hvor "flags" havde noget at fortælle amerikanerne, så synes "letters" ikke at have noget på hjerte, andet end en håndgranat. Nu er jeg ikke til krigsfilm længere (takket være Irak lorten) og "letters" fandt jeg halvkedelig og ligegyldig. Mennesket i krig er ikke fascinerende og macho, det er en tragedie for alle parter og det største spild af tid og resourcer nogensinde. Det er også ved at skinne igennem på film. Kun i de "gode gamle" anden verdenskrigs film, hvor fjenden var sådan rigtig "ond" virker stadig. En god krigsfilm? Se Ørneborgen!

Anmeldt af Kasper, Aalborg 7. august 2007
Letters from Iwo Jima
19. februar 1945. På den lille vulkanø Iwo Jima ca. 600 km syd for Tokyo får generalløjtnant Tadamichi Kuribayashi og hans japanske styrker nok at se til, da en kæmpe amerikansk styrke går i land fra Stillehavet. Det bliver stillehavskrigens mest blodige slag, og det varer uventet længe, for selv om oddsene er uhyggeligt ringe, har de stolte japanere ikke i sinde at give op så let.

En udmærket Krigsfilm fra Clint Eastwood og Steven Spielberg, men synes dog også det bliver lidt langtrukket ind imellem.

Anmeldt af windfeldt, Nørresundby 3. juli 2007
Historier fra dybet
Filmen er en kraftpræstation af Clint Eastwood ingen tvivl om det, den kan dog ikke komme op på Million Dollar babys klasse.
Historien handler kort og godt om japanernes syn på den amerikanske invasion af øen Iwo Jima.
man følger to helt afgørende roller i filmen den ene er general kuribeyashi og den anden hedder saigon.

man følger så deres bevæggrunde hvordan de kom til Iwo jima og om hvordan deres forhold var til deres kære.
Historien er for så vidt sympatisk, men den bliver lidt langstrakt til sidst løber filmen tør for ideer og den gentager noget af det samme igen.
men det rokker ikke ved at den er meget følelsesladet med gode skuespillspræstationer og en sikker instruktion af Eastwood.

Anmeldt af Thrane, Horsens 29. januar 2007
Flot film af Eastwood
Jeg har netop set denne film ved FAFIDs Vinterfilmtræf 2007 i Megascope, Horsens og kan kun anbefale andre at se den.

Clint Eastwood har igen skabt noget der ligner et mesterværk i mine øjne.

Filmen fortæller om invasionen fra japanernes side og følger to nære venner, som tjener den japanske hær og slås for at overleve kampene, mens de må se hvordan deres venner må bukke under for døden på uundgåelig vis

Selve historien bygger og handler om den virkelige general Kuribayashi, spillet af en af mine favorit skuespillere, Ken Watanabe (også kendt fra "Mit Liv Som Geisha" og "The Last Samurai"), som fortsatte med at forsvare øen til det sidste, selvom kampene nærmede sig den uundgåelige konklusion.

Gennem filmen følger man hovedpersonerne tæt og man får et godt kendskab til deres liv og personlighed, hvilket gør filmen meget intens, selv om der ikke i starten er de store krigshandlinger.
Disse bliver man dog ikke snydt for senere, når den amerikanske flåde påbegynder beskydningen af øen og derefter sætter omkring 20.000 soldater i land for at erobre øen.

Der er mange barske scener i filmen, som f.eks. når de japanske tropper beordres til at begå selvmord for at bevare deres ære.
Dette ligger så langt fra vores europæiske mentalitet at vi (jeg) undres, når man trækker splitten på en håndgranat og derefter holder den for brystet til den sprænger, efterladende kropsdele overalt i hulerne, de japanske tropper har gravet i forsøget på at forsvare øen...

Jeg vil ikke røbe flere detaljer fra filmen, men kun opfordre jer til at se den!

Der er helt bestemt noget at se frem til, når filmen får premiere i de danske biografet 23. februar!

Ret din egen anmeldelse af Letters from Iwo Jima - klik her

Start en debat om filmen Letters from Iwo Jima - klik her

Start en debat om denne udgave af Letters from Iwo Jima (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45