An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Assassination of Jesse James,           The (Blu-ray) (BD) Assassination of Jesse James, The (Blu-ray)

Send mig en mail, når den udkommer

Assassination of Jesse James,           The (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 59.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Udkommer 4/4-2019

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Warner Bros. - 2007
USA - Farve - 160 min
Ønskeliste
DramaKriminalfilmWestern
Filmens specifikationer
Original titel: Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford, The
Dansk titel: Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford
Instruktør: Andrew Dominik
Medvirkende:
Jesse James  Brad Pitt
Zee James  Mary-Louise Parker
Mary James  Brooklynn Proulx
Tim James  Dustin Bollinger
Robert Ford  Casey Affleck
Charley Ford  Sam Rockwell
Wood Hite  Jeremy Renner
Frank James  Sam Shepard
Ed Miller  Garret Dillahunt
Dick Liddil  Paul Schneider
Vis alle medvirkende...
Stikord: Biopic / biografisk
Historisk
Jesse James
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 14

Gennemsnit: 8.6 ud af 10

Du kan også stemme.   


The Assassination of Jesse James

Jesse James (Brad Pitt) var Amerikas første rigtige berømthed. Der er blevet skrevet utallige bøger omkring USA’s mest kendte fredløse – alle farverige og fascinerende med fokus på hans kolossale larger-than-life offentlige person og vovede bedrifter; og de fleste af dem indeholder kun tilfældige referencer til sandheden. For dem, han overfaldt og røvede, og for familierne til dem, han dræbte, var han en gemen kriminel, men i avisernes sensationsprægede nyhedsartikler og billige bøger, der fortalte om James Banden gennem 1870’erne, var Jesse genstand for stor ærefrygt og beundring.
     Artiklerne mente, at han var Robin Hood, for han udså sig bankerne og jernbane-baronerne, som udnyttede fattige farmere. Han var en mand med en tragisk sag, en forbundssoldat, der blev såret og uretfærdigt behandlet og derfor slog tilbage mod Unionen, der ødelagde hans liv. Og mest vigtigt, så repræsenterede han det sidste af det vilde vesten over for den befolkning, der nu levede et mere civiliseret liv – et symbol på frihed og den amerikanske ånd. En karismatisk rebel, der undslap loven og fulgte sine egne love - på alle måder en legende!

Året er 1881, og Jesse er 34 år. Efter et togrøveri bryder Jesse med sin bror Frank (Sam Shepard), som føler, at det er på tide at droppe livet som fredløs til fordel for en mere sikker tilværelse. Dusøren på Jesses hoved er steget mere, end banden nogen sinde kunne drømme om at få ind på deres kup. Hvad skulle forhindre dem i at forråde ham eller skyde ham for penge og sikkerhed? Loyalitet? Eller måske frygt? Eller begge dele?
     Blandt Jesse James’ største beundrere var Robert Ford (Casey Affleck), en idealistisk og ambitiøs ung mand, der gennem hele livet håbede på en dag at kunne ride sammen med sit idol. Hvilket også skete, da hans bror Charley Ford (Sam Rockwell) fik ham med i banden. Han havde aldrig forestillet sig, at historien efterfølgende ville omtale ham som den beskidte lille kujon, der skød Jesse i ryggen.
     Men hvem var Jesse James – bag folkloren og avisartiklerne? Og hvem var den 19-årige Robert Ford, der var i stand til at gøre det, som lovens håndlangere i 10 stater ikke kunne? Hvordan blev de venner, og hvad skete der i dagene og timerne, før skuddet endte en mands liv og blev definitionen af en anden mands liv?
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Assassination of Jesse James, The:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 12. december 2008
Han skød J.J.
Måske vil man have ekstra meget ud af denne film, hvis man er bekendt med de historiske kendsgerninger, eller også er man bedst tjent med ikke at kende dem. Under alle omstændigheder er det en fængslende psykologisk "analyse" af ikke bare det kriminelle sind, men af datidens menneske måske? Det er vel dét der menes med social realisme, som en anden er inde på. Et forsøg på at trænge ind i tidens måde at tænke på. Om det er lykkedes er nok en smagssag, for mange vil måske lade sig lulle i søvn af den ret lange spilletid. Men man bør hænge på, for der er masser af stemning, gode præstationer og flotte billeder.
Fin ledsagemusik af Nick Cave.

