An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Buried (Ryan Reynolds)  (DVD) Buried (Ryan Reynolds)

Udgivet 14. februar 2011 af Icon Film Distribution ICON10218 / UPC# 5051429102184

Buried (Ryan Reynolds)  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 79.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.
TILBUD: Spar 80 kr - normalpris 159 kr
Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Independent - 2010
USA - Farve - 95 min
Ønskeliste
DramaGysThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Buried
Instruktør: Rodrigo Cortés
Medvirkende:
Paul Conroy  Ryan Reynolds
Jabir  José Luis García Pérez
Dan Brenner  Robert Paterson
Alan Davenport  Stephen Tobolowsky
Linda Conroy  Samantha Mathis
Pamela Lutti  Ivana Miño
Maryanne Conroy  Warner Loughlin
Agent Harris  Erik Palladino
911 Operator  Kali Rocha
State Dep. Rep.  Chris William Martin
Vis alle medvirkende...
Stikord: Levende begravet
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 7

Gennemsnit: 8.6 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Alexander

Buried

Paul Conroy er ikke klar til at dø! Men da han vågner op levende begravet i en kasse under jorden, begynder en kamp mod alle odds for at blive reddet. Med i kassen har Paul en lighter og en mobiltelefon, der er ved at løbe tør for batteri. Den unge lastbilchauffør og familiefar forsøger desperat at få kontakt til omverdenen og på at forstå, hvorfor han er havnet i denne katastrofale situation og hvem der står bag. Mens ilten langsomt forsvinder, begynder den ultimative kamp for overlevelse.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Buried (Ryan Reynolds):

Anmeldt af ch, Odense C 24. maj 2013
Klaustrofobisk spænding
Mage til klaustrofobisk film skal man virkelig lede længe efter - jeg kender ihvertfald ikke andre film som udelukkende foregår i en kiste. Et glimrende manuskript, samt godt skuespil af Ryan Reynolds. Dog bryder jeg mig overhovedet ikke om musikken under end credits lige efter filmens slutning da denne musik er HELT malplaceret i forhold til filmens alvor...musikken ville passe bedre til en komedie, hvad Buried jo slet ikke er, men ellers en klar anbefaling herfra...

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 7. januar 2012
Alene hjemme...
127 timer i en æske...? Nåh, nej. Men så alligevel. Hvad mon det er for en tendens? En mand på en lille plads med en kniv og et videoapparat ( eller cellphone). Han kan ikke lige stikke af, og det varer nogle timer.
OK, det er ikke uden underholdningsværdi i dette tilfælde, men helt godt er det heller ikke. For det første er det meget, meget kunstigt, at du og jeg skulle kunne blive tilskuere til et drama i en æske under jorden, men OK det er jo film. For det andet er dramaet for "autensitetens" skyld filmet så snævert, at man faktisk har vanskeligt ved at bedømme, hvordan Reynolds i virkeligheden klarer skuespillet. Kameraet er som hovedregel helt oppe i fjæset på ham.
Vi skal altså anvende al vores viden (bevidst eller ubevidst) om dramaturgi og anstille os på positiveste vis, samt se bort fra tonsvis af logik, for at hoppe med på historien. Lad os så gøre det. Så kommer vanskelighederne med identifikation. Vi kender slet ikke manden, og får ikke ret meget at vide om ham. Derfor kan vi heller ikke etablere følelser for ham, men nok for den almene situation, filmfolkene har konstrueret. Det virker bare ikke så stærkt, man er ærlig talt ikke særlig nervøs for, hvad der nu lige skal ske med protagonisten. Det er da ærgerligt, hvis han ikke slipper ud, og hvis han alligevel gør, hvad så? Man har end ikke gidet dramatisere historien om, hvorfor han kører rundt i Iraq, bortset fra, at han gerne vil tjene penge.
Har filmen andet ærinde end at forsøge at skræmme os? Næppe. Så den havde såmænd ikke behøvet at forsøge at se så autentisk ud.
Filmen er ikke dårlig. Den er heller ikke god. Den er snart glemt.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 29. oktober 2011
Det lukkede rum
Virkelig effektiv og spændende thriller som det ville være synd at referere alt for meget fra. Ryan Reynolds, som i mange andre roller allerede har vist at han er en fortrinlig skuespiller, er forrygende i denne tæt komponerede film hvor nerverne meget hurtigt kommer til at sidde udenpå tøjet. En fin idé er eksekveret med disciplin og ført hele vejen igennem indtil det hjertebankende klimaks. Men det bærende ved filmen er faktisk, at den faktisk samtidigt også handler om noget væsentligt og virkelighedsnært (hvis man tør bruge det ord) og det er dét der giver den dén ekstra dimension som en film af denne type kan have brug for.

