An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

AK 100: 25 films by Akira Kurosawa (Criterion) (DVD) AK 100: 25 films by Akira Kurosawa (Criterion)

Udgivet 8. december 2009 af Criterion CRRN1858 / UPC# 715515052016

AK 100: 25 films by Akira Kurosawa (Criterion) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. 1943-1993
Japan - Sort/Hvid
Ønskeliste
ActionDramaAsian Cinema
 
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  NTSC DVD-pladen har regionalkoden 1.Region:
Oprindelse:  USA
Features:
Anamorphic (16:9) Trailer
Production Notes Music video
Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
    Japansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
        

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 1

Gennemsnit: 10.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


AK 100: 25 films by Akira Kurosawa:

  • The Bad Sleep Well (1960)
  • Dodes'ka-den (1970)
  • Drunken Angel (1948)
  • The Hidden Fortress (1958)
  • High and Low (1963)
  • I Live in Fear (1955)
  • The Idiot (1951)
  • Ikiru (1952)
  • Kagemusha (1980)
  • The Lower Depths (1957)
  • Madadayo (1993)
  • The Men Who Tread on the Tiger's Tail (1945)
  • The Most Beautiful (1944)
  • No Regrets for Our Youth (1946)
  • One Wonderful Sunday (1947)
  • Rashomon (1951)
  • Red Beard (1965)
  • Sanjuro (1962)
  • Sanshiro Sugata (1943)
  • Sanshiro Sugata, Part II (1944)
  • Scandal (1950)
  • Seven Samurai (1954)
  • Stray Dog (1949)
  • Throne of Blood (1957)
  • Yojimbo (1961)

Brugerne skriver om AK 100: 25 films by Akira Kurosawa:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 10. august 2014
Den japanske mester

The Bad Sleep Well ***1/2

Spændende drama om korruption i den japanske forretningsverden. En af Kurosawas mindre kendte film, men bestemt en af hans bedste!

Dodes'ka-den **1/2

Denne Kurosawa´s første farvefilm gør spændende brug af den "nye" mulighed, og er som episode-film interessant nok, men er på flere måder problematisk. For det første er den aaalt for lang (man gyser ved tanken om at den oprindeligt var godt 100 min. længere!) og utroligt deprimerende, nærmest katatonisk i sin stemning (Kurosawa var vist i dyb personlig krise da han indspillede filmen). Selvom det er filmens essens, så savner man nok noget mere eksplicit drama for SÅ lang en film og et persongalleri der kunne være tegnet bedre op.

Drunken Angel ***

I det udhungrede Tokyo efter krigen arbejder en alkoholiseret men optimistisk læge på at tage sig af en syg bandit, som er kommet på en gangsters sorte liste. Medrivende drama der markerede starten på Kurosawa og Mifunes samarbejder (og vistnok også Mifune og Shimuras). Enkel men indlevende skildring; afgjort blandt hans bedste film.

The Hidden Fortress ****

Kollosalt underholdende Kurosawa-film som hører til blandt hans allerbedste. CRITERION har bedrevet en fremragende overførsel og alt er som det skal være.

High and Low ***

Uspektakulær kidnapper-film hører til blandt Kurosawas mindre indsatser, men er stadigvæk en spændende og veldrejet film. Manuskript af Evan Hunter, der også skrev FUGLENE og en lang række kriminalromaner om livet på Station 87 under navnet Ed McBain.

I Live in Fear ***

Datidens atomkrigsfrygt kommer under indlevende behandling af Kurosawa i dette stilfærdige, men alligevel ret intense drama. Toshiro Mifune spiller fremragende som den aldrende mand der "lever i frygt", og Takashi Shimura er embedsmanden der bliver vidne til hans gradvise forfald. Gribende slutscene.

The Idiot **

Når store litterære værker bliver overført til film sker der som regel enten det, at forfatterens vision bliver profaniseret og gjort spiselig eller også at værket tages så alvorligt, at instruktøren glemmer at det er film han arbejder med og ikke pennen. Kurosawa synes at være faldet i den sidste fælde. Alene dét at han i den første halve time gentagne gange indsætter forstyrrende mellemtekster fra Dostojevskijs roman er meget fatalt for historiens etablering og kontinuitet. Det er derfor først efter halvanden time, at filmen finder en form for naturligt leje, og på det tidspunkt er der så over en time tilbage, og filmen snegler sig alligevel afsted. STØØØØØN! Oprindeligt var filmen over halvanden time længere, men den er tilsyneladende gået tabt. Spørgsmålet er om det ville have hjulpet filmen eller det modsatte? Jeg synes, at det er mere end almindeligt berettiget at tvivle på det!
Hvis man læser romanen, så kan man vist med nogen ret kalde Dostojevskij for den sjælelige romans mester. Ingen kunne som han skildre psykologiske tilstande og forstørre dem i sine personer. Her gør Kurosawa besynderligt nok netop det modsatte! Han giver os aldrig mulighed for at finde ind til hvad der rør sig i karaktererne, men fortæller historien i langstrakte tableauer der simpelthen bare bliver ved og ved! Det er uhyggeligt svært at sidde filmen igennem, så massivt kedeligt ender det faktisk med at blive. Men interessant at se, også fordi man kan genfinde motiver som i hans næste film "Ikiru" skulle komme væsentligt bedre til sin ret.

