An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Plan 9 from Outer Space (Blu-ray) (BD) Plan 9 from Outer Space (Blu-ray)

Udgivet 6. marts 2012 LGNF568 / UPC# 844503002136

Plan 9 from Outer Space (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 129.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 1958
USA - Sort/Hvid - 79 min
Ønskeliste
GysScience Fiction
Filmens specifikationer
Original titel: Plan 9 from Outer Space
Instruktør: Edward D. Wood Jr.
Medvirkende:
Jeff Trent  Gregory Walcott
Paula Trent  Mona McKinnon
Lieutenant Harper  Duke Moore
Colonel Edwards  Tom Keene
Patrolman Kelton  Paul Marco
Inspector Clay  Tor Johnson
Tanna  Joanna Lee
Ruler  John Breckinridge
General  Lyle Talbot
Policeman  Conrad Brooks
Vis alle medvirkende...
Stikord: B-film
Rumvæsen / Alien
UFO
Vampyr
Zombie
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  USA Blu-ray pladen har regionalkoden 0.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Ingen
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 12

Gennemsnit: 9.3 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Thomas
Lars

Plan 9 from Outer Space:

Filminstruktøren Ed Wood er berømt for at have produceret nogle af de rædsom-ste film, der nogensinde er lavet. Så rædsomme, at de i visse kredse har opnået kultstatus. Planet 9 From Outer Space er en lavbudget sci-fi-film, der handler om fremmede væsner, som forsøger at vække jordens døde til live og vende dem mod de levende. Bela Lugosi, en af de medvirkende, døde midt i filmen, og afløstes af en mand, der dækker sit hoved bag en kappe!

Brugerne skriver om Plan 9 from Outer Space:

Anmeldt af Monkeyman, København S 22. februar 2013
Lortefilmenes "Citizen Kane"
Plan 9 from Outer Space Film-Guden gav os instruktører som Frank Capra, Fritz Lang, John Huston, Sergio Leone, Alfred Hitchcock, Stanley Kubrick og mange flere vidunderlige filmskabere, der vitterligt forstod at gøre film til en oplevelse.
Der var de gode, de middelmådige og dårlige instruktører.... også var der Edward D. Wood jr. (Ed Wood) eller som han senere blev kaldt: Verdens Alletiders Dårligste Instruktør!!! En titel du måske tror eller synes er noget som er ment nedværdigende... men i virkeligheden er det en hyldest til en af verdens sjoveste filmskabere, der desværre nok ikke opfattede selv hvor sjov han var eller rettere sagt hans film var!
Ed Wood nåede kun at lave 5 spillefilm, og samtlige alle 5 er rædselsfulde, men samtidig genial og ustyrlige morsomme at se på.
Og "Plan 9 from Outer Space" er nok Woods absolutte svendestykke og kan med stor stolthed kalde sig selv for verdens dårligste film!

Man kan ikke beskylde Ed Wood for ikke have en ægte filmånd. Manden levede og åndede for film, når han ikke udlevede sin sidefantasi som transvestit.
Problemet med Wood var, at på trods af at han havde en stor iver for at lave film, så var hans talent som manuskriptforfatter ikke specielt imponerende såvel hans sans for instruktion var yderst amatørlig... ja faktisk langt værre end dette. For Wood gjaldt det kun om at få billederne i kassen, og så videre til næste scene uden nogen form for kritisk selvreflektion eller gennemtænksomhed.
Så hver parat til at se en film med så mange fejl og mangler, at dine øjne næsten ikke kan tro på det. For her kan dag lige pludselig blive til nat i løbet af få sekunder lige såvel at kulisserne vælter i baggrunden (f.eks. kirkegårdsscenen, hvor en af skuespillerne kommer til at vælte en gravsten som mere end tydeligt er lavet ud af pap).

Skuespillet er ligeledes uforglemmelig ringe, og dialogerne er det værste gang sludder og vrøvl man længe har hørt. Dette er også Bela Lugosi's sidste film, men de klip der viser den ægte Lugosi blev filmet kort før han døde, og herfra fik Lugosi så en ´´body double´´, som blev spillet af en bekendt kiropraktor, som Wood synes lignede Lugosi var næsen og op... og derfor render denne ´´body double´´ også rundt i resten af filmen med en Dracula kappe hen op den underste del af ansigtet... PROBLEM SOLVED!!!

