An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Good Night, and Good   Luck  (DVD) Good Night, and Good Luck

Udgivet 28. juni 2006 af Lions Gate SRD93809 / UPC# 5060052410740

Good Night, and Good   Luck  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 79.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.
TILBUD: Spar 20 kr - normalpris 99 kr
Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Warner Bros. - 2005
USA - Sort/Hvid - 93 min
Ønskeliste
Drama
Filmens specifikationer
Original titel: Good Night, and Good Luck
Instruktør: George Clooney
Medvirkende:
Edward Murrow  David Strathairn
Joe Wershba  Robert Downey Jr.
Shirley Wershba  Patricia Clarkson
Don Hollenbeck  Ray Wise
William Paley  Frank Langella
Sig Mickelson  Jeff Daniels
Fred Friendly  George Clooney
Jesse Zousmer  Tate Donovan
Palmer Williams  Tom McCarthy
Eddie Scott  Matt Ross
Vis alle medvirkende...
Stikord: 1950'erne
Den kolde krig
Journalist
Paranoia
Politik / Politisk
The Hollywood Blacklist
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 42

Gennemsnit: 8.7 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

David
Thomas

Good Night, and Good Luck

Han stopper med at tale, og de sidste ord hænger i luften som røgen fra hans cigaret. Lyset fader ud, og han forvandles til en silhouet. Der er en kort pause, så hvisker en stemme: "And we're off..."

Manden er Edward R. Murrow, journalist på CBS' nyhedsprogram, og han har netop leveret sin krigserklæring til Senator McCarthy på landsdækkende TV.

Året er 1954, og koldkrigsfrygten kaster mørke skygger over USA. Den ambitiøse senator Joseph McCarthy har netop indledt sin heksejagt på kommunister og deres sympatisører via den såkaldte Un-American Activities Committee. Murrow (David Strathairn) ser til med stigende skepsis, mens høringerne ødelægger uskyldige menneskers liv, og sammen med sin producer Fred Friendly (George Clooney) beslutter han sig for at tage kampen op mod McCarthy.

Good Night, and Good Luck er en rystende, seriøs film, der er mere aktuel end nogensinde. Det er en film, der bør ses af alle, ikke mindst dem, der til daglig beskæftiger sig med nyhedsformidling, om det så er selve formidlerne eller brugerne. Og hvis det lyder som en kliché, så prøv at kigge på en gennemsnits TV-nyhedsudsendelse og fortæl mig, at nyhedsformidlingen nu om dage er - for at bruge et slogan fra et amerikansk nyhedsprogram - "fair and balanced".
     Fra de populære "aktualitetsindslag", der helt tilfældigt leder hen til et program senere på sendefladen, der har været under produktion i flere måneder, over journalisternes favorisering af deres egne politiske holdninger i en så høj grad, at der reelt er tale om en manipulering med fakta, til den aggressive oppumpning af hverdagens trivielle drama - død, personlige nederlag og tilfældige ulykker - som med et knips bliver forvandlet til bombastiske skæbnespil, der ville være en Shakespeare-tragedie værdig.
     Nyhedsblokkene er reduceret til fyld imellem reklamerne. Det gælder ikke længere om at informere, nu gælder det bare om at holde fast i seeren indtil det næste betalende indslag, så underholdningsværdien skal være i top. Men det er blevet sværere at fylde pauserne mellem reklameblokkene ud med relevante beskrivelser af relevante begivenheder, og så må man jo skabe værdige nyheder selv. De danske nyheder er slemme, men de er ikke engang de værste.
     Derfor kommer Good Night, and Good Luck på sådan et godt tidspunkt.

Det er skuespilleren George Clooney, der er hovedkraften bag filmen. Han har skrevet historien, instrueret og spiller den centrale rolle som Murrows producer, Fred Friendly. Clooney har i de sidste par år været på et hemmeligt korstog med det formål at ændre sit image. Han har startet sit eget filmselskab, Section Eight, i samarbejde med Steven Soderbergh og derigennem blandt andet produceret den udfordrende, politiske TV-serie K Street, der blandede fakta og fiktion i sit portræt af Washington-lobbyisternes arbejde. Tilbage i 1999 producerede Clooney en live TV-version af koldkrigsdramaet Fail-Safe, der tacklede atomtruslen fra et helt unikt synspunkt, og i 2002 debuterede han som spillefilmsinstruktør med Confessions of a Dangerous Mind. Engang var han lægen, som alle pigerne sukkede dybt over i TV-serien "ER" (Skadestuen), men nu er han en mand, der gerne vil tages seriøst. En mand, som har et politisk standpunkt.
     Good Night, and Good Luck ER en meget politisk film. Man kunne drage en million paralleller til den politiske situation i USA, men selvom Clooney forsøger at underminere den nuværende administration, så gør han det på en afslappet måde, der ikke maser pointerne ind, som Michael Moore har for vane at gøre det.

