MI6
Ethan Hunt er tilbage i spidsen for et hold af agenter fra den super hemmelige Impossible Missions Force. En ladning plutonium er blevet stjålet, og Ethan får til opgave at stjæle det tilbage. Missionen går dog galt, og det farlige stof havner i hænderne på terrorgruppen The Apostles. IMF får en sidste chance til at vise, hvad de dur til, men deres jagt på den forsvundne plutonium kompliceres af, at CIA insisterer på at have en agent med på holdet, og det bliver også snart tydeligt, at ikke alle arbejder mod det samme mål.
Mission: Impossible - Fallout er den sjette film i Mission: Impossible-serien, og den samler direkte op fra den forrige film. Christopher McQuarrie er tilbage i instruktørenstolen, og sammen med sin frygtløse stjerne, Tom Cruise, har han skabt en film, der er endnu mere imponerende end den forrige. Fallout byder på en række opfindsomme spionsekvenser og nogle fantastiske, vilde stunts, der får én til at tabe både næse og mund. God, gedigen action fra start til slut, der ikke bare ender i computereffekter og leflen for laveste fællesnævner.
David
|