Så har vi produktions designet, og det er legendarisk skrækkelig! Kirkegårdsscenen ligner noget en 6. klasse har lavet til et skoleteaterstykke, et flycockpit ligner mildest talt røv og nøgler (styrings håndtagene er lavet af billigt spontræ!) og samtlige alle kulisser og special effects er lige til at lukke op og skide i!!!

Men man tilgiver filmen! For efter man har set "Plan 9 from Outer Space", så er intet øje tørt! For længe skal man lede efter noget som er så håbløst morsomt som dette, at dette i sig selv kan kaldes for en bedrift.
Dette er rigtigt nok som T.A. beskriver det ´´en besværlig film at bedømme´´, men jeg er ikke i tvivl om at der findes noget som er så charmerende rædselsfuldt, at det bare skal ses og ejes... og det er hvert faldt tilfældet her ligeså vel Woods andre horrible værker!

Anmeldt af Kalle Marx, Esbjerg 2. marts 2006
"Bad-movie" kongen
Dette er den klassiske "værste film nogensinde". Og hvad kræver det egentlig? Man skal faktisk selv se den, for det er 100% subjektivt, og ingen burde fratages glæden af selv at få lov til at sidde og finde ting i filmens skuespil, effekter og instruktion.

Mange vil sige andre film er dårligere, og jeg er enig. Men denne film er simpelthen så klassisk og unik at den ikke må undervurderes. Den er legendarisk blandt moviebuffs og instruktører som fx Sam Raimi(der vist nok er med i dokumentaren) og er så fyldt med fejl og andet skidt at det faktisk er en fryd. Alene det (in)famøse koncept med Bela Lugosi er grund nok til at eje denne film. Man kan virkelig more sig, men samtidigt nyde at man faktisk kan mærke Ed Woods forkærlighed for at skabe film. Han prøver virkelig, men som bekendt mislykkes det til en sådan grad at det halve kunne være nok. Noget af det jeg elsker mest er måden hvorpå Wood prøver på at være intelligent og prøver på at give folk noget at tænke over. Han udpensler de ret dårlige synspunkter alt for meget, bl.a med den forfærdelige narration der skal påpege forskellige ting og prøve at skabe paranoia. Virkelig dårlig, men virkelig sjov. Det er faktisk lidt fascinerende hvad der ufrivilligt kan komme frem, og selv den bedste instruktør kunne ikke genskabe noget lignende, uanset hvor mange kræfter der ville blive lagt i det. Helt seriøst. Man må dog blankt erkende at man ikke morer sig under hele filmen, for nogle steder bliver det simpelthen for meget.

En af de ting der sætter denne film i toppen af de såkaldte "Z movies"(eller hvad man nu vil kalde dem), er at den tager sig selv så seriøst i modsætning til mange andre af contenderne, såsom "Robot Monster". Den er det vigtigste testamente fra en mand der selv har troet han var den nye Orson Welles, og den har en så særpræget vigtighed at den faktisk ikke kan undvære i en seriøs filmsamling.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 16. juni 2005
Umulig at bedømme
Helt uden for kvalifikation til noget som helst gør denne film vanskelig at sige noget seriøst om. Den er fuldstændig vanvittig og ligner jo slet ikke noget man har set før. Ophæver fuldstændigt skellet mellem hvad der er dårligt og godt, idet den er utroligt underholdende (man græder af grin over dialogen alene!) og derfor kvalificerer sig som seværdig på et ejendommeligt ufrivilligt plan. Plan 9?

Anmeldt af Daniel Dikov, Frederiksberg 11. maj 2004
Dårligeste film overhovedet??
Filmen der blev dømt til at være verdens dårligeste film
Men mange er uenige, deriblandt mig selv. På det rent tekniske plan er den godt på vej, men underholdnings værdien er jo enorm. Dejlig ufrivillig morsom og komplet idiotisk plot og skuespil - lige opskriften til en rigtig kult basker!. Personligt har jeg førhen set dårligere film. Bla. skidt som Robo Vampire og Ninja in the Killing Field.(titlerne siger det hele". Begge film man IKKE kan få herinde eller ret mange andre steder. Med god grund!. Men min "teori" er at Plan 9 from outer space nok bare er verdens mest "kendte dårligeste film".

Ret din egen anmeldelse af Plan 9 from Outer Space - klik her

Start en debat om filmen Plan 9 from Outer Space - klik her

Start en debat om denne udgave af Plan 9 from Outer Space (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45