An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Cary Grant: The Movie Collection (21 film) (DVD) Cary Grant: The Movie Collection (21 film)

Udgivet 4. juni 2007 af Universal 8247997 / UPC# 5050582479973

Cary Grant: The Movie Collection (21 film) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. RKO Pictures - 1932-1964
USA - Sort/Hvid
Ønskeliste
DramaRomantikAdventureKomedieKriminalfilm
Filmens specifikationer
Original titel: Cary Grant: The Movie Collection
Medvirkende:
  Cary Grant
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England

Uden danske tekster

Sprog: Engelsk

Denne collection indeholder

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 2

Gennemsnit: 7.5 ud af 10

Du kan også stemme.   


Cary Grant Collection

Indeholder følgende 21 film:
  • Blonde Venus (Den blonde Venus, 1932)
  • Bringing Up Baby (Han, hun og leoparden, 1938)
  • Charade (Tre mand frem for en enke, 1963)
  • Father Goose (Den store ulv kalder, 1964)
  • The Grass is Greener (Blåt blod og amerikansk olie(-konge), 1960)
  • Gunga Din (1939)
  • I'm No Angel (Jeg er ikke nogen engel, 1933)
  • In Name Only (Mellem to kvinder, 1939)
  • Indiscreet (Indiskret, 1958)
  • The Last Outpost (Den yderste forpost, 1935)
  • Mr. Blandings Builds His Dream House (Jims ønskehus, 1948)
  • Mr. Lucky (En ærlig svindler, 1943)
  • My Favorite Wife (Min yndlingshustru, 1940)
  • None But the Lonely Heart (1944)
  • Once Upon a Honeymoon (Baronessen går under jorden, 1942)
  • Operation Petticoat (U-båden der rødmede, 1959)
  • She Done Him Wrong (1933)
  • Suspicion (Mistanken, 1941)
  • Sylvia Scarlett (1935)
  • That Touch of Mink (Sig det med mink, 1962)
  • The Toast of New York (1937)

Brugerne skriver om Cary Grant: The Movie Collection (21 film):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 29. januar 2015
Grand Grant
Blonde Venus ***

Ganske overbevisende filmdrama om Dietrich der er gift med Herbert Marshall der er ramt af stråling og derfor ikke har mere end et år tilbage at leve i, medmindre at han kan få den rigtige behandling. Hun beslutter sig derfor for at blive danserinde (dette er filmen hvor hun optræder i det berømte abekostume!) så de kan skaffe de nødvendige penge. Men kærligheden kommer på tværs, i skikkelse af Cary Grant (i sin første filmrolle) og problemerne begynder at hobe sig op for familien. Noget langtrukken sine steder, men meget velspillet af hele ensemblet af skuespillere og overraskende moderne for så tidlig en talefilm. Hvis man synes at gamle film er noget bras, så kan man jo starte med at se denne her.

Bringing up Baby ****

Måske den bedste af alle screwball-komedier! Cary Grant og Katherine Hepburn er det perfekte par og den ene vanvittige scene følger efter hinanden i et tempo der er helt forrygende og som vil begejstre nogle og give andre migræne.

Charade ***1/2

Klassisk kriminallystspil med en Cary Grant og en Audrey Hepburn der leverer noget af det bedste i deres karriere. FIlmen tilhører dog det beåndede script af Peter Stone og Mancinis pulserende musik.

Father Goose **1/2

I sin næstsidste filmrolle spiller Cary Grant en whiskydrikkende amerikaner der af det britiske militær presses til at overvåge flytrafikken på en Stillehavsø under 2. verdenskrig. Til at begynde med glæder han sig over at han i det mindste er alene på øen, men freden bliver snart brudt da en fransk lærerinde (dejlige Leslie Caron) indfinder sig sammen med nogle meget uopdragne skolepiger. Mildt underholdende komedie der afgjort er bedst i den første halvdel og har svært ved at holde rytmen resten af tiden. Meget smukke farvebilleder af Charles Lang.
Helt sikkert værd at se og Grant og Caron er et godt filmpar.

The Grass is Greener ***

Cary Grant og Robert Mitchum går rundt i nogle stuer og kæmper om kvindernes gunst. Glitrende produktion med stort set intet indhold, men masser af stjernestøv og charme.

Indiscret **1/2

Tilbagelænet fluff med to af Hollywoods største ikoner. Bedst til en søndag eftermiddag med fruen, men hører ikke til de film der skal ses en gang om året!

The Last Outpost **1/2

Rimeligt underholdende melodrama om to soldater der samarbejder om kampen mod kurderne, men samtidigt er dødelige fjender fordi de begge elsker den samme kvinde. Claude Rains og Cary Grant er gode sammen og pigen spilles af den lidt kedelige Gertrude Michael. Fint sat i scene men uheldigvis også en smule afliret til sidst, hvor komikken tager for meget over. Dog ganske seværdig eftermiddagsfilm.

Mr. Blandings Builds His Dreamhouse ***

Intelligent og dialogdreven komedie med storspil af Grant og Loy som et ungt moderne ægtepar der har det hele i livet, men drømmer om et hus på landet - også fordi at det er prestigefyldt! Virkelig godt skrevet film der på underfundig men samtidigt også skarp måde sætter fingeren på opsvingets USA og de komplikationer snobberi og tingstyranni kan føre med sig. Filmen er fyldt med morsomme optrin og morsomme replikskifter. Læg særligt mærke til en scene hvor en ung Lex Barker, som sjakbajs, taler fagsprog med ægteparret!

My Favorite Wife ***

Ganske morsom romantisk komedie om en mand der efter tilsyneladende at have mistet sin kone i et skibsforlis gifter sig med en ny kvinde. Men da det viser sig at hustruen i dén grad er i live og vender tilbage til familien, bliver tingene ganske indviklede. Irene Dunne og Cary Grant er endnu engang et herligt filmpar og repeterer på en vis måde deres roller fra "The Awful Truth", men filmen er selvfølgelig sin egen. Historien er skrevet af Leo McCarey og filmen instrueret af Garson Kanin. Musik af Roy Webb og fotografen var Rudolph Maté.
Senere genindspillet med Doris Day og James Garner i 1963 som "Move over, Darling", på dansk "Hjælp, jeg har to koner!".

Operation Petticoat ***

Morsom farce med en veloplagt Cary Grant som kaptajnen der får til opgave at gøre SEA TIGER kampdygtig igen. Men der kommer nogle blondiner på tværs. Luftig og facil underholdning.

Suspicion ***1/2

Filmen der over for et lamslået publikum introducerede Cary Grant som en dyster ægtemand der muligvis stræber sin kone (Joan Fontaine) efter livet. Klassisk Hitchcock-film. Mange klassiske øjeblikke, som f.eks. mælkeglasset og Scrabble-spillet.


Skriv din egen anmeldelse af Cary Grant: The Movie Collection (21 film) - klik her

Start en debat om filmen Cary Grant: The Movie Collection (21 film) - klik her

Start en debat om denne udgave af Cary Grant: The Movie Collection (21 film) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45