Anmeldt af Kasper, Aalborg 25. maj 2008
Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford
Alle i 1880’ernes Amerika kender Jesse James.
Han er nationens mest berygtede forbryder og jages af lovens lange arm i ti stater. Han er også landets største helt og lovprises af folket som en anden Robin Hood.

Robert Ford Ham er der ingen, der kender. Ikke endnu. Men det har den ambitiøse 19-årige tænkt sig at lave om på. Han bliver ven med Jesse og rider sammen med hans slæng. Og hvis det ikke gør Ford berømt, så finder han på noget andet og mere dødbringende.

Filmen starter med at være en del kedelig efter min smag, men hen i filmen stiger spændingen dog, og især den sidste time synes jeg, var rigtig god, men filmen får dog ikke mere end 2 stjerner af mig, selv om Ridley/Tony Scott har haft en hånd med i spillet.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 11. april 2008
Revisionisme
Det er fristende at placere filmen i skuffen med revisionistiske westerns, hvis sigte bl.a. var at tilføre westerngenren en form for social realisme (ikke at forveksle med socialrealisme). Den fremtræder elegisk og revisionistisk i sin stil, men handlingen koncentrerer sig imidlertid tilsyneladende om noget helt andet end at forsøge at vise "hvordan det var". Dominik interesserer sig for kendisproblematikken. Hvorledes sikrer Jesse James sig sin fortsatte celebretystatus, nu da hans karriere evidentligt er for nedadgående? James vælger at lade en fan komme sig så nær, at problematikken omkring uindskrænket tilbedelse, bliver drivkraften i filmen og bevægelsen mod "martyrdøden", som James i realiteten selv arrangerer. Han udfordrer Ford ved at sige, at han aldrig kan blive som James, inviterer ham til sit hjem og forærer ham et flagrant våben.
Filmen opererer i samme elegiske toneleje som McCabe and Mrs Miller eller Days of Heaven, hvilket understreges fint men uden subtilitet af Nick Caves score. Brad Pitts spil fremstiller Jesses figur skrupelløs og stærkt i historien godt fulgt op af Afflecks præstation som den næsten elskovssyge kujon. Vi får Sam Shephard i en cameo, der medvirker til at understrege, at James-bandens tid er omme.
Roger Deakins (No Country for Old Men) understreger for anden gang i løbet af kort tid sin evne for at lade landskabet spille en aktiv, næsten afgørende rolle i udformningen af mændenes karakter. Og billederne passer godt til den dvælende rytme, hvor Dominik giver sig god tid til karaktertegning.
Filmen er - heldigvis - lang, men kører dramatisk set lidt tomgang i en for lang midterperiode. Det skæmmer en ellers yderst seværdig film, der i løbet af den seneste tid føjer sig til spetakulære westerns - jeg tænker på 3:10 to Yuma og No Country for Old Men.

Anmeldt af Monkeyman, København S 7. april 2008
Ven eller fjende?
Yderst velfortalt og smukt iscenesat film af Andrew Dominik, der dykker ned bag personlighederne, og giver historien en realistisk sandfærdighed.

Filmen er måske nok en smule lang, men det ødelægger bestemt ikke essensen og helheden af at filmen er en god oplevelse, man efter min personlige mening bør se. Desuden indholder ''Assassination of Jesse James'' fremragende skuespilpræstationer og fine skyderier, når de en sjældent gang kommer. Lad det blive sagt med det samme, at filmen ikke er en traditionel tjubang western, men en personlighedsfordybelse i hvorfor, Jesse James blev dræbt af hans største beundre Robert Ford.
Så snyd ikke dig selv, for at bruge 159 min af dit liv på en ferm DVD-oplevelse.

Ret din egen anmeldelse af Assassination of Jesse James, The - klik her

Start en debat om filmen Assassination of Jesse James, The - klik her

Start en debat om denne udgave af Assassination of Jesse James, The (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45