Brugerne skriver om Peter Ibbetson:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
10. oktober 2018
|
|
Skabt for hinanden |
|
To temperamentsfulde børn skilles ved skæbnens mellemkomst, men mødes senere som voksne og indser, at de altid har elsket hinanden og ikke kan leve uden hverandre. Problemet er dog, at hun har giftet sig med en kedsommelig men hjerteløs adelsmand, der vil gøre alt for at udstille de to elskende. Særdeles spændende og velspillet skæbnedrama, hvor Cooper for en gang skyld får vist lidt flere dybder i sin fremstilling end man normalt forbinder med ham. Blandt de øvrige medvirkende ses Ann Harding, John Halliday, Ida Lupino, Douglad Dumbrille og Donald Meek. Charles Langs flotte billeder er virkeligt gode og skaber på lange stræk filmen. Baseret på en roman af George L. Du Maurier (ja, bedstefader til Daphne).
|
|
|