An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Roger Corman Collection, The (8 film) (DVD) Roger Corman Collection, The (8 film)

Udgivet 11. september 2007 af MGM/UA MGMV108589 / UPC# 027616085894

Roger Corman Collection, The (8 film) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 329.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Independent - 1959-1971
USA - Farve & B/W
Ønskeliste
GysKomedieThrillerScience Fiction
Filmens specifikationer
Original titel: Roger Corman Collection, The
Instruktør: Roger Corman
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   NTSC DVD-pladen har regionalkoden 1.Region:
Oprindelse:  USA

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Fransk
Spansk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 1

Gennemsnit: 7.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


The Roger Corman Collection

Indeholder følgende film:
  • Bloody Mama (1970)
  • A Bucket of Blood (1959)
  • Gas-s-s-s (1971)
  • The Trip (1967)
  • The Premature Burial (1962)
  • X: The Man with the X-Ray Eyes (1963)
  • The Young Racers (1963)
  • The Wild Angels (1966)

Brugerne skriver om Roger Corman Collection, The:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 11. marts 2018
The Roger Corman Box
Bloody Mama **1/2

Shelley Winters er hele showet i denne fattigmandsudgave af "Bonnie og Clyde", hvor hun spiller en hensynsløs og hærdet bankrøver, der i en dybt uhellig alliance med sine tre sønner gør USA usikkert i 20'erne og 30'erne. Som en anden hunedderkop skiller hun sig uden at blinke af med sine elskere efter at have brugt dem til egne formål, mens hun passer på sin familie uanset hvad der sker. Roger Corman instruerede denne film og slap rimeligt fra det, men filmen har desværre en hel del lulls undervejs undtagen til sidst hvor det hektiske klimaks liver meget op. Robert De Niro spiller junkiesønnen og Bruce Dern ses som en af elskerne der for en kort bemærkning slutter sig til gruppen. I andre roller ses Don Stroud, Diane Varsi, Robert Walden og Scatman Crothers. Baseret på virkelige hændelser er filmen skrevet af Don Peters og Robert Thorn.

A Bucket of Blood ***

En underkuet men stærkt ærgerrig tjener på en beatnik-bar får ved et makabert tilfælde muligheden for at gøre sig bemærket som billedhugger i miljøet, men hans metoder og teknik er noget uortodokse og bringer ham meget hurtigt på gale veje. Herligt underholdende gyser-satire med B-film trumfen Dick Miller i hovedrollen og Roger Corman ved styrepinden. Ikke for enhver smag og filmen kan minde lidt om The Little Shop of Horrors der kom året efter, den er ihvertfald lige så original og frem for alt meget morsom.

The Trip **

En livstræt instruktør bliver forladt af konen og beslutter sig for at prøve LSD for at komme lidt på afstand af problemerne. Det bliver en tur ind i hallucinationer og fantasier som sikkert har virket stærkt for 50 år siden, men fremstår væsentligt svagere i dag. Desuden er det svært at afgøre, hvad filmen har på hjerte, selvom det alvorstungt proklameres af en fortæller i starten, at brugen af stoffer er noget som alle skal forholde sig til. Det kan man ikke være uenig i, men spørgsmålet er blot, hvad filmen bidrager aktivt med i forhold til dette emne. Go-go danserne er gode ved øjnene, men ellers bliver man lidt træt i nethinden af alle de mange farver og former som udgør næsten hele filmen. Det trænede øje vil få øje på en ung Peter Bogdanovich og Brandon de Wilde skulle også optræde ukrediteret.

The Premature Burial **1/2

Endnu en vellykket gyser fra Roger Corman. Ray Milland gør det godt som manden der frygter at blive lagt levende i sin kiste og på alle måder sikrer sig mod at det vil ske på bizar vis. Meget stemningsmættet lille Poe-film, omend den nok ikke er i den bedste ende af spektret.

The Man With the X-Ray Eyes ** 1/2

Ray Milland er glimrende som lægen og videnskabsmanden der opfinder et serum der giver ham røntgenblik, men da hans overordnede ikke vil fortsætte med at finansiere hans forskning, går han under jorden. Det varer imidlertid ikke længe før hans assistent finder ham og så begynder et veritabelt mareridt. For stoffet har uventede bivirkninger og snart begynder han at fortryde at han overhovedet begyndte på sine eksperimenter. Ganske godt sat i scene af Corman er dette en helt udmærket tæt lille b-film inden for SF-genren. Don Rickles medvirker som en lyssky mand der ser en formue i at bruge Millands evner kommercielt. Ikke værst.

The Wild Angels **

Den notoriske motorcykelfilm er falmet noget siden sin fremkomst for godt 45 år siden, men den byder da på en meget overbevisende miljøskildring og er elementært spændende det meste af tiden, selvom der godt kunne have været lidt flere kanter på plottet. Der lægges op til nogle interessante pointer i starten, men det kommer hurtigt til at handle om andre ting og filmen bliver efterhånden stadigt mere uartikuleret lige indtil den absurde begravelsesscene til sidst. Filmen banede iøvrigt vejen for klassikeren "Easy Rider" så på dén måde har den haft en betydning. Idag kan den mest ses som en kuriositet og ihvertfald endnu et eksempel på hvad Roger Corman var i stand til at få ud af relativt få penge.
Peter Bogdanovich kan ses som en af byboerne til sidst i filmen.

Skriv din egen anmeldelse af Roger Corman Collection, The - klik her

Start en debat om filmen Roger Corman Collection, The - klik her

Start en debat om denne udgave af Roger Corman Collection, The (8 film) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45