Ikiru ***1/2

Lovlig langtrukken fortælling om en ældre forretningsmand der trækker sig tilbage og kun har døden at se frem til. Udmærket drama, men generelt for omstændeligt og altfor lang. Hører alligevel til blandt Kurosawa´s hovedværker.

Kagemusha ***1/2

Uagtet at Krurosawa gradvist begyndte at falde lidt af på den på sine gamle dage, så havde han til det sidste sans for det storslåede og KAGEMUSHA har da også strejf af hans storhedstid. Man kunne blot godt have ønsket sig et lidt strammere script om historien om manden der fungerer som stand-in for en mægtig krigsfyrste under de utallige indbyrdes klankrige i 1500-tallets Japan. Men ellers er man storslået underholdt og slutscenen er fremragende.

The Most Beautiful **1/2

Kurosawas anden spillefilm lader ikke een i tvivl om den vordende mesterinstruktørs evne til at fortælle stramt økonomisk uden fedt. Men historien om en gruppe kvinders dedikation til en forøgelse af våbenproduktionen på et lager i 2.verdenskrigs sidste dage, bliver en anelse monoton. Alligevel er det en interessant film som absolut er et kig værd. Stærkt propagandistisk var den formentlig et bestillingsarbejde.

No Regrets For Our Youth **1/2

Noget vidtstrakt men for så vidt vedkommende drama om en ung kvinde og hendes kærlighed til en af de ledende skikkelser i studenterbevægelsen i 1930´rnes Japan. Som med flere af Kurosawas tidlige værker, tærsker han langhalm på et relativt simpelt plot; om det er manglende kunnen eller et bevidst dramatisk virkemiddel er vanskeligt at afgøre, men det er tæt på at dræne een for kræfter. Det er kun hans mageløse sans for billedkompositioner og den stilfærdige melankoli der forhindrer at filmen grundstøder på sin egen præmis.

One Wonderfuld Sunday **1/2

Langstrakt og noget omstændelig film om et ungt pars oplevelser i storbyen på en smuk søndag. Man mærker storheden bag de mange poetiske og sørgmodige øjeblikke der tegner deres tilværelse nederst i samfundshierarkiet, men Kurosawa skamrider sine virkemidler, hvilket formentlig blot er udtryk for hans manglende rutine. En seværdig film, hvis største problem er at den er alt for lang.

Rashomon ****

Dette er måske når det kommer til stykket Kurosawa´s bedste film; hvert et billede er et måltid i sig selv, filmrytmen er fuldstændig lydefri og lys og skygge-virkningerne hører til blandt de bedste der er indfanget på film! En ypperlig film!

Red Beard **1/2

Lidt statisk drama fra Kurosawa om en læge og hans livsfilosofi. Mifune er som sædvanlig fantastisk, men filmen er for omstændelig og visse steder decideret søvndyssende. Men mesterskabet anes selvfølgelig hele tiden under det hele, så det er ingenlunde en skidt film.

Sanjuro ***

Et mindre værk fra mesterinstruktørens hånd som primært lider under et lidt løst script, men som ellers er fortrinlig. Som sædvanligt med Kurosawa er SANJURO fortrinligt klippet og Toshiro Mifune er alle pengene værd som samurai´en der hjælper en landsby mod en grum fyrste. Pacingen er lidt sløj, men der er et væld af fine detaljer, bl.a. scenen med blomsterbladene i åen er fremragende.

Stray Dog ***1/2

En af Kurosawas få film-noirs er lykkedes overmåde godt. Om handlingen kun dette: det handler om en tjenestepistol der bliver stjålet og jagten på den. Ikke noget videre tilsyneladende, men Kurosawa formår mesterligt at fortælle en elementært spændende historie samtidigt med, at han giver et indblik i efterkrigstidens Japan og navnlig politiets arbejdsmetoder.

Throne of Blood ***1/2

Kurosawas Macbeth-version er fuldblods-Shakespeare og mindst lige så god som eks. Polanskis. Slutscenen hvor Mifune angribes af pile fra alle verdenshjørner er fascinerende og i det hele taget kommer alle aspekter af det komplekse drama frem!

Yojimbo ***1/2

De fleste krtikere udråber ofte denne film til et mesterværk og det er da heller ikke langt fra. Men sammenlignet med DÆMONERNES PORT, DE SYV SAMURAIER og DEN SKJULTE FÆSTNING, så har jeg svært ved at placere denne film i det samme selskab. Jeg tilstår at den er virtuos, men den er langtfra så nuanceret som de allerbedste af Kurosawas film. Dertil er den simpelthen for kynisk. Men en flot film, selvfølgelig! Fantastisk fotografering og helt upåklageligt disponeret. Og så er filmen jo et herligt eksempel på den gensidige påvirkning som vestlig og østlig filmkunst havde på hinanden og de frugtbare resultater der kom ud af det: Kurosawa var en stor beundrer af de amerikanske westerns, navnlig John Fords, og filmen her skal ses på den baggrund. Og denne fascination skabte så påny grobund for Leone. Det er simpelthen så gribende, at man næsten må fælde en tåre!

Skriv din egen anmeldelse af AK 100: 25 films by Akira Kurosawa - klik her

Start en debat om filmen AK 100: 25 films by Akira Kurosawa - klik her

Start en debat om denne udgave af AK 100: 25 films by Akira Kurosawa (Criterion) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45