Udgivet 9. august 2018
af Fox-Paramount
|
N084790DSP01
/
UPC# 7340112744564 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Warner Bros.
-
2018
USA
-
Farve
-
140 min
|
 |
 
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
PAL
|
Region:
|
Oprindelse:
Danmark
|
Med danske tekster
|
Tekster: |
Dansk Norsk Svensk Finsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Ready Player One
Året er 2045. Verden er på randen af kaos og sammenbrud, men folk har fundet tilflugt i OASIS - et omfattende virtuelt univers, skabt af den geniale og excentriske James Halliday. Da Halliday dør, efterlader han sin enorme formue til den første person, som finder et digitalt "Easter egg", som han har skjult et sted i OASIS. Det udløser en konkurrence, der spreder sig til hele verden. Da en ung fyr ved navn Wade Watts beslutter sig for at deltage i konkurrencen, bliver han trukket ind i en halsbrækkende og virkelighedsfjern skattejagt og et fantastisk univers af mysterier, opdagelser og farer.
Filmen er baseret på den populære pop-kultur bugnende roman af Ernest Cline, og Steven Spielberg har instrueret med en energi, der leder tankerne hen på hans bedste 80'er film!
|
|
Brugerne skriver om Ready Player One:
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
7. februar 2019
|
|
Højhastighedsfilm |
|
Sidst i 70’erne drejede Spielberg “1941”, som, for sin tid, var fortalt i hurtige billeder. Det faldt nogle kritikere for brystet. Spielberg forklarede, at det opskruede tempo blot var en forsmag på det tempo, arkadegenerationen kunne følge og ville kræve, hvis den skulle lokkes i biffen. Her får vi så vist nok et eksempel på, hvad mesteren mente med de ord. Fortællehastigheden i “Ready Player One” er høj; så høj at det undertiden kunne se ud som er den lavet udelukkende for hastigheden skyld. Men det skulle ikke undre mig om Astrali-generationen finder tempoet ganske fornuftigt. Billederne er imponerende, men den idelige høje hastighed truer med at gøre fartblind, og skjule dramaet. Fortællingen bliver ganske enkelt langtrukken, og en begyndende sløvhed sætter ind. Man kan imidlertid fornøje sig med at forsøge at følge alle spil-, film- og rockcitaterne undervejs, herunder ikke mindst den herlige hyldest til “The Shining” Hvis man gider køre filmen igen kan man forsøge sig lidt med FFW-knappen ind imellem, for forestillingen er mindst 30 minutter for lang. Det var imidlertid fornøjeligt at se, hvad Spielberg fandt på - her på sine ældre dage! han virker ganske legesyg.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
19. december 2018
|
|
OASIS |
|
I sit seneste udspil interesserer Spielberg sig så meget for hvad den nyeste CGI formår, at hans budskab om, at der findes en faktisk virkelighed med virkelige mennesker af kød og blod og sjæl, og at vi bruger alt for meget tid foran skærmer og i VR, ender med at drukne en smule og bliver liret af i de sidste par minutter. Han får aldrig styr på begge aspekter af sin fremtidsvision, men spændende er den - og en smule foruroligende. Det går imidlertid så hurtigt, at det kan være vanskeligt at få det hele med, og de mange referencer til spil og film er en god idé (filmens målgruppe kender formentlig ikke engang Kubrick af navn!), men det ender med at blive overkill. Ikke desto mindre en seværdig film, der selvfølgelig skal ses igen.
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
12. april 2018
|
|
Klar til en spiller |
|
Mens Spielbergs Oscarbait film er stuvende fuld af kendisser, så er der meget få kendte ansigter i denne. Det virker som om Spielberg bare støvsugede markedet for kendisser til The Post, så der ikke var nogen tilbage til Ready Player One. Da onlinesamfundet OASIS skaber dør, efterlander han en hemmelighed der som brugerne skal finde, et easter egg. Den der finder det, vinder samfundet til en værd af ½ bilion dollars. Det tiltrækker hovedpersonen, der er fattigrøv fra slummen(kaldet The Stacks) og hans online venner og nogen der er knap så fine i kanten. Turen rundt på æggejagten og de tre gyldne nøgler til at låse ægget op sender os bl.a. på en tur ind i Kubriks The Shining, som er virkeligt flot genskabt med nølgescener og kulisser derfra. De ukendte medvirkende gør det i øvrigt glimrende og så drysses med rund hånd af 80er hits på soundtracket. Uhyre vellavet og vellykket fremtidsfortælling, der dog ikke skal tages alt for alvorligt. Og ærligt talt bedre end Spielbergs Oscar bait film, The Post, for nu at give forbrugeroplysning.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Ready Player One - klik her
Start en debat om filmen Ready Player One - klik her
Start en debat om denne udgave af Ready Player One - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|