Good Night, and Good Luck er en elegant film, og George Clooney er fuldstændig stilsikker i sit filmiske sprog. Filmen starter med en luftig montage, tilsat søvnig jazzmusik. En reception er i gang, og Edward Murrow står over for at skulle modtage en pris. Langsomt bliver vi ledt ind i filmens verden, og først når vi er lullet til ro, træder Murrow ind på scenen og leverer en opsang til sine fremmødte kollegaer.
     De sort/hvide billeder bringer øjeblikkeligt autenticiteten og seriøsiteten frem i første række. Moderne producerede sort/hvide film ender ofte med at virke kunstige, fordi scenografi, fotografering eller andre elementer afslører filmens sande tidsperiode. Men der er intet i Good Night, and Good Luck, der afslører dens oprindelse. Til tider virker dens stemningsbilleder så ægte, at man må knibe sig selv i armen og huske på, at dette ikke er en historisk dokumentar, en pointe der bliver understreget af, at filmens "skurk", McCarthy, kun optræder via arkivoptagelser.
     Clooney leger hele tiden med filmsproget. Han designer ikke scenerne omkring kameraet, men placerer i stedet kameraet, hvor der nu er plads, hvilket ofte resulterer i lidt skæve kompositioner, der igen forstærker indtrykket af autenticitet. Somme tider benytter han sig af den klassiske montagestil og får på denne måde opbygget adskillige smukke sekvenser, men samtidig har han skævet til sine "ER" dage, hvor kameraet ofte glider fra den ene krise til den anden i et åndedrag. Han bruger f.eks. denne fremgangsmåde til at fange den hektiske stemning på nyhedsredaktionen. Gang på gang fik Clooney det til at løbe koldt ned ad ryggen på undertegnede med mesterlige øjeblikke, der får en til at glemme, at det "bare" er en film.

I pressematerialet til Good Night, and Good Luck kan man læse, at den er en "hyldest til den modige og uafhængige journalistik". Det passer ikke. Filmen er en opsang. Der er ikke nogen, der bliver hyldet her, for der er ikke noget at hylde. Det bedste, man kan sige om Edward R. Murrow - og han ville sikkert sige det samme om sig selv - er, at det, han gjorde, var det mindste, man kunne forlange. Hvis vi alle gjorde det samme, ville verden uden tvivl se anderledes ud.

"You always were yellow", driller Murrow, da Fred Friendly udtrykker sin bekymring over det foretagende, de nu skal i gang med. "Better than red...", svarer Friendly tørt.

Denne lille udveksling understreger sagens kerne mere end noget andet. Det er en kliche, men lad mig bare sige det én gang til: En film som Good Night, and Good Luck er vigtigere end nogensinde før. Den bør ses af alle. Høj som lav. Ung som gammel. Alle der har den mindste interesse i, hvor vores samfund er på vej hen. Alle.
David

Brugerne skriver om Good Night, and Good Luck:

Anmeldt af Extract, Dyssegård 19. februar 2012
McCarthy under anklage
Drama i sort/hvid om senator McCarthys heksejagt og hans fald fra tinderne, takket være modige TV-reportere, der angriber senatoren med hans egne ord, lokker ham ud på så dybt vand at han ikke kan bunde. Problemet med dramaet er, at det aldrig når at engagere, ud over selve historien om McCarthy, uanset at det er velspillet, stemningsfuldt fotograferet og med brug af soul som underlægningsmusik. Men spændende historie, derfor værd at se. Jeg ville bare have ønsket at filmen havde været mere end det.

Anmeldt af René, Åbyhøj 4. januar 2009
Better Dead than Red
McCarthy-epoken under koldkrigs-tiden i USA, er uden tvivl et spændende valg som filmprojekt. Men uanset George Clooney's gode intentioner, så synes jeg nu ikke at han slipper særlig godt fra opgaven. "Good Night, And Good Luck" efterlod i al fald ikke noget varigt indtryk hos undertegnede. Filmen virker statisk og lidt uengageret, mangler kontinuitet og minder i det hele taget mere om et dramatiseret dokumentar-program. Derfor lidt vanskeligt for mig at forestille mig denne film gå i biograferne. Men som TV-film kunne den muligvis godt ha' en slags berettigelse.

