An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Fever Pitch (aka The Perfect Catch) (Blu-ray) (BD) Fever Pitch (aka The Perfect Catch) (Blu-ray)

Udgivet 10. januar 2012 af 20th Century Fox FOX2276028 / UPC# 024543760283

Fever Pitch (aka The Perfect Catch) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 119.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 20th Century Fox - 2005
USA - Farve - 103 min
Ønskeliste
RomantikKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: Fever Pitch
Dansk titel: Perfect Catch, The
Instruktør: Peter Farrelly
  Bobby Farrelly
Medvirkende:
Lindsey Meeks  Drew Barrymore
Ben  Jimmy Fallon
Ben in 1980  Jason Spevack
Al  Jack Kehler
Artie  Scott Severance
Theresa  Jessamy Finet
Viv  Maureen Keiller
Uncle Carl  Lenny Clarke
Molly  Ione Skye
Robin  Kadee Strickland
Vis alle medvirkende...
Stikord: Remake / reboot
Sport
Baseball
Parforhold
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Spansk
Sprog: Engelsk
Fransk
Spansk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 9

Gennemsnit: 6.1 ud af 10

Du kan også stemme.   


Fever Pitch - baseballfeber!

Ben er charmerende og sjov, og så ser han heller ikke helt skidt ud. Derfor er det ikke så mærkeligt, at Lindsey falder for ham. Desværre er Ben også fanatisk fan af baseballholdet The Boston Red Sox, og det optager så meget af hans liv, at Lindsey begynder at tvivle på, om der er plads til hende også...

I hovedrollerne som det forelskede par, der løber ind i en krise da baseball-sæsonen starter, ses Jimmy Fallon og Drew Barrymore. De to aktører får dog lidt selskab af et par søde skuespillerinder, nemlig indie-veteranen Ione Skye (Say Anything, Gas Food Lodging, Four Rooms) og newcomer Kadee Strickland (Anacondas: The Hunt for the Blood Orchid).
     Filmen er instrueret af d'herrer Peter Farrelly og Bobby Farrelly (Dumb and Dumber, Kingpin, There's Something About Mary).

Fever Pitch er en amerikansk udgave af Nick Hornbys debutbog "Fodboldfeber". I denne nye udgave (David Evans instruerede allerede i 1997 en britisk version med Colin Firth i hovedrollen og manuskript af Nick Hornby) er vores hovedperson ikke længere besat af fodbold, men derimod baseball.
     Manuskriptforfatterparret Babaloo Mandel og Lowell Ganz har siden 70'erne arbejdet på et hav af morsomme TV-serier og senere spillefilm (Ron Howards Splash, EdTV og den elskelige Parenthood), og det er også dem, der står bag amerikaniseringen af Nick Hornbys Fever Pitch.

Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Fever Pitch (Drew Barrymore):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 23. oktober 2015
Baseball
Overraskende vellykket genindspilning af Nick Hornby-filmen med Colin Firth og Jimmy Fallon gør det faktisk endnu bedre i hovedrollen; han får virkelig mange aspekter ved karakteren frem og Drew Barrymore har næppe været sødere end her. Hun kan virkelig også spille når hun ellers får en rolle med lidt udfordring i. Filmen udforsker temaet endnu mere i dybden og velsigner sit publikum med en både opløftende og dramatisk oplevelse. Et godt eksempel på et remake der faktisk fungerer.

Anmeldt af René, Åbyhøj 25. januar 2012
Fanatiske baseball-fans
... med faste siddepladser på stadion.

Tja ... Der er bestemt ikke noget hverken nyt eller anderledes under solen, denne gang. Recepten har da også været taget i brug utallige gange før, så enhver manuskript-forfatter med speciale i romantiske film og ditto -komedier, sikkert må kunne denne faste formel forfra og bagfra .... I søvne:
Dreng & pige / Mand & kvinde / møder hinanden. De er hinandens diamentrale modsætninger, men ikke desto mindre opstår der sød musik. Efter en periode, hvor alt er fryd og gammen indtræffer så den obligatoriske midtvejskrise, og de går fra hinanden - for en stund. Krisen løses dog, og de to falder atter i hinandens arme, så filmen alligevel kan ende godt. Ét eller andet, med: " ... og de levede lykkeligt ... "

Lyder alt dette underligt velkendt? Er det, som om vi har set det hele før - i forskellige varianter? Svaret må blive et rungende JA! Der er da heller ikke ret meget i denne film, der formår at hæve den op over gennemsnittet af andre nært beslægtede filmatiseringer. Måske lige ud over, at den ene af filmens hovedpersoner udelukkende lever og ånder for det lokale holds baseball-kampe. Og heller ikke rigtig forstår, hvorfor det dog skal være så pokkers svært for ham at få et parforhold til at fungere!!?. Så den eneste grund til at brødrene Farrelly har lavet denne hér film, må nok have været at ironisere lidt over dé sports-idioter, der åbenlyst savner en dybere mening med deres tilværelse. Eller også er filmen bare ment som én lang utilsløret (og reklamefremstøds-lignende) kærlighedserklæring til 'The Boston Red Sox' baseball-team.

Eller: 'rundbold' og 'langbold', som det jo hedder på vore hjemlig breddegrader. Beslægtede boldspil, der i sommerhalvåret primært lever deres korte liv på grønsværen i Folkeskolens gymnastiktimer. I USA er det derimod Big Business. Tænk engang, hvis vi herhjemme gjorde et lige så stort nummer ud af det, som indbyggerne ovre i Guds eget skrup-hamrende-skøre Land? Tanken kan vel næsten give én kuldegysninger. ;-)

Denne film har forbløffende lidt på hjerte, og vil formentlig også hurtigt blive glemt igen.

Anmeldt af CT, Vanløse 3. oktober 2005
Så hellere den originale Fever Pitch
Denne meget frie fortolkning af Nich Hornbys Fever Pitch er en traditionel amerikansk romantisk komedie, som de elsker at skrue dem sammen over there. Sjove replikker, falden på halen komedie og godt soundtrack. Den har det hele - plus altid charmerende Drew. Den når selvfølgelig aldrig at ramme grundtonen fra første filmatisering med Colin Firth - som er langt mere ægte og trofast over for bogens tema om klubånd og fankultur.

Og så hjælper det heller ikke, at det er en film om baseball - jordens kedeligste sport.

Ret din egen anmeldelse af Fever Pitch (Drew Barrymore) - klik her

Start en debat om filmen Fever Pitch (Drew Barrymore) - klik her

Start en debat om denne udgave af Fever Pitch (aka The Perfect Catch) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45