An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Side Effects (Steven Soderbergh) (Blu-ray) (BD) Side Effects (Steven Soderbergh) (Blu-ray)

Udgivet 12. september 2013 af SF Film BD1315022 / UPC# 5704028150222

Side Effects (Steven Soderbergh) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Open Road Films - 2013
USA - Farve - 106 min
Ønskeliste
DramaKriminalfilmThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Side Effects
Instruktør: Steven Soderbergh
Medvirkende:
Emily Taylor  Rooney Mara
Martin Taylor  Channing Tatum
Dr. Jonathan Banks  Jude Law
Augustin  Vladimi Versailles
Joan  Michelle Vergara Moore
Dr. Victoria Siebert  Catherine Zeta-Jones
Carl  David Costabile
Kayla  Mamie Gummer
NYPD Officer Beahan  Victor Cruz
Dierdre Banks  Vinessa Shaw
Vis alle medvirkende...
Stikord: Eksperiment
Mental sygdom
Mord
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 3

Gennemsnit: 7.7 ud af 10

Du kan også stemme.   


Side Effects

Emily (Rooney Mara) og Martin Taylor (Channing Tatum) levede et liv i overhalingsbanen, som ungt, smukt og velhavende par i New York, da Martin helt uventet blev anholdt og fængslet for insider handel. Emily mistede alt, hvad hun nogensinde havde drømt om, og nu fire hårde år senere bliver Martin løsladt. Emily har ventet tålmodigt som den gode hustru, hun er, men hans løsladelse viser sig at være ligeså ødelæggende som hans fængsling, og Emily får en svær depression. Efter et selvmordsforsøg forsøger psykiater Jonathan Banks (Jude Law) at hjælpe Emily, og han beslutter sig for at give hende antidepressiver. Da medicinen ikke fungerer efter hensigten, beslutter Banks at indlemme hende i et forsøg med en ny slags antidepressiver – en beslutning som får ekstreme og uhyggelige konsekvenser for alle involverede. Et ægteskab går til grunde, Banks karriere ligger i ruiner og nogen er død – men hvem er ansvarlig? Banks insisterer på at finde svarene, men sandheden truer med at ødelægge ham fuldstændig.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Side Effects (Steven Soderbergh):

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 28. maj 2016
Pillemisbrug
Soderberghs foreløbig sidste biograffilm er en lidt demonstrativ opvisning af hvordan han mestrer forskellige genrer - denne gang i en og samme film. Der lægges ud med et psykologisk drama, fortsættes med en kritik af det amerikanske forbrug af psykofarmaka, så får vi en gang konspirationsdrama og der sluttes af med lidt generel thriller. Der skal en god håndværker til at holde sammen på sådan en gryderet uden at de enkelte ingredienser tager overhånd, men Soderbergh er netop en god håndværker. Det lykkes ham at holde vores interesse fangen, fordi rytme og fotografering (Soderbergh står som sædvanligt selv bag kameraet) er rigtig god og fordi skuespillerne gør det så godt, selv Channing. Eneste lille mislyd her er måske en lidt overtydelig præstation fra Zeta-Jones.
Man må ikke håbe, at denne film virkelig er Soderberghs sidste, for den er ikke det solide farvel, som vi burde forvente fra denne instruktør. Filmen har en let underspillet stemning, der i den enkelte scene holder sig pligtopfyldende til det, vi opfatter som virkeligheden, et Soderbergh-kendetegn. Sammenlagt efterlader den dog et blandet aftryk og kommer til at virke usandsynlig.
Jeg vil ikke holde mig tilbage med at anbefale den habilt underholdende film, selv om den ikke nærmer sig toppen af Soderberghs potentiale.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 28. april 2016
Farlige piller
Soderbergh undersøger hvordan medicinalindustrien arbejder når den skal lancere og afprøve nye præparater, men han gør det ikke grundigt eller tålmodigt nok og filmen slår hurtigt over på den rene thrillers præmisser. Det er en skam for filmen kunne ellers være blevet rigtigt spændende, hvis Soderbergh havde været mere konsekvent. Tilbage står en ganske spændende og velspillet film som ganske vist ikke fremstår helt sandsynlig, men ikke desto mindre er fin underholdning.

Ret din egen anmeldelse af Side Effects (Steven Soderbergh) - klik her

Start en debat om filmen Side Effects (Steven Soderbergh) - klik her

Start en debat om denne udgave af Side Effects (Steven Soderbergh) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45