Anmeldt af Monkeyman, København S 26. april 2008
Højt spil på redaktionen
Syntes personligt hel klart, at George Clooney har lavet en fin lille tætsiddende og spændende film. Rigtig nok bliver man ikke klogere på historie, ved at se ''Good Night, and Good Luck'', men jeg fik hvertfald en god og lidt anderledes filmoplevelse ud af det hele. Og så spillede alle de medvirkende skide godt, så jeg kan kun komme til den konklution, at man bør give dette lille mini-mesterværk en chance, der også i den grad beviser, at Clooney er en fremragende instruktør.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 14. februar 2007
McCarthy eller Bush?
Filmen skulle efter sigende være Clooneys bud på stemningen i intellektuelle kredse under Bushadministrationen, men det fremgår ikke klart af de alt for mange nærbilleder. Det fremgår, at det kan virke klaustrofobisk, såfremt ens motiver anfægtes eller man bliver censureret - det kunne være i 50'erne og det kunne være nu. Filmen bliver aldrig specifik nok til at sætte varige aftryk hos sit publikum.
Dens baggrund er ellers alvorlig nok.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 5. juni 2006
Sidste mand lukker og slukker
Den græskfødte filminstruktør Costa-Gavras sagde på et -iøvrigt meget interessante og oplysende - seminar på Holmen sidste år: "Movies are spectacles". Med dét mente han, at film simpelthen i deres form bør være følelsesladede, berusende og frem for alt, uanset deres tematik, underholdende og spændende. Han har som bekendt selv lavet en del film inden for den genre der normalt betegnes den politiske thriller og ofte gjort det med stort held. Det samme kan man ikke just sige om George Clooneys film om Ed Murrows modige angreb på McCarthy i 50´ernes koldskrigs-USA. Uanset hans (altså Clooneys!) intentioner, som enten har rettet sig mod fastholdelsen af en sandfærdig historieskrivning eller mod TV som et medie der skal tages alvorligt og bruges med omtanke, så er hans kunstneriske vision mere end uklar. Jeg lærte personligt INTET om perioden som jeg ikke vidste i forvejen, men dét i sig selv bør ikke udgøre et særligt centralt kritikpunkt. Imidlertid lærte jeg heller ikke noget om personerne og deres motiver og følelser, og endelig fik jeg intet indblik i de skæbner der blev ramt af én af forrige århundredes største heksejagte. Og hvis det alligevel skulle være fremgået af filmen, så lagde jeg ikke mærke til det, og jeg fulgte ellers meget godt med. Så hvad er det Clooney vil med denne film? Jeg gætter på, at han er en bundreel og klog patriot (i ordets sande betydning!), der som filmkunstner ikke har dén store sans for detaljen som er helt afgørende nødvendig for at et drama af denne slags skal kunne fænge et nutidigt publikum. Det er muligt, at hvis man intet ved om McCarthy-æraen at man vil blive dybt involveret i filmen - det har jeg hørt nogle er blevet - men da jeg så "All the presidents men" vidste jeg heller intet om Watergate-affæren. Efter at have læst en del om den mange år efter jeg så den for første gang, kan jeg ikke desto mindre vende tilbage til Pakulas film og stadigt blive lige fascineret. Den formår nemlig at trænge ind til essensen af hvad der er på spil, når løgne og bagvaskelse bemægtiger sig det politiske system, og hvilke konsekvenser det har for de involverede. Det kan Clooneys film ikke, og når den til trods for dette alligevel høstede Oscars i væsentlige kategoier, kan jeg kun tolke dette som et udtryk for en amerikansk samvittighed, der endnu ikke har fået helt bugt med det gamle folk i en tid, hvor de oplever tilsvarende råddenskab i deres eget samfund. For det kan ikke være for den kunstneriske værdi, at statuetterne "regnede" ned over Clooney for et par måneder siden.

Anmeldt af Borgen, København NV 15. april 2006
Absolut fremragende film om USA i 50'erne under den kolde krig, om hvordan ABC gjorde hvad de kunne for at stoppe den hadske stemning. Man fornemmer hvad presset en situation det hele er, hvor ingen kan vide sig sikker. Clooneys manus er enormt gennemarbejdet, ikke en scene er i overskud. De sort/hvide billeder emmer af autencitet, og settet er fremragende konstrueret. Ingen tvivl om filmen status som kommende klassiker

Ret din egen anmeldelse af Good Night, and Good Luck - klik her

Start en debat om filmen Good Night, and Good Luck - klik her

Start en debat om denne udgave af Good Night, and Good Luck - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45