Anmeldt af Monkeyman, København S 10. august 2011
No hope in the box
Nu forholder det sig sådan at jeg lider af en meget mild form for klaustrofobi, så at skulle se en 90 minutter lang film, om en mand der ligger fanget tre meter under jorden i en kiste, var ikke just noget jeg glædede mig til at se.

At blive levende begravet, er noget der har hersket i den menneskelige frygt i efterhånden en rum stykke tid, og det er denne frygt Ryan Reynolds'es karakter må se i øjnene, da han pludselig vågne op et sted under jorden i Irak, hvor hans eneste håb består af en lighter, en mobiltelefon og den smule luft han har tilbage i kisten.

At se Ryan Reynolds i en kiste i 90 minutter, er i sig selv noget af en prøvelse, men på den anden side er "Buried" noget af en filmbedrift. Der er klart folk, som vil slukke efter 20-30 minutters tid.... Deres tålmodighed løber ud, hvilket min på intet tidspunkt gjorde. Jeg fandt filmen ekstrem intens og spændende, på næsten bedste Hitchcock manér.... det ikke bare noget jeg siger, det er noget jeg mener!

Udover at "Buried" er fantastisk skrevet, habilt instrueret og skræmmende godt filmet, så skal der i den grad også lyde klapsalver til Ryan Reynolds, der bryder sin komiske vaner og giver sin karrieres mest oprigtige og stærke præstation.

Jeg tror ikke at dette vil være en film, jeg vil gense mange gange, men det er indtil videre den eneste film, der har fremkaldt min sande klaustrofobiske fobi.... Ikke noget jeg specielt gerne vil takke for, men hel klart en speciel filmoplevelse!

Anmeldt af Fjernbetjening, Kolding 25. april 2011
Begravet
Mine venner havde givet mig store anbefalinger til at se denne film. Så jeg købte den på blu ray og så den. Jeg blev en smule skuffet, da filmen ikke levede op til mine forventninger.
Det tekniske er der intet i vejen med. Men langtrukken bliver handlingen. Slutningen derimod var effektiv. Det var den faktisk.

Anmeldt af John Sørensen, Sønderborg 11. januar 2011
one man show
jeg så buried i kino og jeg var vild med den .Ryan reynolds levere en pragt af et skuespil, som den levende begravet lastbilchaffør og det kræver talent og være ene mand i filmen, borset fra de stemmer han snakker med i mobil,jeg vil ikke røbe mere, se filmen og få jer et dejligtklaustrofobisk gys

Ret din egen anmeldelse af Buried (Ryan Reynolds) - klik her

Deltag i debatten om filmen Buried (Ryan Reynolds) - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Buried (Ryan Reynolds)
Holliday

Buried (Ryan Reynolds) Buried (Ryan Reynolds) (Blu-ray) Buried (Ryan   Reynolds) (Blu-ray) Buried (Ryan    Reynolds)
Se alle titler her
Sendt 2011/08/10 12:28:09 IP: Logget Svar...

Hmm?

I følge omtalen af filmen, er hans telefon ved at løbe tør for batteri. Stikker batteriet af, eller smelter det, eller?
Monkeyman

Sendt 2011/08/10 13:37:21 IP: Logget Svar...

Tror at lortet er ´´made in china´´, det er nok forklaringen!
Holliday

Sendt 2011/08/10 13:59:04 IP: Logget Svar...

Aha...

det forekommer mig bare, at batterier (biler, mobiler osv.) løber tør for strøm og ikke tør for batteri
Ulrich

Sendt 2011/08/11 08:40:31 IP: Logget Svar...

Hmmmm.

Er det nu man skal til at være en spoiler-kid?

Ej, jeg må hellere lade være. Jeg' kløe i mit fuldskæg i stedet for.

Start en debat om denne udgave af Buried (Ryan Reynolds) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45